Åbn hovedmenuen
George Cruikshanks De radikales våben fra 1819 er en satirisk fremstilling af det franske skrækvælde under Robespierre. Ingen gud! Ingen religion! Ingen konge! Ingen grundlov! står der på banneret over guillotinen.
Maximilien Robespierre, en af Frankrigs ledere under terrorregimet.

Terrorregimet, "rædselsherredømmet" eller "skrækvældet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794.

Den politiske terrorRediger

I juni 1793 blev en ny demokratisk fransk grundlov vedtaget; men inden den trådte i kraft, indførtes en revolutionær undtagelsestilstand. Den voldsomme brutalitet, den udartede til, skyldtes delvis, at Frankrig var kommet i krig med dronningens hjemland Østrig, samt med Preussen, Storbritannien, Spanien, Portugal og Nederland. Ikke mindre alvorligt udbrød dre borgerkrig sydpå og vestpå i landet. Dertil var modsætningerne store mellem de ulige revolutionære fraktioner, og lederne Georges Danton og Maximilien Robespierre blev begge henrettet i det skrækvælde, de selv havde igangsat. I 1793/94 blev henved 17.000 mennesker dømt til døden og henrettet som "kontrarevolutionære". Medregnet de summariske henrettelser af oprørere, som blev pågrebet med våben i hånd, kommer antal henrettede op mod 40.000.[1]

Den politiske terror havde til formål at sikre politisk enhed blandt befolkningen, så revolutionen, regeringen og dens velfærdsudvalg ikke mødte modstand i opbygningen af Frankrig som republik. Udrensningerne begyndte med det aristokrati, der havde mistet sin magt ved monarkiets fald.

Men skrækvældet medførte også store udrensninger i parlamentet på begge politiske fløje. I første omgang fik Robespierre enorm magt, baseret på de radikale revolutionære partier jakobinerne og La Montagne. Siden blev både de og Robespierre ramt af udrensningerne.

I 1794 blev Johann Friedrich Diedrichsen halshugget som den eneste danske statsborger, der blev offer for terrorregimet.

Den økonomiske terrorRediger

Den økonomiske terror skulle standse inflationen i Frankrig. Det skete gennem forskellige love, der satte loft over priser på livsnødvendige varer som brød. Dette pristag, kaldet maximum général, på de vigtigste fødevarer, gjorde det muligt for statlige opkøbere at skaffe billigt korn til hæren; men der opstod hurtigt en sortbørs, som velfærdsudvalget bekæmpede med dødsstraf. Maksimalpriserne førte til nominelt lavere fødevarepriser, hvad der gjorde sansculotterne[2] - "de bukseløse" - i Paris til terrorregimets vigtigste støttespillere.

Den religiøse terrorRediger

Den religiøse terror var først rettet mod katolicismen, dernæst mod alle kristne samfund, og blev primært gennemført af Joseph Fouché, der udførte brutale aktioner mod kirken. Disse skabte stor usikkerhed, og derfor misbilligede Robespierre Fouchés aktioner for at afkristne samfundet. Gejstlige blev deporteret og henrettet, og kirker holdt lukket. I stedet fremmede man en "fornuftens kult", ophøjet til en art civilsamfundsreligion i form af "kulten for Det højeste væsen". Gudstjenester og private religiøse møder blev forbudt; religiøs opdragelse ligeså. Saint- blev fjernet fra gadenavne.[3]

NoterRediger

  1. ^ https://snl.no/Den_franske_revolusjon
  2. ^ https://www.britannica.com/topic/sansculotte
  3. ^ Latreille, A. (2003). "French Revolution". New Catholic Encyclopedia (2nd) 5. Thomson-Gale. 972–973. ISBN 0-7876-4004-2. 

Se ogsåRediger