Metafor

figurative udtryk

Metafor (af græsk: metafora, meta = hen til, phorein = at bevæge) er et sprogligt billede, hvor et konkret objekt bruges som et billede på et andet, mere abstrakt objekt. Herved bliver det abstrakte objekt lettere at forstå.

Paolo Veronese: Den evige far. Den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588) bruger i dette maleri "far" som en metafor for Gud.

Et eksempel: Det er svært at vide, hvad man skal forestille sig i forbindelse med et abstrakt begreb som ”Gud”. Men hvis man bruger et konkret objekt - ”far” - som billede, bliver det lettere at have en sådan forestilling.

Metaforen er en erstatningsfigur. [1] Det abstrakte objekt ”Gud” bliver erstattet af det konkrete objekt ”far”.

Metaforen befinder sig på billedplanet, mens det mere abstrakte objekt befinder sig på realplanet. Også udsagnsord og tillægsord kan være metaforer. Her er en række metaforer med de tilsvarende abstrakte objekter, som de er billeder på:

    Billedplan     Realplan     Eksempel
    far     Gud     Bed til din far i himlen, og han vil hjælpe dig”
    min rose     min elskede     ”Du er min rose.”
    forår     bedre tider     ”Det har været hårde tider, men jeg tror, der er et forår på vej.”
    visne     blive gammel     ”Lær mig, o skov, at visne glad.”
    sort     ond     ”Han er det sorteste menneske, jeg kender.”

Modsætningen mellem metafor og symbol ligger i, at symbolet både har en bogstavelig og en billedlig betydning i teksten [2], mens metaforen kun har en billedlig betydning i teksten. Se symbol.


Metaforer kan inddeles i underkategorier (fra den engelske Wikipedia):

  • En udvidet metafor anvender et karakteristikum i det videre billede. Et klassisk graffitieksempel er: "Kvinder/mænd er toiletter. Enten er de optaget, eller også er de fulde af lort". Her anvendes to kendetegn ved et toilet til at beskrive det modsatte køn.
  • En blandet metafor bruger flere sproglige billeder, der ikke stemmer overens med hinanden i samme sætning. "Politikeren tog tyren ved hornene og spillede over midtbanen". Her bliver ordsprog og boldudtryk brugt om samarbejde mellem højre- og venstrefløj.
  • En aktiv metafor skaber billeddannelse hos modtageren og måske også er overraskende. "Plastik-menneske" er et eksempel.
  • En absolut metafor er kan ikke finde umiddelbar sammenhæng mellem første og andet objekt. "Du er min rose". Sammenhængen mellem rosen og du-personen er ikke umiddelbart gennemskuelig.
  • En kompleks metafor er kendetegnet ved, at den bygger på en anden metafor. "Han kastede lys over sagen" er kendetegnet ved, at lyset i sig selv er en metafor, og at kaste med lys er en videre metafor.
  • En løs metafor har mange karakteristika, der umiddelbart overføres fra det ene objekt til det andet. "Han er en ræv" kan hentyde til hurtighed, til snuhed eller til mangel på moral.
  • En "dvælende" metafor (dormant metaphor) er en metafor, der umiskendeligt kan betegnes som en metafor, men hvor den overraskende effekt er fjernet. "Hundesulten" kan være et eksempel – der er tydeligvis tale om et sprogligt billede, men ingen overraskelse i udtrykket. Nogen vil karakterisere denne metafortype som en af de døde metaforer.
  • En implicit metafor er "Luk låget", der henviser til munden, men det fremgår ikke.
  • En gemt metafor fortæller ikke, hvilket objekt, der præcist hentydes til. "Ytringsfriheden presses til det yderste" kræver, at vi selv forestiller os noget, der lægger pres på noget andet.


Der er mange grænsetilfælde, og sondringen mellem forskellige underkategorier afhænger af formålet med opdelingen. Nogle mener ikke, at direkte sammenligninger bør medregnes til metaforer.

ReferencerRediger

  1. ^ metafor | lex.dk – Den Store Danske
  2. ^ Litteraturhåndbogen (3. udgave), Gyldendal, 1987, s. 521. ISBN 87-12-02835-5. 

Se ogsåRediger