Åbn hovedmenuen

Maximilien Robespierre

fransk revolutionær politiker
(Omdirigeret fra Maximilien de Robespierre)

Maximilien François Marie Isidore de Robespierre - han droppede senere de i sit navn - (6. maj 1758 i Arras28. juli 1794 i Paris) er en af de bedst kendte ledere under den franske revolution. Han var kendt af sine tilhængere som "den ubestikkelige" på grund af sin fuldkomne hengivelse til revolutionen, også som leder af Frankrig under terrorregimet. Hans arrestation og henrettelse indledte afslutningen på terroren.

Maximilien Robespierre
Robespierre.jpg
Anonymt portræt af Maximilien Robespierre c. 1793 (Carnavalet Museum).
Personlig information
Øgenavn El IncorruptibleRediger på Wikidata
Født 6. maj 1758Rediger på Wikidata
ArrasRediger på Wikidata
Død 28. juli 1794 (36 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag Guillotine
Gravsted cimetière des ErrancisRediger på Wikidata
Politisk parti JakobinerneRediger på Wikidata
Far François de RobespierreRediger på Wikidata
Søskende Charlotte Robespierre,
Augustin RobespierreRediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig giftRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Louis-le-Grand (1769-1781)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, revolutionær, advokat, politikerRediger på Wikidata
Deltog i Den Franske RevolutionRediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Concours généralRediger på Wikidata
Signatur
БСЭ1. Автограф. Автографы. 3.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BaggrundRediger

Robespierre var ældste barn af en sagfører. Han blev født kun fire måneder efter sine forældres bryllup, og senere kom der søskende: Charlotte, Henriette og Augustin. Robespierre var kun seks år, da hans mor døde som 29-årig ved fødslen af sit femte barn. Han mistede også sin far, der forlod børnene. Som Charlotte forklarede det, kunne hendes bror aldrig senere nævne sin mor uden at få tårer i øjnene. I modsætning til de fleste franske revolutionsledere voksede han op i små kår. Børnene blev opfostret af morens forældre, og han og Augustin gik i fattigskolen i Arras. Som 11-årig vandt Robespierre et stipendium til en anerkendt skole i Paris, Louis-le-Grand College, hvor han lærte at beundre den romerske republik og skikkelser som Cato den Ældre og Cicero. Han tabte også sin tiltro til katolicisme og beundrede Jean-Jacques Rousseau. En medelev, der også blev revolutionær, var Camille Desmoulins. Robespierre var dygtig og blev i 1775 udvalgt til at fremføre en officiel tilegnelse på latin som velkomst ved Ludvig 16. og Marie Antoinettes besøg ved skolen på deres hjemrejse fra kroningen i Rheims. Kongeparret ankom forsinket, tvang forsamlingen til at stå og vente i timevis i piskende regn, blev selv siddende lunt i vognen under hele ceremonien, og brød op uden at komme med et ord eller så meget som et nik.[1]

Robespierre udmærkede sig i filosofi og jura,[2] og efter eksamen i 1781 vendte han tilbage til Arras som sagfører, mens søsteren Charlotte førte hus for ham. Han giftede sig aldrig, skønt han kurtiserede flere, deriblandt Éléonore Duplay, ældste datter af den møbelsnedker, han logerede hos i Paris i 1790'erne. Duplay blev efter hans død kaldt "enken Robespierre"; hendes grav kan stadig ses i Paris.[3] Robespierre var med i flere foreninger, og fremstår som en venligere og mere omgængelig person end han senere blev, skønt søsteren fremholdt, at han var dybt reserveret. Hans vane med at repræsentere fattige klienter mod velstående vakte overklassens modvilje, og han gjorde ingen hemmelighed af at være optaget af retfærdighed og lighed.[4]

NoterRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger