Heinrich Marquardsen

tysk politiker
(Omdirigeret fra Marquardsen)

Heinrich von Marquardsen (født 25. oktober 1826 i Slesvig by, død 30. november 1897 i Erlangen) var en tysk retslærd og politiker.

Heinrich Marquardsen
1885
Personlig information
FødtJohannes Heinrich Christian Marquardsen Rediger på Wikidata
25. oktober 1826 Rediger på Wikidata
Slesvig by, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død30. november 1897 (71 år) Rediger på Wikidata
Erlangen, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
Politisk partiNationalliberale Partei, Deutsche Fortschrittspartei Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRuprecht-Karls-Universität Heidelberg (til 1848),
Christian-Albrechts-Universität (fra 1842) Rediger på Wikidata
Medlem afInstitut de Droit international (fra 1874) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, jurist, oversætter, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg (1852-1861), Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (1861-1897) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHeidelberg, Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af den bayerske kroneorden (1888),
forædling (1888) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marquardsen blev Dr. jur. 1848, privatdocent 1852 i Heidelberg, 1857 ekstraordinær professor sammesteds, ordentlig professor 1861 i Erlangen, 1874 medlem af Institut de droit international. Med særlig forkærlighed havde Marquardsen studeret engelsk og belgisk ret, og til forskellige tidsskrifter leverede han en række bidrag med emner, hentede fra engelske rets forhold, 1851 udgav han — med forord af K.J.A. Mittermaier — en bearbejdelse af W.M. Bests Principles of Evidence, hans habilitationsskrift angik Über Haft- und Burgschaft bei den Angelsachsen (1852), 1875 udgav han en oversættelse af Herbert Spencers sociologi.

Foruden talrige afhandlinger, anmeldelser og lignende særlig i det af ham med Heinrich Dernburg og andre stiftede Kritische Zeitschrift für die gesammte Rechtswissenschaft, i Rotteck og Welckers Staatslexikon, i Bluntschli og Braters Staatswörterbuch med mere skrev Marquardsen Das englische Oberhaus und die Wissenschaft (1862), Der Trent-Fall (1862) — en fremstilling af reglerne om krigskontrebande —, Das Reichs-Press-Gesetz vom 7. Mai 1874 mit Einleitung und Kommentar (1875) og Karl Adolph von Vangerow und Robert von Mohl. Zwei Erinnerungsblätter (1886).

Størst videnskabelig fortjeneste indlagde Marquardsen sig ved med en international stab af medarbejdere, fra Norden Carl Goos, Torkel Halvorsen Aschehoug og Leo Mechelin, at udgive Handbuch des Oeffentlichen Rechts der Gegenwart in Monographien (1883 ff.), fortsat efter Marquardsens død af Max Seydel, Robert Piloty og Georg Jellinek. Som politiker hørte Marquardsen til førerne for det nationalliberale parti. Som ivrig slesvig-holstener havde han 1864 ledet en bayersk folkedemonstration mod Danmark, 1868 blev han medlem af det tyske toldparlament, 186993 af den bayerske landdag, 1871 af den tyske rigsdag, hvor han tog livlig del i forhandlingerne, ligesom han var en virksom arbejder i udvalg og kommissioner. Han var tillige meget aktiv som politisk skribent, navnlig i Kölnische Zeitung.