Morsø Skakklub er en skakklub beliggende i Morsø Kommune. Skakklubben blev grundlagt mandag den 9. oktober 1911 og startede med 16 medlemmer. Der har i tidens løb været flere skakklubber på Mors, men i dag er der kun én skakklub tilbage, Morsø Skakklub. Og som den sidste tilbageværende skakklub på Mors kunne klubben i 2021 fejre sit 110-års jubilæum.

Højdepunkter redigér

Der er mange højdepunkter i klubbens lange historie. Et af de mere markante højdepunkter var afholdelsen af en GM-turnering på Mors, Morsø Invitational 2002. Morsø Skakklub havde i 2002 omkring 20 medlemmer, som mod alle ods lykkedes med at arrangere en international stormesterturnering på Mors. Turneringen blev en stor succes og blev mediedækket af Morsø Folkeblad, TV-Midt Vest og flere landsdækkende aviser.

Medlemmer redigér

Morsø Skakklub er medlem af Dansk Skak Union, og da det gik bedst havde klubben 40-50 aktive medlemmer i alle aldersklasser og på alle niveauer. Klubbens medlemstal er gennem tiderne gået op og ned. I 2002 var der omkring 20 medlemmer af Morsø Skakklub. I dag er klubbens medlemmer opdelt i A- og B-medlemmer. A-medlemmer er medlem af både Morsø Skakklub og Dansk Skak Union og kan derfor deltage i holdturneringer, i 2023 er der 13 aktive A-medlemmer. B-medlemmer er kun medlem af Morsø Skakklub og kan kun deltage i klubturneringen, i 2023 er der omkring 10 aktive B-medlemmer. En af klubbens mest markante B-medlemmer er GM Jesper Søndergård Thybo, som startede sin skakkarriere i Morsø Skakklub i 2009.

Morsø Skakklub har i alt omkring 23 aktive medlemmer (A- og B-medlemmer), som spiller skak hver torsdag på Morsø Folkebibliotek, mødelokalerne på 2. sal. Brug indgangsdøren fra Støberitorvet.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér