Mihai 1. af Rumænien
Mihai eller Michael (født 25. oktober 1921, død 5. december 2017[1]) var Rumæniens sidste konge. Han var eneste søn af Carol 2. af Rumænien og dennes anden hustru, Helena af Grækenland. Faderen havde været gift inden og også fået en søn (Carol Lambrino), men den daværende konge, Ferdinand 1. af Rumænien, annullerede ægteskabet, inden barnet blev født. Dermed menes Mihai at være eneste retmæssige arving, hvilket dog stadig omstrides.[2]
| Mihai 1. | |
|---|---|
 Eks-kong Mihai 1. i 2007 | |
| Konge af Rumænien | |
| Regerede | 1. periode 20. juli 1927 – 8. juni 1930 (2 år og 323 dage) 2. periode 6. september 1940 - 30. december 1947 (7 år og 115 dage) |
| Forgænger | 1. periode Ferdinand 1. 2. periode Carol 2. |
| Premierministre | Se liste
|
| Efterfølger | 1. periode Carol 2. 2. periode Tvunget til at abdicere og monarkiet afskaffet (Constantin Parhon som diktator) |
| Ægtefælle | Prinsesse Anne af Bourbon-Parma (g. 1948) |
| Børn | |
| Hus | Huset Hohenzollern |
| Far | Carol 2. af Rumænien |
| Mor | Prinsesse Helena af Grækenland og Danmark |
| Født | 25. oktober 1921 Foișor Jagtslot, Peleș Slot Komplex, Sinaia, Kongeriget Rumænien |
| Død | 5. december 2017 (96 år) Aubonne, Morges District, Vaud, Schweiz |
| Hvilested | 16. december 2017 Curtea de Argeș Domkirke, Curtea de Argeș, Argeș, Rumænien |
| Beskæftigelse | Konge, Øverstkommanderende |
| Signatur |  |
| Religion | Rumænsk-ortodoks |
Biografi
redigérTidlige liv
redigér
Mihai blev født den 25. oktober 1921 på Foișor Slot nær Peleșslottet i Sinaia i Rumænien som søn af kronprins Carol af Rumænien i hans ægteskab med Helena af Grækenland. Mihais forældre var blevet gift 10. marts 1921, og han blev født allerede syv måneder senere. Han blev eneste barn i et ulykkeligt ægteskab. Faderen, Carol, der var tronfølger på daværende tidspunkt, havde adskillige elskerinder, og især et forhold til Magda Lupescu gjorde ham så upopulær, at han afgav arveretten den 28. december 1925 til sin søn, Mihai, som herefter var kronprins.
Første gang konge
redigérDa kong Ferdinand 1. døde 20. juli 1927, blev Mihai udråbt som konge. På grund af hans unge alder, kun 5½ år, regerede hans onkel, Nicolae af Rumænien, sammen med tre rådgivere for ham. Mihais moder, Helena, blev skilt fra Carol i 1928 og blev ved sin søn, men fik ingen magtpolitisk rolle.
Carol vendte tilbage efter en invitation fra en gruppe politikere, som var utilfredse med den unge konges rådgivere. Han blev udråbt til konge den 8. juni 1930, og Mihai blev derefter kronprins igen.
Anden gang konge
redigér
I tiden op mod 2. verdenskrig blev Rumænien allieret med Nazityskland og Mihai mødte Adolf Hitler mindst to gange.[3] Den 6. september 1940 gennemførte daværende premierminister, Ion Antonescu, et statskup mod Carol 2. og genindsatte Mihai som konge. Frem til august 1944 var han stort set uden indflydelse, men han begyndte at samarbejde med pro-allierede politikere. Sammen med dem, en del officerer samt kommunister gennemførte Mihai et statskup for at fjerne Antonescu fra magten. Kuppet lykkedes, og Mihai udsendte et våbenhviletilbud til Sovjetunionen, der allerede var et stykke inde i landet, samt erklærede sin støtte til De Allierede. Allerede få timer efter dette blev slottet bombarderet af det tyske Luftwaffe.[3] Resten af krigen stod Rumænien på De Allieredes side.
Abdikation
redigér
Efter afslutningen af 2. verdenskrig modtog Mihai flere ordener, heriblandt Legion of Merit, for at have støttet De Allieredes kamp allerede inden sejren var sikker.
I november 1947 var han taget til London for at deltage ved prinsesse Elizabeth af Storbritannien og Philip Mountbattens bryllup. Her mødte han også sin fremtidige hustru, prinsesse Anne af Bourbon-Parma. Kort efter hjemkomsten blev han tvunget til at underskrive en abdikation den 30. december 1947. Han var blevet truet med, at ellers ville Petru Groza (daværende premierminister) beordre henrettelsen af 1.000 monarkister[3]. Herefter blev den Socialistiske Republik Rumænien udråbt, og Mihai fik fire dage til at forlade landet.
Ægteskab
redigérDen 10. juni 1948 giftede han sig i Athen med prinsesse Anne af Bourbon-Parma (født 18. september 1923). Parret fik fem børn:
- Prinsesse Margareta (26. marts 1949) – gift 1996 med Radu Duda, ingen børn.
- Prinsesse Elena (15. november 1950) – gift 1983 med Robin Medforth-Mills og har 2 børn. Skilt 1991. Gift anden gang 1998 med Alexander Nixon McAteer.
- Prinsesse Irina (28. februar 1953) – gift 1983 med John Kreuger og har 2 børn. Skilt 2003. Gift anden gang 2007 med John Wesley Walker.
- Prinsesse Sofia (29. oktober 1957) – gift 1998 med Alain Michel Biarneix og har 1 datter. Skilt 2002.
- Prinsesse Maria (13. juli 1964) – gift 1995 med Kazimierz Wieslaw Mystkowski, ingen børn. Skilt 2003.
Senere liv
redigérI starten opholdt de sig i Storbritannien, men tog senere ophold i Schweiz, hvor Mihai blev pilot. I påsken 1992 kunne parret atter besøge Rumænien. Det trak imidlertid så stor opmærksomhed, at regeringen forbød hans tilstedeværelse i landet. Først efter Emil Constantinescus overtagelse af magten kunne de i 1997 vende tilbage, og Mihai fik atter rumænsk statsborgerskab. De boede til slut delvist i Rumænien og delvist i Schweiz.
Den 30. december 2007 (på 60-års dagen for sin abdikation) meddelte Mihai, at han udnævnte sin ældste datter, Margarita, som sin arving og gjorde hende dermed til kronprinsesse. Da denne handling ikke er godkendt af noget parlament, anses den ikke for gældende, men Mihai bad det rumænske parlament om at godkende den, i det tilfælde at man ønskede en genindførelse af monarkiet. Parlamentet ventes at stemme om en sådan lov i efteråret 2016.[4]
Mindekoncert
redigérI anledning af kong Michai 1.'s død den 5. december 2017 dirigerede den tyske dirigent Matthias Manasi den 8. december 2017 en verdensomspændende live-transmitteret mindekoncert for Michai 1. med Rumæniens nationale radioorkester og Rumæniens radios akademiske kor i Sala Radio i det rumænske radioselskab i Bukarest.[5] Matthias Manasi dirigerede Requiem af Gabriel Fauré med solisterne Veronica Anușca og Ștefan Ignat samt kompositioner af Ludwig van Beethoven, Ernest Chausson og Jules Massenet med den rumænske violinist Alexandru Tomescu som solist.[6][7]
Aner
redigérMihai var barnebarn af Ferdinand 1. af Rumænien, oldebarn af Georg 1. af Grækenland og Frederik 3. af Tyskland, tipoldebarn af Maria 2. af Portugal, Victoria af Storbritannien, Alexander 2. af Rusland og Christian 9. af Danmark.
Anetavle
redigérSe også
redigérNoter
redigér- ^ "Romania's royal house says former King Michael, who ruled Romania during WWII, has died in Switzerland aged 96". abcnews.go.com. Associated Press. 5. december 2017.
- ^ "HRH Prince Carol of Romania". The Telegraph. 9. februar 2006. Hentet 5. december 2017.
- ^ a b c Thorpe, Nick (25. oktober 2011). "Romania's ex-King Michael I defends his wartime record". BBC News. Hentet 5. december 2017.
- ^ "The Romanian Parliament may vote a law regarding the Royal House of Romania in Autumn 2016". Monarhia Salvează România. 5. juli 2016. Hentet 5. december 2017.
- ^ Radio Români (8. august 2017), "Orchestra Naţională Radio, Konzert În memoria Regelui Mihai I al României", orchestreradio.ro, arkiveret fra originalen 31. oktober 2020, hentet 28. august 2023
- ^ Vidu, Noemi (12. juli 2017), "Orchestra Națională Radio", radioromaniacultural.ro, hentet 7. marts 2024
- ^ Radio România Actualitați (7. december 2017), "Orchestra Națională Radio, concert în memoria Regelui Mihai I al României", romania-actualitati.ro, hentet 4. december 2018
Litteratur
redigér- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
Eksterne henvisninger
redigér
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |