Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.

Den franske politiske filosof Montesquieu

Politisk filosofi er således en gren af ​​filosofien, der undersøger karakteren af ​​politiske institutioner, styring, autoritet, retfærdighed, rettigheder og forholdet mellem individer og staten[1]. Den søger at udforske og forstå de principper og idealer, der understøtter politiske systemer og de bedste måder at organisere samfund på for at opnå en retfærdig orden. Politiske filosoffer undersøger forskellige politiske teorier og begreber og analyserer kritisk deres fordele og implikationer for samfundsmæssigt velbefindende og individuel frihed. Disciplinen har en lang historie og er fortsat relevant i at forme og forstå den politiske diskurs og beslutningsprocesserne i det moderne samfund.

Der ligger en filosofisk anskuelse bag de fleste danske partier og hos de fleste almindelige mennesker, der har en politisk holdning. En teori om hvad mennesket er, hvad retfærdighed er osv.

Klassisk politisk filosofi redigér

Antikkens politiske filosofi refererer til studiet og udforskningen af ​​politiske ideer, teorier og systemer i antikke civilisationer, såsom dem i det antikke Grækenland, Rom og andre tidlige samfund. Tænkere som Platon, Aristoteles og Cicero var fremtrædende skikkelser på dette felt, og deres skrifter udforskede emner som retfærdighed, regeringsførelse, den ideelle stat og den politiske magts natur[2][3]. Disse ældgamle filosofiske ideer har væsentligt påvirket moderne politisk tankegang og er fortsat relevante i forståelsen af ​​nutidige politiske spørgsmål.

Middelalderlig politisk filosofi er de ideer, teorier og diskussioner om politiske spørgsmål, der dukkede op i middelalderen, groft set fra det 4. til det 15. århundrede. Denne periode rummede en kobling af ​​kristen teologi, klassisk filosofi og praktiske politiske bekymringer, hvilket førte til en mangfoldig politisk tankegang. Vigtige politiske filosoffer fra perioden omfatter blandt andet Augustin[4], Thomas Aquinas og Dante[5].

Historisk har senere filosoffer som Thomas Hobbes og John Locke stået overfor hinanden[6]. Hobbes har, under indtryk af krigens gru, været tilhænger af et totalitært samfund, ud fra en teori om mennesket som et ondt og egoistisk dyr, der skal kontrolleres, mens Locke har været tilhænger af et liberalt samfund og er en af liberalismens fædre.

Jean-Jacques Rousseau var en schweizisk-fransk filosof og forfatter fra det 18. århundrede, hvis politiske filosofi havde en betydelig indflydelse på udviklingen af moderne politisk tænkning. Hans politiske ideer er uddybet i hans hovedværker, især Samfundskontrakten[7]. Rousseaus mest berømte begreb er den sociale kontrakt, som beskriver den teoretiske aftale mellem individer om at skabe et civilsamfund og blive styret af en kollektiv vilje. I den sociale kontrakt opgiver individer frivilligt nogle af deres naturlige friheder for at danne et samfund, der arbejder for det fælles bedste. Rousseau opstiller ideen om den "generelle vilje" eller almenviljen som folkets kollektive vilje, som repræsenterer fællesskabets fælles interesser og forhåbninger[7]. Han foreslår, at almenviljen altid er rettet mod det fælles bedste og adskiller sig fra summen af individuelle viljer. Med udgangspunkt i konceptet om den generelle vilje tror Rousseau på princippet om folkesuverænitet. Efter hans opfattelse er den ultimative kilde til politisk autoritet folket, og legitim regering opstår kun, når den er baseret på de regeredes samtykke. Rousseau går ind for en form for direkte demokrati, hvor borgerne aktivt deltager i beslutningsprocesser frem for at uddelegere magt til repræsentanter. Han mener, at dette system sikrer, at love og politikker afspejler folkets sande vilje. Rousseau understreger vigtigheden af medborgeruddannelse for at skabe dydige og ansvarlige borgere, der prioriterer det fælles bedste frem for individuelle interesser. Han foreslog, at enkeltpersoner skulle uddannes til at være aktive deltagere i den politiske proces[8]. Rousseau kritiserede også den ulige fordeling af rigdom og magt i samfundet. Han mente, at privat ejendom og fremkomsten af sociale hierarkier var de grundlæggende årsager til meget af uretfærdigheden og konflikten i menneskelige samfund.

Adam Smith, en skotsk økonom og filosof fra det 18. århundrede, betragtes bredt som grundlæggeren af moderne økonomi og en nøglefigur i udviklingen af klassisk liberalisme. Hans politiske filosofi er indviklet forbundet med hans økonomiske ideer, som primært bliver forklaret i hans skelsættende værk, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations[9]. Adam Smiths økonomiske tanke er baseret på principperne for økonomisk liberalisme. Han argumenterede for en laissez-faire-tilgang til økonomisk politik, idet han gik ind for minimal regeringsintervention i økonomien. Ifølge Smith ville enkeltpersoner, der forfølger deres egeninteresse på et frit marked, føre til den bedste allokering af ressourcer og overordnet økonomisk velstand. Et af Smiths mest berømte koncepter er den "usynlige hånd." Han foreslog, at på et frit marked bidrager individer, der handler i jagten på deres egeninteresse, utilsigtet til samfundets kollektive bedste. Markedets selvregulerende karakter, drevet af udbud og efterspørgsel, ville føre til en effektiv allokering af ressourcer og velfærd for samfundet som helhed. Smith anerkendte vigtigheden af arbejdsdelingen for at øge produktiviteten[9]. Han forklarede, at når arbejdere specialiserer sig i specifikke opgaver, bliver de mere dygtige og effektive, hvilket fører til øget produktion og økonomisk vækst. Smiths arbejde kombinerede ideen om egeninteresse med sympati eller empati for andre. Mens individer forfølger deres egeninteresse, har de også en naturlig evne til sympati, som giver dem mulighed for at forstå og drage omsorg for andres velbefindende. Dette aspekt af den menneskelige natur skaber grundlaget for social sammenhængskraft og samarbejde. Smith gik ind for en begrænset regeringsrolle i økonomien. Han mente, at regeringen primært skulle fokusere på at opretholde retsstaten, håndhæve kontrakter og levere offentlige goder, som den private sektor ikke effektivt kunne producere, såsom forsvar og infrastruktur.

Karl Marx' politiske filosofi, kendt som marxisme, er en omfattende teori, der søger at forstå og kritisere det kapitalistiske system og foreslå en alternativ vision for samfundet. Marx var en tysk filosof, økonom og revolutionær socialist fra det 19. århundrede[10], der sammen med Friedrich Engels var medforfatter til indflydelsesrige værker som Det kommunistiske manifest[11] og Kapitalen[12]. Marx mente, at historiens drivkraft er konflikten mellem forskellige sociale klasser og deres kampe for kontrol over produktionsmidlerne. Han argumenterede for, at samfundets økonomiske grundlag (produktionsmåden) bestemmer overbygningen (ideologi, kultur, politiske institutioner osv.). Marx var påvirket af Georg Wilhelm Friedrich Hegels filosofiske dialektik. Han anvendte denne dialektiske metode til den materielle verden, idet han forstod social udvikling som en proces af modsætninger og konflikter, der fører til nye sociale arrangementer[12]. Marx' mest betydningsfulde kritik var af det kapitalistiske system[12]. Han hævdede, at kapitalisme i sagens natur er udbytende, da den er afhængig af den merværdi, der skabes af arbejdernes arbejde, som kapitalister tilegner sig som profit. Marx mente, at denne udbytning ville føre til klassekamp og i sidste ende kapitalismens omstyrtelse.

Samtidig politisk filosofi redigér

Moderne politisk filosofi siges ofte at være startet i 1971, med John Rawls' bog "A Theory of Justice". Rawls' teori er et svar på utilitarismen[13]. Hans kritik af denne er, at det enkelte individ ikke har nogle rettigheder. Det utilitaristiske samfund strider groft imod retfærdigheden, idet der ikke er grænser for hvad fællesskabet kan gøre imod den enkelte. Rawls er således tilhænger af liberalismen, der her skal forstås som den del af politisk filosofi, der tager udgangspunkt i individet. Rawls er tilhænger af et samfund, der omfordeler, til fordel for de, der uden egen skyld er fattige, f.eks. er født med invaliderende sygdom, da disse har ret til hjælp.

Rawls kritiseres af sin kollega på Harvard Robert Nozick, der ser anderledes på individets rettigheder. Nozick mener at individet har ret til sin ejendom, hvorfor den beskatning, der må finde sted for at finansiere velfærdsstaten, er tyveri. Således forsvarer han libertarianisme. Begge tager som det bemærkes, trods meget forskellige synspunkter, udgangspunkt i individet, og er dermed begge liberalister.

I slutningen af det 20. århundrede har den politiske debat også stået imellem liberalisme og kommunitarisme. Modsat liberalismen tager kommunitarismen udgangspunkt i samfundet.

I Danmark redigér

Politisk filosofi fra Danmark er den intellektuelle tradition for filosofisk tænkning om politik, regeringsførelse og samfundsmæssig organisering, der stammer fra Danmark. Dansk politisk filosofi har sine rødder i forskellige historiske perioder og er blevet påvirket af tænkere fra forskellige filosofiske skoler.

En væsentlig figur i dansk politisk filosofi er Søren Kierkegaard, en eksistentiel filosof, der undersøgte individets forhold til samfund, religion og politik[14]. Hans skrifter dykkede ned i temaer om subjektivitet, frihed og modernitetens udfordringer.udfordringer.

Nils Holtug er en dansk filosof og professor i politisk filosofi, som er kendt for sit arbejde inden for etik, politisk filosofi og socialfilosofi. Han har ydet betydelige bidrag til studiet af spørgsmål som fordelingsretfærdighed, lighed og velfærdsøkonomi[15]. Nils Holtug har udgivet forskellige artikler og bøger.

Marxismen har haft en betydelig indflydelse på politisk filosofi og politisk praksis i Danmark, især i det 20. århundrede. Marxistiske ideer har herunder været genstand for kritik og debat inden for dansk politisk filosofi. Debatten om, hvordan man bedst kombinerer kapitalisme og velfærdsforanstaltninger, og hvordan man forstår klasseforholdene i det moderne samfund, har formet politiske diskussioner. Nogle fremtrædende nulevende politiske filosoffer fra Danmark er blandt andre Søren Mau[16] og Andreas Beck Holm[17], der begge er marxister.

Kilder redigér

  1. ^ Kymlica 2002
  2. ^ Platon 1999
  3. ^ Aristoteles 1999
  4. ^ Augustin 2002
  5. ^ Dante 2020
  6. ^ Hobbes 2015
  7. ^ a b Rousseau 2007
  8. ^ Sørensen 2017
  9. ^ a b Smith 2014
  10. ^ Beck Holm 2018
  11. ^ Marx & Engels 2004
  12. ^ a b c Marx 1970
  13. ^ Rawls 2005
  14. ^ Ole Morsing (2022): Kierkegaards samfundskamp. Klim
  15. ^ Immigration and the politics of social cohesion, Nils Holtug, Ethnicities 10 (4), 435-451, 2010
  16. ^ Mau 2021
  17. ^ Holm 2015

Litteratur redigér

  • Alighieri, Dante (2020): Monarkiet. Forlaget Multivers. Oversat og kommenteret af Ditlev Tamm. Forord af Jens Christian Grøndahl
  • Aristoteles (1999): Statslære. Gyldendal, oversat af William Norvin og Peter Fuglsang.
  • Augustin (2002): Om Guds stad. Aarhus Universitetsforlag. Oversat til dansk og med forord og kommentarer af Bent Dalsgaard Larsen
  • Brænder, Morten & Per Mouritsen (2016): “John Locke”. DJøf
  • Eskildsen, Birgitte (ed)(2012):”Den politiske filosof”. Slagmark
  • Fogh Nielsen, Carsten, and Emily Hartz. "Why Be Just? The Problem of Motivation in Hegel and Rawls." Ratio Juris 31.3 (2018): 326-345.
  • Hartz, Emily & Carsten Fogh Nielsen (2015). From conditions of equality to demands of justice: equal freedom, motivation and justification in Hobbes, Rousseau and Rawls. Critical Review of International Social and Political Philosophy, 18(1), 7-25
  • Hobbes, Thomas (2015): Leviathan – eller materie, form & magt i et almenvel civilt og kirkeligt. Informations Forlag, oversat til dansk af Claus Bratt Østergaard
  • Holm, Andreas Beck (2015): Karl Marx. Roskilde Universitetsforlag
  • Holm, Andreas Beck (2018). ”La vile multitude” – Marx og Pariserkommunen. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (77), 21–34.
  • Holm, Andreas Beck (2021). Spinoza og Rousseau: Tendenser og modtendenser i tidlig demokratiteori . Res Cogitans, 15(1), 43-59.
  • Holm, Andreas Beck (2022). Rousseaus lovgiver mellem ekspertviden og folkevilje. Slagmark, 84.
  • Holtug, Nils mfl (1997): “Det retfærdige samfund”. Gyldendal
  • Holtug, N. (2011). Metode i politisk filosofi. Politica, 43(3), 277-295.
  • Jessen, Mathias Hein. "Giorgio Agambens politiske filosofi." Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie 72 (2015): 189-191.
  • Will Kymlicka: Contemporary political philosopy. Oxford University press 2002.
  • Locke, John (1996): Anden afhandling om styreformen, Det lille Forlag
  • Marx, Karl (1970): Kapitalen - kritik af den politiske økonomi, bind 1-3. Rhodos, oversat af Kjeld Ø. Nielsen
  • Marx, Karl & Friedrich Engels (2014): Det kommunistiske manifest. Den tyske ideologi.Det lille forlag, oversat af Sven Brüel og Peter Thielst
  • Mau, Søren (2021): Stum tvang: en marxistisk undersøgelse af kapitalismens økonomiske magt. Klim
  • Morsing, Ole (2020): Kierkegaards samfundskamp. Klim
  • Olsen, Anne-Marie Eggert. At forandre verden: en læsning af Platons politiske filosofi i Staten. Aarhus Universitetsforlag, 2018.
  • Platon (1999): Staten. Museum Tusculanum
  • Robert Nozick: Anarchy, state and utopia. Basic books, New York 1974
  • Popper, Karl (2001). Det åbne samfund og dets fjender. Spektrum
  • Rawls, John: A theory of justice. Oxford Universiry Press 1971.
  • Rawls, John (2005): En teori om retfærdighed. Det lille Forlag
  • Rawls, John (2018): To opfattelser af regler.Mindspace. Indledning ved Søren Flinch Midtgaard
  • Rousseau, Jean-Jacques (2007): Samfundskontrakten. DLF. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen
  • Smith, Adam (2014): Nationernes Velstand I-II; Informations Forlag. Oversætter Claus Bratt Østergaard
  • Thorup, Mikkel, Jean-Jacques Rousseau, Djøf, 2015.
  • Weil, Simone (2023): Rodfæstelsen. Mindspace