Wikipedia

Medicinsk filosofi

Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Medicinsk filosofi er en gren af filosofi, der inkluderer medicinsk epistemologi, ontologi/metafysik, politisk filosofi og etik. Det vel nok mest kendte område er medicinsk etik, som overlapper med bioetik. Der findes et bredt udvalg af universitetskurser,[1][2] tidsskrifter,[3][4][5][6] bøger[7][8][9][10] og konferencer dedikeret til medicinsk filosofi.

IndholdRediger

Faget omfatter medicinens videnskabsteori. Medicinsk etik[11][12][13] eller bioetik[14][15] samt teknologivurdering[16][17] regnes også til medicinsk filosofi. Desuden omfatter faget blandt andet sygeplejens filosofi[18][19][20][21], gerontologiens[22], hospiceplejens[23], psykiatriens[24] samt lægefagets filosofi[25] og medicinsk idehistorie[26].

Særlige områderRediger

Medicinsk videnskabsteoriRediger

Den medicinske videnskabsteori handler om at studere medicinens normer, grundlag og baggrund[27][28]. Den omfatter således studiet af medicinen som videnskab, og hvad der gør medicin til en særegen videnskab. Vigtige temaer inden for medicinsk videnskabsteori er blandt andet medicinsk epistemologi, ontologi, viden[29][30] og forskning[31]. Et af de tidligste værker om emnet er Elisha Bartletts Essay on the Philosophy of Medical Science fra 1844.[32]. Vigtige repræsentanter i Danmark er blandt andet Uffe Juul Jensen og Keld Thorgård.

Medicinsk etikRediger

  Hovedartikel: Medicinsk etik.

Medicinsk etik er studiet af de moralske principper, der har gyldighed i den kliniske medicin og i den videnskabelige medicinske teoriudvikling og forskning[13][12][11][33]. Medicinsk etik omfatter dermed de værdier, som medicinske fagfolk som læger og andre kan henvise til i tilfælde af forvirring eller konflikt. Det kan for eksempel være værdier som personligt ansvar[34], respekt for autonomi, ikke-ondskab, godgørenhed og retfærdighed[35][36]. Særlige studieemner inden for den medicinske etik er blandt andet surrogatmoderskab[37], immigranter[38], doping[39] og det gode liv.[40]. Medicinsk etik er tæt beslægtet med bioetik, der vedrører de etiske problemstillinger som særligt biologi, bioteknologi og biomedicin rejser[41]. Vigtige repræsentanter i Danmark er blandt andet Klemens Kappel, Thomas Søbirk Petersen, Peter Kemp[42], Mickey Gjerris[43] og Jacob Birkler.

Medicinsk teknologivurderingRediger

Den medicinske teknologivurdering omfatter studiet af de konsekvenser, som den medicinske teknologi har for samfundet[16]. Medicinsk teknologi omfatter metoder og teknisk udstyr, der bruges til at diagnosticere, behandle, pleje og forebygge sygdomme og sundhedsproblematikker[44]. Teknologivurdering gælder blandt andet konsekvenserne af teknologier som kloning[17] og organtransplantationspraksis. I København findes Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, der blandt andet har udgivet Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering[45]. Danske repræsentanter er blandt andet Camilla Palmhøj Nielsen og Søren Hørning, der skrev PhD-afhandlingen Etik og medicinsk teknologivurdering ved DPU.

SundhedsfilosofiRediger

Medicinsk filosofi er forbundet med sundhedsfilosofi, der mest drejer sig om etiske og politiske problemer der stammer fra sundhedsforskning og -praksis[46]. Herunder studiet af sundhedsbegrebet og folkesundhed samt filosofiske spørgsmål om ulighed i sundhed og adgang til sundhedsydelser[46]. På Syddansk Universitet findes Center for Sundhedsfilosofi og Etik, der både står for forskning, uddannelse og myndighedsbetjening på området.[47] Formålet er at ruste sundhedspersonale til at håndtere filosofiske og etiske problemstillinger. Centret er et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Det humanistiske fakultet og Odense Universitetshospital. Samarbejdet skyldes en antagelse om, at etiske dilemmaer i sundhedsarbejde ikke kan besvares ud fra et enkelt fagligt perspektiv[48].

Sygeplejens filosofiRediger

Sygeplejens filosofi omfatter filosofiens relation til sygeplejen, herunder sygeplejens grundlag og etiske overvejelser omkring det sygeplejefaglige arbejde[21][18][49][50][51]. Et særligt vigtigt område har været omsorgens filosofi og etik[52]. I Skandinavien har vigtige repræsentanter blandt andet været norske Kari Martinsen[53] og danske Jacob Birkler. Kari Martinsen er især inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup, og hun lægger vægt på omsorg frem for den tekniske og instrumentelle tilgang til sygepleje[53].

Psykiatriens filosofiRediger

Psykiatriens filosofi er studiet af filosofiske problemstillinger i psykiatrien[54]. Det omfatter blandt andet psykiatriens grundlag[55], videnskabsteori, sygdomsbegreber og etiske overvejelser i psykiatrien[56][24]. Ifølge filosoffen Dominic Murphy indeholder psykiatriens filosofi således tre hovedtemaer. Det første tema vedrører undersøgelsen af psykiatrien som en videnskab, der anvender videnskabsfilosofiens værktøjer. Det andet tema omfatter undersøgelsen af de begreber, der anvendes i diskussionen om psykisk sygdom, herunder oplevelsen af psykisk sygdom, og de normative eller etiske spørgsmål, som det medfører. Det tredje tema vedrører forbindelserne mellem sindets filosofi og psykopatologi[57]. Danske repræsentanter er blandt andet Jacob Birkler og Raben Rosenberg.

Lægefagets filosofiRediger

Lægefagets filosofi omfatter den filosofiske dimension af det moderne lægefag som profession. Det er blandt andet lægernes dannelse[58] og professionsetik[59] men også problemer, der særligt vedrører den moderne lægevidenskab. Danske repræsentanter er Per Vestergaard og Lise Gormsen.

Medicinsk idéhistorieRediger

Medicinens idehistorie er studiet af de medicinske og sundhedsfaglige ideers og begrebers udvikling og deres forankring i sociale og kulturelle sammenhænge. Det kan både omfatte lægevidenskabens, psykiatriens, sygeplejens eller andre sundhedsfags udvikling og idegrundlag eller udviklingen af idéer, begreber, viden og sandheder om sygdom, sundhed, psykiske lidelser, død og krop [26][60][61][62]. Historiens mest kendte medicinske filosof er Michel Foucault, hvis idehistoriske analyser hævdede, at den moderne sundhedsvidenskab ikke er neutral men derimod baseret på magtforhold[63]. Derfor er viden og sandheder om sygdom og sundhed forankret i nogle politiske og sociale strategier [64]. I Danmark har Anders Dræby Sørensen udgivet flere tekster omkring især psykiatriens idehistorie[62], mens Jakob Bek Thomsen har skrevet epidemier[65]

Beslægtede tilgangeRediger

Faget er tæt beslægtet med

Medicinsk sociologiRediger

Medicinsk sociologi er den sociologiske analyse af medicinske organisationer og institutioner; produktionen af medicinsk viden og sundhedspersonalets udvælgelse af metoder, og andre sociale og kulturelle aspekter af medicinsk og sundhedsfaglig praksis[66][67][68]. Den beslægtede medicinske samfundsfilosofi er studiet af de filosofiske aspekter af samfunds- og kulturforhold i relation til sundhed og sygdom[69].

Medicinsk etnografi og sundhedsantropologiRediger

Medicinsk etnografi og sundhedsantropologi er studiet af sociale, kulturelle, organisatoriske, strukturelle og etiske aspekter af sygdom og sundhed[70].

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Durham University History and Philosophy of Medicine
  2. ^ "University of Oxford course on the History and Philosophy of Medicine". Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 31. august 2018.
  3. ^ Springer Journal, Medicine, Health Care, and Philosophy
  4. ^ Oxford Journals, Journal of Medicine and Philosophy
  5. ^ Springer Journal, Theoretical Medicine and Bioethics
  6. ^ Pijush Kanti Bhattacharjee (2014). "Working Philosophy of All Medicines" (PDF). International Journal of Advanced Engineering and Global Technology. 2 (7): 823-827. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 31. august 2018.
  7. ^ Dov M. Gabbay (2011-02-23). Philosophy of Medicine. Science Direct. ISBN 978-0-444-51787-6.
  8. ^ Jeremy Howick (2011-02-23). The Philosophy of Evidence-based Medicine. John Wiley & Sons. ISBN 978-1-4443-4266-6.
  9. ^ Edmund D. Pellegrino. The Philosophy of Medicine Reborn. University of Notre Dame Press.
  10. ^ Keekok Lee (2013-02-23). The Philosophical Foundations of Modern Medicine. Springer.
  11. ^ a b Rossel 1979
  12. ^ a b Kappel, Klemens (2017). Medicinsk etik. Gyldendal. ISBN 9788762815186.
  13. ^ a b Gormsen, Lise & Anders Dræby Sørensen & Søren Hørning (2002).
  14. ^ Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending. Spektrum
  15. ^ Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
  16. ^ a b Hørning 2002
  17. ^ a b Baudrillard 2002
  18. ^ a b Andreassen, Torben (2008). Perspektiver på pleje. Philosophia
  19. ^ Jensen, Torben (1990). Grundlagsproblemer i sygeplejen. Philosophia
  20. ^ Jakob Birkler, Sygepleje og filosofi, Munksgaard, 2006
  21. ^ a b Merry Scheel, Viden, tavs viden og sandhed, Philosophia, 2004
  22. ^ Thorgaard 2015
  23. ^ Dige 2012
  24. ^ a b Birkler 2018
  25. ^ Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
  26. ^ a b Foucault 2019
  27. ^ Jensen 1986
  28. ^ Jensen 1976
  29. ^ Thorgaard, Keld & Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.)(2010): Viden, virkning og virke: forslag til forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag.
  30. ^ Scheel, Merry (2004). Viden, tavs viden og sandhed. Philosophia
  31. ^ Thorgaard, Keld Jensen & Uffe Juul Jensen (2011): Evidence and the end of medicine. Medicine, Health Care and Philosophy, 14, 273–280
  32. ^ Medicine, Philosophy of | Internet Encyclopedia of Philosophy
  33. ^ Klemens Kappel 2017
  34. ^ Andersen 2019
  35. ^ Andersen, M. M. (2014). Hvorfor er sociale uligheder i sundhed uretfærdige? Politica, 46(2), 152-169.
  36. ^ Lauridsen, S. M. R., Dal, L., & Paldam Folker, A.(2018). Retfærdighed og social ulighed I sundhed i det kommunale sundhedsvæsen. Klinisk Sygepleje, 32(2), 111-122.
  37. ^ Petersen, Thomas Søbirk & Janne Rothmar Herrmann (2019). Altruistisk surrogatmoderskab: Bør loven moderniseres. Bibliotek for Laeger, 211(1), 44-54.
  38. ^ Scott-Fordsmand, H., & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: Hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? Bibliotek for Læger, 212(1), 78-93.
  39. ^ Petersen 2018
  40. ^ Rodogno, Raffaele, Katrine Krause-Jensen & Richard E. Ashcroft (2016): ‘Autism and the Good Life’: A New Approach to the Study of Well-Being. Journal of Medical Ethics, 42 (6):401-408.
  41. ^ Beauchamp, J. (2013). "Principles of Biomedical Ethics". Principles of Biomedical Ethics. 7.
  42. ^ Willadsen, Jytte (9. juni 1998). "De forstokkede læger". Information. Hentet 15. august 2018.
  43. ^ Gjerris 2012
  44. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. februar 2022. Hentet 4. februar 2022.
  45. ^ Kristensen, F. B., Hørder, M., & Poulsen, P. B. R. (2001). Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen.
  46. ^ a b Jensen 1998
  47. ^ Center for Sundhedsfilosofi - SDU
  48. ^ Filosoffer og sundhedspersonale i tæt samarbejde: SDU åbner Center for Sundhedsfilosofi og Etik | fyens.dk
  49. ^ Jensen 1990
  50. ^ Birkler 2007
  51. ^ Birkler 2006
  52. ^ Delmar, Charlotte mfl (2014): Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Aarhus: Klim
  53. ^ a b Martinsen, Kari (2010): Øjet og kaldet. Munksgaard Martinsen, Kari (2015): Løgstrup & sygeplejen. Klim
  54. ^ Collin 2007
  55. ^ Rosenberg 2016
  56. ^ Dige 2007
  57. ^ Murphy, Dominic (Spring 2015). "Philosophy of Psychiatry". The Stanford Encyclopedia of Philosophy, edited by Edward N. Zalta. Accessed 18 August 2016.
  58. ^ Gormsen og Vestergaard 2013
  59. ^ Gormsen, L. K., & Møller, J. E. (2017). Klinisk etik for lægestuderende - en brik i dannelsen af en professionel identitet. I L. B. Kjær (red.), Lægens Roller: En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger (s. 49-64). FADL's Forlag.
  60. ^ Foucault 2003
  61. ^ Sørensen 2013
  62. ^ a b Sørensen 2002
  63. ^ Brandt, Asger (10. marts 2000). "Foucaults klinik". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. august 2018.
  64. ^ Silberbrandt, Henning (15. februar 2000). "Klinikkens fødsel". Information. Hentet 15. august 2018.
  65. ^ Bek-Thomsen, J. (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund.
  66. ^ Rose 2009
  67. ^ Rose 2002
  68. ^ Lund 2010
  69. ^ Dræby 2019
  70. ^ Otto 1999

Litteratur om medicinsk filosofiRediger

Almen litteraturRediger

  • Gormsen, Lise & Anders Dræby Sørensen & Søren Hørning (2002). Ethics, Rights and Death in Modern Medicine. Philosophia
  • Jensen, Uffe Juul (1986). Sygdomsbegreber i praksis. Munksgaard
  • Wulff, Henrik, Stig Andur Pedersen & Raben Rosenberg (2004). Medicinsk filosofi. Munksgaard

Medicinsk videnskabsteori og sundhedsfilosofiRediger

  • Folker, Anna & Sigurd Lauridsen, Martin Marchman Andersen, Nana Kongsholm & Somogy Varga (2021). Practice-guided public health philosophy. Health promotion international, 36(6), 1775-1782.
  • Jensen, Anders Ottar & Hans Siggaard Jensen (1976). Medicinsk videnskabsteori. Christian Ejlers.
  • Jensen, Uffe Juul (1998). Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Philosophia
  • Scheel, Merry (2004). Viden, tavs viden og sandhed. Philosophia
  • Thorgaard, Keld (2009). Epistemologi, evidensbasering og patientperspektiver. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 6(10).
  • Thorgaard, Keld (2010). The normative and epistemological status of pain experiences in modern health care. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7(13).
  • Thorgaard, Keld & Morten Nissen & Uffe Juul Jensen (red.)(2010): Viden, virkning og virke: forslag til forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag.
  • Thorgaard, Keld Jensen & Uffe Juul Jensen (2011): Evidence and the end of medicine. Medicine, Health Care and Philosophy, 14, 273–280

Medicinsk etik, bioetik og teknologivurderingRediger

  • Andersen, Martin Marchmann (2019). Om betydningen af personligt ansvar i sundhedspolitiske begrundelser. I H. B. Boelsbjerg, & S. Glasdam (red.), Folkesundhed: Bag om intentioner og strategier (s. 73-84). Gad.
  • Baudrillard, Jean (2002). Den endelige løsning - Kloning hinsides det menneskelige og det ikke-menneskelige. Slagmark, (35), 147–158.
  • Brøchner, A. C., Binderup, L. G., Schaffalitzky, C., & Mikkelsen, S. (2020). Does the "Morning Morality Effect" Apply to Prehospital Anaesthesiologists? An Investigation Into Diurnal Changes in Ethical Behaviour. Healthcare, 8(2), [101].
  • Gjerris, Mickey & Ulrik Nissen (2012): Liv & magt: bioetik og videnskabsteori. Systime
  • Hørning, Søren (2002). Videnskaben, fremskridtet, døden og mennesket - et studie i den moderne medicins totalitarisme. Slagmark, (35), 69–90.
  • Hørning, Søren (2010): Etik og medicinsk teknologivurdering. Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Kappel, Klemens (2017): Medicinsk etik. Gyldendal
  • Kemp, Peter & Jacob Rendtorff & Mette Lebech (1997). Den bioetiske vending - en grundbog i bioetik. Spektrum
  • Kemp, Peter (2002). Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed. Slagmark, (35), 91–98.
  • Lauridsen, Sigurd & L. Dal & A. Paldam Folker (2018). Retfærdighed og social ulighed I sundhed i det kommunale sundhedsvæsen. Klinisk Sygepleje, 32(2), 111-122.
  • Munksgaard, Marianne Eilsø & Solveig Fjordside (red)(2020): Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag
  • Petersen, Thomas Søbirk & Jesper Ryberg (2015). Bioethics: Scandinavian Perspectives. I Holbrook, J. B.; Mitcham, C. Ethics, Science, Technology, and Engineering: A Global Resource. Vol.1 (2. udgave). Delmar Cengage Learning. s. 231-234. ISBN 9780028661964.
  • Petersen, Thomas Søbirk (2018). Fri Doping: Et forsvar for en ny dopingpolitik. Samfundslitteratur.
  • Petersen, Thomas Søbirk & Janne Rothmar Herrmann (2019). Altruistisk surrogatmoderskab: Bør loven moderniseres. Bibliotek for Laeger, 211(1), 44-54.
  • Rendtorff, Jacob (1999). Bioetik og ret. Gyldendal
  • Rodogno, Raffaele, Katrine Krause-Jensen & Richard E. Ashcroft (2016): ‘Autism and the Good Life’: A New Approach to the Study of Well-Being. Journal of Medical Ethics, 42 (6):401-408.
  • Rossel, Peter (1979): Medicinsk etik. Gad
  • Scott-Fordsmand, H., & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: Hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? Bibliotek for Læger, 212(1), 78-93.

Lægefagets filosofiRediger

  • Gormsen, Lise & Per Vestergaard (2013). Lægers dannelse. Philosophia
  • Gormsen, L. K., & Møller, J. E. (2017). Klinisk etik for lægestuderende - en brik i dannelsen af en professionel identitet. I L. B. Kjær (red.), Lægens Roller: En guide til professionel udvikling for medicinstuderende og yngre læger (s. 49-64). FADL's Forlag.
  • Vestergaard, Per, Lise Gormsen & Karin Christiansen (2010). Lægerollen belyst gennem litteratur og filosofi. Ugeskrift for Læger, 172(49), 3404-3406.

Sygeplejens filosofiRediger

  • Andreassen, Torben (2008). “Perspektiver på pleje”. Aarhus: Philosophia
  • Birkler, Jacob (2006). “Filosofi og sygepleje - etik og menneskesyn i faglig praksis”. København: Munksgaard
  • Birkler, Jacob (2007): “Nye veje til sygepleje - en filosofisk vejviser”. København: Munksgaard
  • Delmar, Charlotte mfl (2014): Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Aarhus: Klim
  • Haahr, A., Norlyk, A., Martinsen, B., & Dreyer, P. (2020). Etiske dilemmaer i klinisk sygeplejepraksis. Best Practice, Sygeplejersken.
  • Jensen, Torben (1990). “Grundlagsproblemer i sygeplejen”. Aarhus: Philosophia
  • Martinsen, Kari (2010): “Øjet og kaldet”. Munksgaard
  • Martinsen, Kari (2015): “Løgstrup & sygeplejen”. Klim
  • Tomey A.M. & Alligood, M.R. (2011): Sygeplejeteoretikere: bidrag og betydning i moderne sygepleje. Munksgaard Danmark, København.

Jordmoderfagets filosofiRediger

  • Birkler, Jacob (2010): Filosofi og jordmoderkunst. UC Vest Press

Psykiatriens filosofiRediger

  • Birkler, Jacob (2018): Etik i psykiatrien. Munksgaard
  • Collin, Finn (2007). Alternativ behandling af sindslidelser. Nogle filosofiske refleksioner. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 4(6).
  • Dige, Morten (2010). Psykisk udviklingshæmning, selvbestemmelse og det gode liv. VIPU Viden om psykiatri og udviklingshæmning, 12(4), 24-26.
  • Mikkelsen, N., Stenager, E., & Bruun, H. (2020). Etisk refleksion som klinisk redskab: En kvalitativ analyse af to cases vedrørende tvang i psykiatrien. Bibliotek for Laeger, 212, 204-221.
  • Rosenberg, Raben (2016): “Psykiatriens grundlag”. Aarhus Universitetsforlag

Ældreplejens, gerontologiens og hospiceplejens filosofiRediger

  • Birkler, Jacob (2017): Etik i ældreplejen. Munksgaard
  • Dige, Morten (2012). Etik og succeskriterier i hospicepleje. Social Kritik:Tidsskrift for social analyse & debat, (130).
  • Thorgård, Keld (2015). Demens og etik - på kanten af idealer i moderne vestlig kultur. Gerontologi, (1), 24-27

Medicinhistorisk filosofi og medicinsk idehistorieRediger

 Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
 
 Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Medicinsk_filosofi&oldid=11395822"