Åbn hovedmenuen
Wikipedia

Venstre

politisk parti i Danmark
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)

Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre (V), er et politisk parti i Danmark. Partiet opstod i sin nuværende form i 1910, men kan føre sin historie tilbage til dannelsen af Det forenede Venstre i 1870. Den landsdækkende partiorganisation blev først dannet i 1929.

Venstre
Venstre, Danmarks Liberale Parti
 
Partileder Jakob Ellemann-Jensen
Næstformand Inger Støjberg
Partisekretær Claus Richter
Politisk ordfører Sophie Løhde
Gruppeformand i Folketinget Jakob Ellemann-Jensen
 
Grundlagt 1870 (1910)
Partiavis Liberalt Overblik
Hovedkontor Søllerødvej 30
2840 Holte
Antal medlemmer 34.484 (31. december 2017)[1]
Ungdomsorganisation Venstres Ungdom
Studenterorganisation Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget
43 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
3 / 13
Pladser i byrådene:
688 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
54 / 205
 
Politisk ideologi Liberalisme
Konservativ liberalisme
Oprindeligt et agrarparti.
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Partigruppe i Europaparlamentet Forny Europa
Partifarve(r) Blå
Partibogstav V
 
Website www.venstre.dk

Venstre har sine rødder i bondebevægelserne og de lavkirkelige miljøer, og partiet står fortsat stærkest i distrikterne i Vestjylland, altså de mindst urbane områder i Danmark. Partiet stod oprindeligt i kontrast til Højre, og var oprindeligt placeret på venstrefløjen i Folketinget, hvilket er forklaringen på navnet. I sidste halvdel af 1900-tallet begyndte transformationen til et mere vidtfavnende, borgerligt parti med en stabil og højere tilslutning i byerne. Venstre definerer sig selv om et liberalt parti, men er i det politiske spektrum placeret som et midterparti. Socialdemokratiet opfattes ofte som Venstres modpol i dansk politik.[2]

Venstre er fortaler for et afdæmpet offentlig forbrug, lavere skatter, reformer af tjenester og administration i velfærdsstaten samt gode vilkår for erhvervslivet. Partiet er tilhænger af EU's fire friheder og dansk medlemsskab af både EU og NATO. Siden 2001 har Venstre endvidere stået for en restriktiv indvandringspolitik.

På stemmesedlerne anvender partiet »V«, men havde »D« indtil 1971. Mellem 2001 og 2015 var det Danmarks største parti i Folketinget, og var i de første 10 år af den periode i regering med Det Konservative Folkeparti. Efter folketingsvalget i 2015 dannede Venstre regering alene frem til 2016, hvor regeringen blev udvidet med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved folketingsvalget i 2019 gik Venstre frem til 23,4 %, men tabte regeringsmagten til Socialdemokratiet. Der opstod i kølvandet på valget intern uro, som resulterede i, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trådte tilbage som henholdsvis formand og næstformand. På et ekstraordinært landsmøde i september 2019 blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand og Inger Støjberg som ny næstformand.[3][4]

Partiets officielle ungdomsorganisation er Venstres Ungdom (VU). Derudover er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historieRediger

 
Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[5]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[6] Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.

Venstre i dagRediger

Venstre har i dag :[7]

StatsministreRediger

 
Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre siden Systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.[8]

PartiformændRediger

ResultaterRediger

Resultater ved folketingsvalgRediger

 
Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater ±
1910 118.988 34,1 % 57 +57
1913 104.885 29,0 % 24 -33
1915 43 +19
1918 271.879 29,7 % 46 +3
26. april 1920 353.680 34,4 % 49 +3
6. juli 1920 347.044 36,2 % 52 +3
21. september 1920 411.661 34,0 % 51 -1
1924 362.682 28,3 % 44 -7
1926 378.137 28,3 % 46 +2
1929 402.121 28,8 % 43 -3
1932 381.862 24,7 % 38 -5
1935 293.393 17,9 % 26 -12
1939 309.355 18,2 % 30 +4
1943 376.850 18,7 % 28 -2
1945 479.158 23,4 % 38 +10
1947 529.140 26,1 % 49 +11
1950 438.188 21,3 % 32 -17
21. april 1953 456.896 22,1 % 33 +1
22. september 1953 499.656 23,1 % 42 +9
1957 578.932 25,1 % 45 +3
1960 512.041 21,1 % 38 -7
1964 547.770 20,8 % 38 ±0
1966 539.027 19,3 % 35 -3
1968 530.167 18,6 % 34 -1
1971 450.904 15,6 % 30 -4
1973 374.283 12,3 % 22 -8
1975 711.298 23,3 % 42 +20
1977 371.728 12,0 % 21 -21
1979 396.484 12,5 % 22 +1
1981 353.280 11,3 % 20 -2
1984 405.737 12,1 % 22 +2
1987 354.291 10,5 % 19 -3
1988 394.190 11,8 % 22 +3
1990 511.643 15,8 % 29 +7
1994 775.176 23,3 % 42 +13
1998 817.894 24,0 % 42 ±0
2001 1.077.858 31,2 % 56 +14
2005 974.637 29,0 % 52 -4
2007 908.472 26,2 % 46 -6
2011 947.726 26,7 % 47 +1
2015 685.188 19,5 % 34 -13
2019 825.486 23,4 % 43 +9

Resultater ved Europa-ParlamentsvalgRediger

Europa-

Parlamentsvalg

Stemmer Mandater Valgte kandidater
Antal Procent[9] Ændring i

procentpoint[10]

 Antal Ændring[10]
1979 252.767 14,4 +14,4 3 +3 Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen
1984 248.397 12,4 -2,0 2 -1 Tove Nielsen, Jørgen Nielsen
1989 297.565 16,6 +4,2 3 +1 Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed
1994 394.362 19,0 +2,4 4 +1 Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen
1999 460.834 23,4 +4,3 5 +1 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen
2004 366.735 19,4 −4,0 3 -2 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009 474.041 20,2 +0,8 3 0 Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
2014 379.840 16,7 -3,5 2 -1 Ulla Tørnæs, Jens Rohde
2019 647.893 23,5 +6,8 4 +2 Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen

ØkonomiRediger

KontroverserRediger

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.[12]

ReferencerRediger

Eksterne kilder/henvisningerRediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Venstre&oldid=10073380"