Michael Jacob Michaelsen
Michael Jacob Michaelsen (11. april 1899 i Sundby – 13. august 1970 på Frederiksberg) var en dansk amatørbokser i sværvægt. Han boksede i en periode, hvor skandinaviske boksere var dominerende i Europa hos amatørerne i sværvægtsklassen.
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Boksning | ||
Deltager for Danmark | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | 1928 i Amsterdam | Sværvægt |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Boksning | ||
Deltager for Danmark | ||
Europamesterskaberne i amatørboksning | ||
Bronze | 1927 Berlin | Sværvægt |
Sølv | 1928 i Amsterdam | Sværvægt |
Guld | 1930 i Budapest | Sværvægt |
Michael Jacob Michaelsen boksede for Christianshavns Idræts Klub. Han stillede op til europamesterskaberne i 1927, hvor han vandt bronze. Michael Jacob Michaelsen vandt året efter det danske mesterskab i sværvægt, og blev udtaget til Sommer-OL 1928 i Amsterdam, hvor han nåede semifinalen, som han tabte på point til argentineren Arturo Rodriguez Jurado, der senere vandt finalen over Nils Ramm. I bronzekampen vandt han over nordmanden Sverre Sørsdal, der ikke var i stand til at stille til kamp, og Michael Michaelsen vandt således olympisk bronzemedalje.
Den olympiske bokseturnering i Amsterdam blev anerkendt også som en turnering om europamesterskabet, og Michaelsens præstationer i tunrneringen rakte medførte således, at han tillige vandt sølv i konkurrencen om Europamesterskabet i sværvægt.[1]
I 1929 stillede Michaelsen op i letsværvægt ved DM, som han vandt. I 1930 var han tilbage i sværvægtsklassen og tog sit tredje DM. Ved det efterfølgende europamesterskab samme år i Budapest nåede Michaelsen finalen, hvor han mødte svenskeren Bertil Molander, som Michaelsen besejrede. Michaelsen nåede således at vinde både guld, sølv og bronze ved EM for amatører.
Michael Jacob Michaelsen vandt efterfølgende DM i sværvægt i 1932. Han vandt tillige Københavnermesterskabet i letsværvægt 4 gange i årene 1928-31.
Han forblev amatør, og blev således aldrig professionel.
Referencer
redigér- ^ "Liste over medaljetagere ved EM for amatører". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 30. juni 2011.
- ^ Jews and the Olympic Games: The Clash Between Sport and Politics : with a ... - Paul Taylor - Google Books
- ^ Michaelsen, Jacob. Hjemmesiden jewsinsports.org, besøgt 29. juli 2022.
Spire Denne biografi om en dansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |