Max Friediger
Max Moses Samuel Friediger (9. april 1884 i Budapest – 9. april 1947 i København) var en dansk overrabiner og forfatter.
| Max Friediger | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. april 1884  Budapest, Ungarn |
| Død | 9. april 1947 (63 år) København, Danmark |
| Gravsted | Mosaisk Vestre Begravelsesplads |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Rabbiner |
| Fængslet i | Theresienstadt Ghetto |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Friediger, var dr. phil. og uddannet på Hildesheimer-seminariet i Berlin. Han havde embeder i Pohořelice i Mähren og i Bohumín/Oderberg i Schlesien, før han 1920 blev valgt til overrabbiner ved Det mosaiske Troessamfund i København. Sammen med andre danske jøder blev han i 1943 interneret af besættelsesmagten i Horserødlejren og senere deporteret til Theresienstadt med skib og kreaturvogn. Friediger førte ministerialbog over de ca. 480 danske jøder i lejren og udgav i 1946 en beretning om livet i Theresienstadt. I april 1945 blev han sammen med mange andre reddet af de svenske Røde Kors-transporter med De hvide busser.
Bibliografi
redigérFriedigers forfatterskab omfatter blandt andet:
- Jødernes Historie (1934/1938)
- Landet, der genopbygges (1936)
- Grundtræk af Jødedommens Etik (1938)
- Theresienstadt (1946)