Morten Bech (fodboldspiller, født 1984)

dansk fodboldspiller (født 1984)

Morten Bech (født 18. januar 1984) er en dansk tidligere fodboldspiller og nuværende forstander på Nordsjællands Efterskole. Som fodboldspiller var hans primære position på den centrale midtbane. Hans sidste kontrakt var hos Hvidovre IF.

Morten Bech
Personlig information
Fulde navn Morten Bech
Født 18. januar 1984 (40 år)
Bornholm, Danmark
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde 182 cm
Position Midtbane
Klubinformation
Nuværende
(stoppet)
Ungdom
Aarsballe Boldklub
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2002-2004 FC Bornholm
2004-2005 Fremad Amager 9 (0)
2005-2006 Ølstykke FC 28 (2)
2006-2009 Hvidovre IF 43 (1)
2010-2012 HIK
2012-2014 Hvidovre IF 0 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. august 2012.

† Kampe (mål).

Morten Bech foran busken på NE

Spillerkarriere

redigér

FC Bornholm

redigér

Bech har fået det meste af sin fodboldopdragelse i Aarsballe Boldklub, der sidenhen blev en del af den bornholmske eliteoverbygning FC Bornholm.[1] Derigennem kom han til at spille en lang række kampe som ungsenior for FC Bornholm i Kvalifikationsrækken og senere i Danmarksserien, hvor han blev trænet af Allan Kuhn og den tidligere U/21-landsholdstræner Jan B. Poulsen, hvilket fik stor betydning for hans spillemæssige tekniske og taktiske udvikling.[2][1] Indsatsen som fast mand igennem næsten hele sæsonen på det fælles overbygningshold medførte i 2002 kåret til en kåring som årets fodboldspiller i barndomsklubben.[3] I 2002 var han ydermere til prøvetræning i F.C. København, men det udløste ikke en permanent kontrakt.[4]

Fremad Amager

redigér

Da han i sommeren 2004 flyttede til København var han til prøvetræning i de københavnske fodboldklubber Fremad Amager og Boldklubben Frem, men valgte i sidste ende at blive amatørspiller i 1. divisionsklubben Fremad Amager med den daværende cheftræner Michele Guarini. Han nåede blot at spille en enkelt kamp på amagerkanernes reservehold i Københavnsserien før han fik sin officielle debut på førsteholdet i to pokalkampe – den ene mod Gladsaxe-Hero Boldklub, der blev vundet med cifrene 7-2 til Fremad Amager. Morten Bechs gode indsats i pokalkampen, hvor han opnåede fuld spilletid, betød at Bech i den næste kamp fik sin divisionsdebut 11. september 2004 på udebane mod Brønshøj Boldklub efter en indskiftning 8 minutter inde i anden halvleg. Imidlertid satte en ankelskade ham ud af spillet i flere uger i efteråret 2004 samtidig med at Benny Johansen trådte til som ny cheftræner for førsteholdet. Sideløbende med fodbolden havde han et arbejde hos en af klubbens sponsorer, Making a Difference, der beskæftigede sig med idrætspsykologi.[1]

Ølstykke

redigér

På trods af hans hurtige tilvænning fra fodbold på danmarksserieniveau til 1. divisionsfodbold, blev han ikke stamspiller hos Fremad Amager og besluttede i sommerpausen 2005 sig derfor for at foretage et transferfrit skifte til 1. divisionskollegaerne Ølstykke FC, hvor han underskrev en professionel kontrakt.[5][2] Her var det selvsamme Michele Guarini, der nu som cheftræner for Ølstykke FC, hentede ham til klubben, hvor han debuterede i den gule trøje den 7. august 2005 på udebane mod Køge Boldklub i en 1. divisionskamp og endte med at spille hele 2005/06-sæsonen for ØFC.[6] Cheftræneren placerede Bech som den kreative spiller på den centrale midtbane med en sikker optagelse til ØFC's startopstilling.[2] Det endte samlet med at blive til 28 optrædener for Ølstykke FC.[7]

Hvidovre IF (2006-2009)

redigér

I slutningen af juni 2006 satte han sin underskrift på en etårig kontrakt med 2. divisionsklubben Hvidovre IF og kombinerede i september 2006 fodbolden med et studie i idrætAugust Krogh Instituttet i København.[2][7] Han debuterede sammen med seks andre for HIF den 6. august 2006 i en 2. divisionskamp hjemme på Hvidovre Stadion mod Stenløse Boldklub og fik hurtigt tilspillet sig en stamplads klubbens divisionstrup.[8][3] Den centrale midtbanespiller var således med på holdet, der sikrede sig oprykning til den næstbedste fodboldrække i 2006/07-sæsonen gennem en tredjeplads i divisionen og efterfølgende to oprykningskampe (kampene endte sammenlagt 0-0, men HIF vandt 1-1 efter forlænget spilletid på reglen om udebanemål) mod FC Fyn fra 2. division Vest.[9] Som den eneste spiller deltog Morten Bech i samtlige 29 divisions-, pokal- og oprykningskampe i 2006/07-sæsonen, hvor han endvidere opnåede fuld spilletid (med undtagelse af en enkelt kamp).[10] Bechs seneste præstationer på grønsværen blev af klubben belønnet med en kontraktforlængelse i sommerpausen 2007.

Hellerup IK

redigér

I sommeren 2009 måtte Bech forlade Hvidovre IF, da klubben ikke ville forlænge kontrakten som et led i at reducere klubbens lønbudget i kølvandet på den økonomiske krise.[11][12] Bech brugte herefter det næste år uden for fodboldbanen inden han i sommeren 2010 skrev kontrakt med 1. divisionsklubben HIK.[13]

Hvidovre IF (2012-)

redigér

Efter to sæsoner i Hellerup-klubben vendte Bech i 2012 tilbage til Hvidovre IF.[14] Han stoppede i 2014. Han spillede samlet set i HIF 112 kampe og scorede 3 mål.[15]

Sundhedskonsulent

redigér

Bech er kandidat i idræt fra Københavns Universitet (2012). Han har desuden taget flere kurser i coaching og har efter afslutningen af sin fodboldkarriere stiftet et sundhedskonsulentfirma, BechMentality.[16]

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Birger Agerup (19. oktober 2004). "Aarsballe-knægten Morten håber på: Gennembrud i Fremad Amager". Berlingske Tidende. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  2. ^ a b c d Kim Hallberg (26. juni 2006). "HIF har afløseren for Rasmus Wulff klar". Hvidovre Fodbold A/S. Arkiveret fra originalen 4. juli 2007. Hentet 31. december 2007.
  3. ^ a b "Sportstema" (tv-udsendelse, længde 13 min. 57 sek.). TV 2/Bornholm. 9. oktober 2006. Hentet 31. december 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Fodboldafslutningsfest i AAB 2002". Aarsballe Boldklub. 2. november 2002. Arkiveret fra originalen 13. juli 2003. Hentet 31. december 2007.
  5. ^ "Morten Bech til Ølstykke FC". Netavisen Bornholm.nu. 27. juli 2005. Hentet 31. december 2007.
  6. ^ Morten Bech (spillerprofil) (Webside ikke længere tilgængelig) Ølstykke Fodbold A/S, Hentet 31. december 2007.
  7. ^ a b "Morten Bech til Hvidovre". Netavisen Bornholm.nu. 27. juni 2006. Hentet 31. december 2007.
  8. ^ "Det var jävligt bra...!". Hvidovre Avis. 9. august 2006. Hentet 31. december 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ "Ingen lønfest i HIF". Hvidovre Avis. 27. juni 2007. Arkiveret fra originalen 17. juli 2007. Hentet 31. december 2007.
  10. ^ 7. Morten Bech (spillerprofil) Arkiveret 21. maj 2007 hos Wayback Machine, Hvidovre Fanklub, Hentet 31. december 2007.
  11. ^ Hvidovre siger farvel til otte bold.dk, 2. juli 2009
  12. ^ HIF-profil: Det kommer ikke som noget chok bold.dk, 2. juli 2009
  13. ^ HIK henter globetrotter bold.dk, 20. juli 2010
  14. ^ Hvidovre henter gammel kending bold.dk, 3. august 2012
  15. ^ "Spillerstatistik". Hvidovre IF. 19. januar 2015. Hentet 9. marts 2017.
  16. ^ "CV Morten Bech". bechmentality.dk. Arkiveret fra originalen 12. marts 2017. Hentet 9. marts 2017.

Eksterne henvisninger

redigér