Michael Stegger Jensen

dansk lokalpolitiker

Michael Stegger Jensen (født 21. juli 1981[1]) er en dansk lokalpolitiker, som repræsenterer Socialdemokratiet. Han blev på det konstituerende møde 8. december 2021[2] af et enstemmigt byråd valgt til borgmester i Syddjurs Kommune fra og med 1. januar 2022[3].

Michael Stegger Jensen
Michael Stegger Jensen (privatfoto)
Borgmester i Syddjurs Kommune
Nuværende
Overtaget embede
1. januar 2022
ForegåendeOle Bollesen
Personlige detaljer
Født21. juli 1981 (42 år)
Ryomgård, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
BopælRyomgård
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Han blev første gang valgt til kommunalbestyrelsen i Syddjurs kommune ved valget i 2017 med 679 personlige stemmer. I sin første periode sad han i Økonomiudvalget og var gruppeformand i den socialdemokratiske byrådsgruppe.[4] I løbet af byrådsperioden blev han 18. maj 2020 valgt til spidskandidat til kommunalvalget i 2021.[5]

Ved valget i 2021 fik han 1812 personlige stemmer[6] og blev 1. januar 2022 både den yngste borgmester i Syddjurs kommunes historie og den første til at genvinde borgmesterposten til sit parti. Denne havde de tre foregående valg skiftet mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre.[7]

Referencer

redigér
  1. ^ Altinget: Kommunal
  2. ^ Åben Dagsorden
  3. ^ For to måneder siden arbejdede han i Superbrugsen – nu skal han være borgmester - TV 2
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. december 2021. Hentet 9. december 2021.
  5. ^ S i Syddjurs vælger ny spidskandidat: - Min politiske ambition er at skabe et bredt samarbejde | stiften.dk
  6. ^ Kommunalvalg Syddjurs Kommune
  7. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/taburetten-vakler-her-gaar-borgmesterkaeden-altid-paa-tur