Venstre

For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)

Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre, er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen og er Danmarks ældste stadigt eksisterende parti.

Venstre Venstre, Danmarks Liberale Parti
Partileder	Lars Løkke Rasmussen
Næstformand	Kristian Jensen
Partisekretær	Claus Richter
Politisk ordfører	Jakob Ellemann-Jensen
Gruppeformand i Folketinget	Karen Ellemann
Grundlagt	1870 (1910)
Partiavis	Liberalt Overblik
Hovedkontor	Søllerødvej 30 2840 Holte
Antal medlemmer	34.484 (31. december 2017)
Ungdomsorganisation	Venstres Ungdom
Studenterorganisation	Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget	43 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:	3 / 13
Pladser i byrådene:	688 / 2.432
Pladser i regionsrådene:	54 / 205
Politisk ideologi	Liberalisme Konservativ liberalisme Oprindeligt et agrarparti.
Politisk placering	Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan	Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan	European Liberal Democrat and Reform Party
Partigruppe i Europaparlamentet	Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Partifarve(r)	Blå
Partibogstav	V
Website	www.venstre.dk

Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse i 1870 befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre det dominerende parti i højre side af Folketinget.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU). Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Indholdsfortegnelse

Venstres historie

Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det Forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj – de senere radikale – ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj – de senere moderate – ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard var den første Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder. Brandes og Zahle var ledende skikkelser, og et vigtigt stridspunkt var forholdet til militæret, hvor Det Radikale Venstre krævede total nedrustning, mens de grupper som forblev i Venstre støttede at der skulle eksistere en form for forsvar, selvom der var uenighed om et fremtidigt forsvars indretning. Venstre var i de efterfølgende år splittet i spørgsmålet om hvorvidt man skulle søge at genforene de to partier, men tanken blev endeligt opgivet omkring 1920 efter at I.C. Christensen, Klaus Berntsen og Niels Neergaard samlet afviste tanken.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Venstre har haft statsministerposten i det meste af det 21. århundrede - først med Anders Fogh Rasmussen 2001-09, og siden med Lars Løkke Rasmussen 2009-11 og igen fra 2015. I juni 2019 måtte Løkke Rasmussen trods en fremgang på 9 mandater for Venstre ved Folketingsvalget 2019 indgive sin regerings afskedsbegæring.

Venstre i dag

Venstre har i dag :

• 43 mandater i Folketinget.
• 3 af Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet (4 ud af 14 når/hvis Brexit gennemføres, og Storbritannien udtræder).
• 37 borgmesterposter og 6 rådmænd/borgmestre i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner.)
• 688 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.432).
• 1 regionsrådsformand.
• 54 medlemmer af regionsrådene.

Statsministre

Anders Fogh Rasmussen i 2003

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre siden Systemskiftet i 1901, der bragte den første Venstreregering til magten.

• Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
• J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
• Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
• Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg, (Moderat) 1909
• Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913
• Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
• Knud Kristensen, 1945-1947
• Erik Eriksen, 1950-1953
• Poul Hartling, 1973-1975
• Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009
• Lars Løkke Rasmussen, 2009-2011, 2015-

Partiformænd

• Thomas Madsen-Mygdal – 1929-1941 (død 1943)
• Knud Kristensen – 1941-1949 (død 1962)
• Edvard Sørensen – 1949-1950 (død 1954)
• Erik Eriksen – 1950-1965 (død 1972)
• Poul Hartling – 1965-1977 (død 2000)
• Henning Christophersen – 1977-1984 (død 2016)
• Uffe Ellemann-Jensen – 1984-1998
• Anders Fogh Rasmussen – 1998-2009
• Lars Løkke Rasmussen – 2009-

Resultater

Resultater ved folketingsvalg

Folketingsvalg	Stemmer	Procent	Mandater	±
1910	118.988	34,1 %	57	+57
1913	104.885	29,0 %	24	-33
1915			43	+19
1918	271.879	29,7 %	46	+3
26. april 1920	353.680	34,4 %	49	+3
6. juli 1920	347.044	36,2 %	52	+3
21. september 1920	411.661	34,0 %	51	-1
1924	362.682	28,3 %	44	-7
1926	378.137	28,3 %	46	+2
1929	402.121	28,8 %	43	-3
1932	381.862	24,7 %	38	-5
1935	293.393	17,9 %	26	-12
1939	309.355	18,2 %	30	+4
1943	376.850	18,7 %	28	-2
1945	479.158	23,4 %	38	+10
1947	529.140	26,1 %	49	+11
1950	438.188	21,3 %	32	-17
21. april 1953	456.896	22,1 %	33	+1
22. september 1953	499.656	23,1 %	42	+9
1957	578.932	25,1 %	45	+3
1960	512.041	21,1 %	38	-7
1964	547.770	20,8 %	38	±0
1966	539.027	19,3 %	35	-3
1968	530.167	18,6 %	34	-1
1971	450.904	15,6 %	30	-4
1973	374.283	12,3 %	22	-8
1975	711.298	23,3 %	42	+20
1977	371.728	12,0 %	21	-21
1979	396.484	12,5 %	22	+1
1981	353.280	11,3 %	20	-2
1984	405.737	12,1 %	22	+2
1987	354.291	10,5 %	19	-3
1988	394.190	11,8 %	22	+3
1990	511.643	15,8 %	29	+7
1994	775.176	23,3 %	42	+13
1998	817.894	24,0 %	42	±0
2001	1.077.858	31,2 %	56	+14
2005	974.637	29,0 %	52	-4
2007	908.472	26,2 %	46	-6
2011	947.726	26,7 %	47	+1
2015	685.188	19,5 %	34	-13
2019	825.486	23,4 %	43	+9

Resultater ved Europa-Parlamentsvalg

Europa- Parlamentsvalg	Stemmer			Mandater		Valgte kandidater
	Antal	Procent	Ændring i procentpoint	Antal	Ændring
1979	252.767	14,4	+14,4	3	+3	Tove Nielsen, Niels Haagerup, Jørgen Nielsen
1984	248.397	12,4	-2,0	2	-1	Tove Nielsen, Jørgen Nielsen
1989	297.565	16,6	+4,2	3	+1	Klaus Riskær Pedersen, Tove Nielsen, Niels Anker Kofoed
1994	394.362	19,0	+2,4	4	+1	Karin Riis-Jørgensen, Bertel Haarder, Niels Anker Kofoed, Eva Kjer Hansen
1999	460.834	23,4	+4,3	5	+1	Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen, Bertel Haarder, Ole Andreasen
2004	366.735	19,4	−4,0	3	-2	Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009	474.041	20,2	+0,8	3	0	Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
2014	379.840	16,7	-3,5	2	-1	Ulla Tørnæs, Jens Rohde
2019	647.893	23,5	+6,8	4	+2	Søren Gade, Morten Løkkegaard, Asger Christensen

Økonomi

Frivillige bidrag

Venstre har i sit 2015-regnskab opgivet at have modtaget bidrag (herunder fået stillet konferencefaciliteter til rådighed) for over 20.000 kroner fra i alt 25 virksomheder, organisationer og nogle få enkeltpersoner, herunder:

• A.P. Møller - Mærsk
• Arp-Hansen Hotel Group
• Chr. Augustinus Fabrikker
• Dansk Arbejdsgiverforening
• Dansk Erhverv
• Dansk Industri
• Den Liberale Erhvervsklub
• Foss A/S
• Fremstillingsindustrien
• Harboes Bryggeri
• Industriens Arbejdsgivere i København
• Kjeld Kirk Kristiansen
• Landbrug & Fødevarers Forening Til Støtte af Et Konkurrencedygtigt Erhvervsliv
• TEKNIQ - Installatørernes Organisation
• Tobaksindustrien

Kontroverser

I marts 2019 blev partiets afdeling i Region Midtjylland idømt en bøde på 10.000 kr. for at have modtaget på partistøtte på over 20.000 uden at oplyse dette til myndighederne i forbindelse med Folketingsvalget 2015. Dette var sket i mindst 16 tilfælde. Penge var bl.a. gået til Kristian Jensen, Inger Støjberg, Thomas Danielsen og Kristian Pihl Lorentzen.

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Venstre
• Venstres websted
• Partiet Venstres partiprogrammer – online (historisk)
• DRs politiske profil for Venstre