Miðvágur
Miðvágur er den største by på Vágar på Færøerne. Den ligger på sydsiden af Vágar. Miðvágs kommuna blev i 2009 indlemmet i Vága kommuna, som også indbefatter Vatnsoyrar i nord ved Leitisvatn / Sørvágsvatn og Sandavágur.
| ||
Placering | N 62° 3' 4 V 7° 11' 38 | |
Indbyggere (2005) Rang |
1.032 9 | |
Kommune | Miðvágur | |
Postnummer | FO 370 | |
Markatal | 48 | |
Grammatik Dativ: Genitiv: |
í/úr Miðvági til Miðvágs | |
Fordi Miðvágur ligger midt på øen (derfor navnet), er den naturligt blevet centrum med lægekonsultation, brugsforening og præstegård. Tidligere har der også været politistation, men denne blev flyttet til Vágar Lufthavn i 2010'erne.
Miðvágur har været beboet siden vikingetiden på Færøerne. Her var også et lokalt tingsted, det såkaldte várting. Her boede præstekonen Beinta Broberg, som fik tilnavnet Den onde Bente. Forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsen har skildret hendes liv i sin kendte roman, Barbara.
Anneksgården Kálvalíð, som ligger på nordsiden, er det ældste hus i bygden og måske også på Færøerne. Den er i dag bygdemuseum.
Miðvágur regnes for en af Færøernes bedste pladser til grindefangst. Det skyldes dels fjordens form og også den brede sandstrand, der er ideel at drive hvalerne op på. I 1899 fangede man således en flok på 1.300 grindehvaler. Det er den største fangst nogensinde.
I Miðvágur ligger virksomheden Oilwind, der producerer og eksporterer fiskeriudstyr. Et hit er snellan, der er en videreudvikling af et traditionelt færøsk fiskehjul, der monteres på siden af båden. Den nye version er computerstyret og hiver selv snøren ind og giver alarm, når der er tilstrækkeligt med fisk på krogene.
Miðvágur deler en årlig byfest, vestanstevna, med bygderne Sandavágur og Sørvágur. Byfesten er en slags mini-ólavsøka og afholdes i starten af juli.
|
|
Eksterne henvisninger
redigér- Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Miðvágur
- Om Miðvágur hos Faroeislands.dk
- Om Miðvágur hos Faroestamps.fo Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine
- Miðvágur i Den Store Danske på Lex.dk af Rolf Guttesen
- Miðvágur i Store norske leksikon hos Snl.no