Mokkasin
En mokkasin er en flad, syet skindsko.
Mokkasiner brugt i Nordamerika redigér
Mokkasinerne brugt i 1800-tallet i Nordamerika fandtes i mindst 18 varianter, f.eks. med rund eller fodformet snude, som sko eller mere støvleagtig[1] og sømmen af senetråd kunne ligge forskelligt alt efter tilskæringen af skindet.[1] Skoen var forsynet med en ankelsnøre til at holde den på foden.
Skoen kunne være lavet udelukkende af blødt (rådyr)skind[2] eller med en separat og mere holdbar sål. Okanagon indianerne brugte konsekvent røgede skind til deres mokkasiner,[3] mens hopierne anvendte et hvidgarvet rådyrskind til deres langskaftede og støvleagtige mokkasiner.[1] Blackfoot folkets mokkasiner til kvinder og mænd var praktisk talt ens,[1] modsat hvad der var tilfældet hos winnebagoerne.[4]
Nogle stammer brugte vintermokkasiner syet af (bison)skind med pelssiden vendt indad.[1] Thompson indianerne syede deres vintermokkasiner så store, at de kunne gå med en sok af enten skind eller vævede plantefibre i dem.[5]
Kvinder holdt gerne familien med fodtøj,[6] og mødre lærte deres døtre at sy skindsko,[7] men en vigtig del af en krigers færdigheder var at kunne reparere eller sy sine egne mokkasiner på en lang krigsekspedition.[8] En indiansk sporfinder kunne på aftrykket af en mokkasin afgøre med en vis sikkerhed, hvilken stamme bæreren tilhørte.[9]
De fleste folk fandt mokkasiner meget behagelige at gå i; også hvide der havde købt et par hos en stamme.[10]
Simple mokkasiner redigér
.png)
I tidlig tid og for at afhjælpe en øjeblikkelig mangel på fodtøj blev mokkasiner syet af ét stykke skind, der var foldet på langs midtpå og så skåret til. Den ene halvdel af skindet fungerede som underside eller ”sål” og den anden, spejlvendte halvdel blev foldet ind over sålen som et overlæder, der ville dække vristen samt fodens sider. Overlæderet var med to lange indsnit, så der kom en åbning at stikke foden ned i. Det tynde, aflange stykke skind mellem de to indsnit kaldes tungen.[1] Med et påsyet stykke skind forhøjede man mokkasinen ved anklen for at gøre den mere behagelig at gå i.[1] Ankelsnøren var trukket gennem snørehuller i skindet.
I første halvdel af 1800-tallet skar og syede hvide pelsjægere gerne deres mokkasiner efter dette enkle mønster.[9]
Mere raffinerede mokkasiner redigér
En bedre tilpasset skindsko havde en separat sål, der ofte var skåret ud af en kasseret parfleche.[1] Overlæderet var et separat stykke skind, der blev syet fast til sålen med vrangen ud. Når retsiden blev krænget frem, lå stingene indvendigt i mokkasinen.[1] En mokkasin af denne type var formgivet specielt til højre eller venstre fod. Anklen på skoen blev tit gjort højere, så kanten flugtede med det øverste af tungen. Meget af ankelsnøren lå skjult i et ombukket stykke skind fastgjort fra sko-vristen og rundt om hælen.[1] Mokkasinerne var ofte forsynet med et kort ”slæb” eller hale af en slags, f.eks. nogle få, tynde skindsnore knap 10 cm lange.[11]
Brugen af mokkasiner redigér
Ved siden af den indlysende brug af indianernes skindsko tjente de flere forskellige formål.
I mokkasin-spillet kom to til otte mokkasiner i brug, når to hold siddende overfor hinanden skulle gætte, i hvilken af skindskoene en lille, mærket genstand var gemt.[6]
Krigere fra pawnee stammen bar proviant af kugler formet af majsmel i deres ekstra mokkasiner, som var en del af udrustningen på en lang krigsekspedition til fods.[12] En pawnee med sortmalede mokkasiner markerede, at han havde opnået retten til at bære sådanne farvede skindsko ved at have helliggjort en nedlagt bison fire gange.[12]
Når et lille barn i omaha - eller oto stammen fik sit allerførste par mokkasiner i en ceremoni, var der lavet et hul i en af sålerne. Hvis en ånd viste sig for barnet og forlangte, at det fulgte med den tilbage til dødsriget, kunne barnet bruge sine slidte mokkasiner som en undskyldning for ikke at gå med.[13]
Thompson indianerne knækkede sommetider hasselnødder i små mængder ved at putte dem i mokkasinerne og løbe.[3]
Op gennem 1800-tallet blev mokkasiner en handelsvare købt af de hvide på prærien. For at gennemføre Atkinson-O'Fallon-ekspeditionen i 1825 måtte den amerikanske hær købe over 500 par mokkasiner.[14]
Referencer redigér
- ^ a b c d e f g h i j Wissler, Clark: Material Culture of the Blackfoot Indians. Anthropological Papers. American Museum of Natural History. Vol. V, Part 1. New York, 1910.
- ^ VanStone, James W.: ”The Isaac Cowie Collection of Plains Cree Material Culture from Central Alberta.” Fieldiana. Anthropology, New Series, No. 17. September 1991. Publication 1427.
- ^ a b Teit, James A.: ”The Salishan Tribes of the Western Plateaus.” Forty-fifth Annual Report of the Bureau of American Ethnology. 1927-1928. Washington 1930. Pp. 23-396.
- ^ Radin, Paul: ”The Winnebago Tribe”. Smithsonian Institution. Thirty-seventh Annual Report of the Bureau of Ethnology, 1915-1916. Washington, 1923.
- ^ Teit, James: The Thompson Indians of British Columbia. Memoirs of the American Museum of Natural History. Vol. II. Anthroplogy. I. The Jesup North Pacific Expedition. April 1900.
- ^ a b Densmore, Frances: Teton Sioux Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 61. Washington, 1918.
- ^ Michelson, Truman: The Narrative of a Southern Cheyenne Woman. Smithsonian Miscellaneous Collections. Vol. 87, No. 5. Washington, 1932.
- ^ Howard, James H.: The Ponca Tribe. In collaboration with Peter Le Claire, tribal historian, and other members of the tribe. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 195. Washington. 1965.
- ^ a b Hanson, James A.: ”Laced Coats and Leather Jackets. The Great Plains Intercultural Clothing Exchange.” Plains Indian Studies. A Collection of Esseys in Honor of John C. Ewers and Waldo R. Wedel. Editors: Douglas H. Ubelaker and Herman J. Viola. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 30. Pp. 105-117. Washington, 1982.
- ^ Tappan, William Henry: ”A Fort Childs Diary, 1848.” Nebraska History. Vol. 82, No. 3 (Fall 2001). Pp. 90-121.
- ^ VanStone, James W.: Ethnographic Collections from the Assiniboine and Yanktonai Sioux in the Field Museum of Natural History. Chicago, 1996.
- ^ a b Murie, James R.: ”Pawnee Indian Societies.” American Museum of Natural History. Vol. Xl, Part VIl. Pp. 543-644. New York, 1914.
- ^ Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 1. Lincoln and London. 1992.
- ^ Jensen, Richard E. & James S. Hutchins (Ed.): Wheel Boats on the Missouri. The Journals and Documents of the Atkinson-O’Fallon Expedition, 1824-1826. Helena and Lincoln. 2001.