Morten Olsen (komponist)

dansk komponist

Morten Olsen (født 1961) er en dansk musiker og komponist.

Morten Olsen
Født 1961 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Komponist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han begyndte sin musikalske karriere indenfor elektronisk jazz-fusion i 1980’erne, men forbindes i dag genremæssigt særligt med moderne kunstmusik (nutidig klassisk musik).

Morten Olsen er uddannet kontrabassist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han fuldendte sin diplomeksamen i 1992 og har sidenhen komponeret både instrumentale solostykker, orkesterværker og kormusik.

I 1990 var Morten Olsen med til at stifte Athelas Sinfonietta Copenhagen, der er et af Danmarks ledende ensembler. Han har to gange været tilknyttet Esbjerg Ensemblet som huskomponist (2004-05 og 2007-08) hvilket har resulteret i fire værker. I de seneste år har han desuden samarbejdet med forskellige succesrige, internationale ensembler, som for eksempel de franske TM+ og Ensemble Alternance.

Morten Olsen er inspireret af den klassiske tradition, men hans kompositioner er præget af et eksperimenterende og uforudsigeligt tonesprog. Musikken spænder vidt – fra dramatiske, ekspressive stemninger til stilhed, dyrkelse af stilstand og åbenhed.

Eksterne kilder/henvisninger redigér

Morten Olsens profil og værkliste hos Edition S

Lyt til Morten Olsens musik på Facebook

 Spire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.