Michael Kremer

amerikansk økonom

Michael Robert Kremer (født 12. november 1964) er en amerikansk udviklingsøkonom og professor ved Harvard University. I 2019 modtog han sammen med ægteparret Abhijit Banerjee og Esther Duflo fra MIT Nobelprisen i økonomi for de tre økonomers "eksperimentelle tilgang til at afhjælpe global fattigdom".[1]

Nobel prize medal.svg Michael Kremer
Michael-Kremer.gif
Michael Robert Kremer (2019)
Personlig information
Født 12. november 1964 (55 år)
New York City Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Ægtefælle WoS Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af National Academy of Sciences (fra 2020),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, økonom Rediger på Wikidata
Fagområde Udviklingsøkonomi, Sundhedsøkonomi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Harvard Universitet, Massachusetts Institute of Technology Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser MacArthur Fellowship (1997),
Nobelprisen i økonomi (2019),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Fellow of the Econometric Society,
Presidential Early Career Award for Scientists and Engineers (1996) Rediger på Wikidata
Nobelpris Nobel prize medal.svg  Nobelprisen i økonomi 2019
Eksterne henvisninger
Michael Kremers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

ForskningRediger

Kremer har sammen med Banerjee og Duflo introduceret nye metoder til at finde frem til, hvordan man bedst kan mindske fattigdom i verden. De har opdelt problemet i mindre og derfor mere konkrete og håndterbare spørgsmål, eksempelvis ved at arbejde med at finde den mest effektive metode til at løfte uddannelsesniveauet eller forbedre børnesundheden. De har kombineret deres tanker med eksperimentelt feltarbejde i forskellige lande, og denne eksperimentelle tilgang dominerer nu helt tilgangen indenfor forskningen i udviklingsøkonomi. Nobelstiftelsen skrev i sin begrundelse for at tildele prisen, at metoden dramatisk har forbedret de praktiske muligheder for at bekæmpe fattigdom. Blandt andet har mere end fem millioner børn i Indien nydt godt af deres resultater for organiseringen af skolevæsenet, og i mange lande har man efter økonomernes anvisning satset mere på præventiv sundhedspleje.[2]

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger