Åbn hovedmenuen

Mogens Skot-Hansen (født 19. februar 1908 i Fredericia, død 25. marts 1984 i Ordrup) var en dansk jurist, instruktør og filmproducent.

Mogens Skot-Hansen
Født 19. februar 1908Rediger på Wikidata
FredericiaRediger på Wikidata
Død 25. marts 1984 (76 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Gravsted Bispebjerg KirkegårdRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Cand.jur., filminstruktør, filmproducent, sekretær (fra 1934, fra 1935)Rediger på Wikidata
Arbejdssted Ministeriet for Ligestilling og KirkeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søn af generallæge Johan Peter Skot-Hansen (1870-1935) og lærer Helga Marie Magdalene Jensen (1872-1950).[1] Student 1926, som stud.jur. på et udvekslingsophold i Amerika.[2] 1934 ansat som sekretær ved Kirkeministeriet, i 1935 ved Undervisningsministeriet, hvor han i 1943 blev fuldmægtig.[3]

Arbejdede på et par kortfilm, inden han i 1938 fik sit gennembrud med En lille Tilfældighed (1939), som han under pseudonymet "Skot" skrev manuskript til sammen med instruktøren Johan Jacobsen.

Fra 1941 til 1944 leder af Statsministeriets Beskæftigelsesfilmudvalg, som forestod statens kortfilmproduktion.[4] Medforfattede og instruerede blandt andet Vi snakker Færdsel (1941) og Tørveproduktionen sætter Rekord (1941) og var produktionsleder på Carl Th. Dreyers comeback til filmmediet Mødrehjælpen (1942).

Skrev i samarbejde med andre de eksperimenterende spillefilm Jens Langkniv (1940) og, ukrediteret, Vredens Dag (1943), Dreyers første spillefilm i mere end et årti. Skrev og instruerede sammen med Christen Jul komedien Vi kunde ha' det saa rart (1942), og instruerede Mit Liv er Musik (1944) efter manuskript af Kai Berg Madsen.

Ansat i UNESCO's filmafdeling 1947. Samme år leder af FN's filmkontor i Paris, dernæst repræsentant for FN i Hollywood 1949-54.[3]

Grundlagde i 1955 A/S Laterna Film, der både producerede kort- og dokumentarfilm og ambitiøse spillefilm, blandt andet Astrid Henning-Jensens Paw (1959), Den hvide hingst (1961), Mai Zetterlings Doktor Glas (1968) og Peter Brooks' Kong Lear.

Købte i 1966 filmatelieret Flamingo Studio af Johan Jacobsen og fik i 1967 produktionsbevilling til Triangel Teatret på Østerbro efter samme.

Francis Ford Coppolas produktionsselskab Zoetrope skal være inspireret af et møde med Mogens Skot-Hansen og Laterna Film.[5]

Begravet på Bispebjerg kirkegård.

Filmografi (produktion)Rediger

Filmografi (manuskript)Rediger

Filmografi (instruktør)Rediger

KilderRediger

  1. ^ Bjørn Rasmussen et. al. (red.): FILMENS HVEM - HVAD - HVOR. København, Politikens Forlag. 1950, s. 317.
  2. ^ Sven V. Knudsen: My Friends Abroad. Forfatteren, Boston. 1932, s. 336 og 339; Mogens Skot-Hansens dagbog om sine rejseoplevelser blev bragt som serie i Viborg Stiftstidende i september 1929.
  3. ^ a b Bjørn Rasmussen: FILMENS HVEM - HVAD - HVOR. Bind 1. Danske titler og biografier. København, Politikens Forlag. 1968, s. 473.
  4. ^ Ibid.
  5. ^ Peter Schepelern (red.). Filmleksikon. Gyldendal, København. 2010, s. 791.

Eksterne henvisningerRediger