Åbn hovedmenuen

Michael Jacob Michaelsen (11. april 1899 i Sundby13. august 1970Frederiksberg) var en dansk amatørbokser i sværvægt. Han boksede i en periode, hvor skandinaviske boksere var dominerende i Europa hos amatørerne i sværvægtsklassen. Han var jødisk.[1]

Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
Olympiske Lege
Bronze 1928 i Amsterdam Sværvægt
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
Europamesterskaberne i amatørboksning
Bronze 1927 Berlin Sværvægt
Sølv 1928 i Amsterdam Sværvægt
Guld 1930 i Budapest Sværvægt

Michael Jacob Michaelsen boksede for Christianshavns Idræts Klub. Han stillede op til europamesterskaberne i 1927, hvor han vandt bronze. Michael Jacob Michaelsen vandt året efter det danske mesterskab i sværvægt, og blev udtaget til Sommer-OL 1928 i Amsterdam, hvor han nåede semifinalen, som han tabte på point til argentineren Arturo Rodriguez Jurado, der senere vandt finalen over Nils Ramm. I bronzekampen vandt han over nordmanden Sverre Sørsdal, der ikke var i stand til at stille til kamp, og Michael Michaelsen vandt således olympisk bronzemedalje.

Den olympiske bokseturnering i Amsterdam blev anerkendt også som en turnering om europamesterskabet, og Michaelsens præstationer i tunrneringen rakte medførte således, at han tillige vandt sølv i konkurrencen om Europamesterskabet i sværvægt.[2]

I 1929 stillede Michaelsen op i letsværvægt ved DM, som han vandt. I 1930 var han tilbage i sværvægtsklassen, og tog sit tredje DM. Ved det efterfølgende europamesterskab samme år i Budapest nåede Michaelsen finalen, hvor han mødte svenskeren Bertil Molander, som Michaelsen besejrede. Michaelsen nåede således at vinde både guld, sølv og bronze ved EM for amatører.

Michael Jacob Michaelsen vandt efterfølgende DM i sværvægt i 1932. Han vandt tillige Københavnermesterskabet i letsværvægt 4 gange i årene 1928-31.

Han forblev amatør, og blev således aldrig professionel.

ReferencerRediger