Mikhail Glinka

russisk komponist

Mikhail Ivanovitj Glinka (russisk: Михаи́л Ива́нович Гли́нка, tr. Mikhaíl Ivánovitj Glínka; født 1. juni 1804 Novospasskoje nær Smolensk, død 15. februar 1857 i Berlin) var en russisk komponist. Han var den første russiske komponist, der opnåede bred anerkendelse i sit hjemland, og han anses som grundlæggeren af russisk klassisk musik. Hans værker udgjorde en væsentlig indflydelse på senere russiske komponister, særlig medlemmerne af "De Fem", der dyrkede en særlig russisk type klassisk musik med inspiration fra russisk folkemusik.[1][2]

Mikhail Glinka

Glinka 1856.jpg

Personlig information
Født 20. maj 1804 Rediger på Wikidata
Smolensk, Smolensk oblast, Rusland, Novospasskoje, Smolensk oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død 3. februar 1857 (52 år), 15. februar 1857 (52 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Tikhvinskoje kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Det Russiske Kejserrige Russisk
Far Іvan Mіkalajevіtj Glіnka Rediger på Wikidata
Mor Jevgenіja Andrejevna Glіnka-Semelka Rediger på Wikidata
Søskende Ljudmila Ivanovna Sjestakova Rediger på Wikidata
Ægtefælle Maria Petrovna Ivanova Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lyceum Noble Pensionat Rediger på Wikidata
Elev af John Field, Francesco Basily, Charles Mayer, Siegfried Dehn Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist, musiker Rediger på Wikidata
Fagområde Opera, kammermusik, symfonisk musik, romantikken, romance med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Patriotisk sang, Vals-fantasija, Ruslan og Ljudmila, Livet for tsaren Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Trio Pathetique i d-mol for klarinet, basun og klaver.

Af sin egen produktion er Glinka mest for sine to operaer Et liv for Zaren (også kendt som Ivan Susanin) og Ruslan og Ludmilla, sidstnævnte baseret på en historie af Aleksandr Pusjkin. Han komponerede også betydelige korværker, klaverkoncerter og kammermusik.[3][4][5]

HæderRediger

Tre russiske musikkonservatorier er opkaldt efter Glinka:

  • Konservatoriet i Nizhny Novgorod (russisk: Нижегородская государственная консерватория им. М.И.Глинки)[6]
  • Konservatoriet i Novosibirsk (russisk: Новосибирская государственная консерватория (академия) им. М.И.Глинки)[7]
  • Konservatoriet i Magnitogorsk (russisk: Магнитогорская государственная консерватория)[8]

Småplaneten 2205 Glinka opdaget i 1973 er opkaldt efter Mikhail Glinka,[9] ligesom et nedslagskraterMerkur er opkaldt efter ham.

Glinkastraße i Berlin er opkaldt efter Glinka.[10]

Den prisbelønnede sovjetiske biografiske spillefilm Glinka fra 1946 omhandler Mikhail Glinka og dennes liv og levned.

ReferencerRediger

  1. ^ Mikhail Glinka
  2. ^ Creativity M.I. Glinka // ru: Творчество М.И. Глинки (лекция)
  3. ^ Grove Music Online "Glinka"
  4. ^ Culture: The Works of Glinka // ru: Творчество Глинки
  5. ^ Ю. Н. Фост — Память о М. И. Глинке в Берлине
  6. ^ "Нижегородская государственная консерватория им. М.И.Глинки (НГК им. М.И.Глинки)" (russisk). uic.nnov.ru. Arkiveret fra originalen 11. januar 2008. Hentet 15. juli 2007.
  7. ^ "conservatoire.ru". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 5. september 2007.
  8. ^ "magkmusic.com". Arkiveret fra originalen 14. juli 2011. Hentet 16. august 2022.
  9. ^ Schmadel, Lutz D. (2003). Dictionary of Minor Planet Names (5th udgave). New York: Springer Verlag. s. 179. ISBN 3-540-00238-3.
  10. ^ "Mohrenstrasse: Berlin farce over renaming of 'racist' station". BBC News. 9. juli 2020.

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne biografi om en russisk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.