Morten Uhrskov Jensen

dansk politiker

Morten Uhrskov Jensen (født 9. april 1964) er en dansk islamkritiker, historiker, gymnasielærer og politiker, der er landsformand for Dansk Samling.

Morten Uhrskov Jensen
Født 9. april 1964 Rediger på Wikidata
Politisk parti Dansk Samling Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet med hovedfag i historie og bifag i samfundsfag og er lektor ved Herlufsholm Kostskole.[1] Uhrskov Jensen er forfatter til to kritiske debatbøger om indvandringen til henholdsvis Danmark og Vesten: Et delt folk (2008) og Indvandringens pris (2012).

Desuden har han skrevet en række blogindlæg i Jyllands-Posten og kronikker i flere danske dagblade som de store morgenaviser JP, Berlingske og Politiken.

Morten Uhrskov modtog ved Grundlovsforeningen Dansk Kulturs generalforsamling 27. april 2019 kulturprisen 2019 for sin indsats som indvandringskritiker i Kampen for et frit Danmark, og han kvitterede med et foredrag med titlen »Identitetspolitik og befolkningsudskiftning«. Prisen bestod af en plakette og 10.000 kr.[2]

Begrebet "befolkningsudskiftning", som Morten Uhrskov har brugt i sine bøger og blogs, har han fra en artikel om den franske forfatter Renaud Camus, der argumenterer for, at en global elite kæmper for at udskifte de europæiske folkeslag med ikke-europæiske folkeslag.[3]


NoterRediger

  1. ^ "Herlufsholm: Pædagogisk personale". Arkiveret fra originalen 22. juni 2016. Hentet 21. juni 2016. 
  2. ^ http://danskkultur.dk/txt/nyhed.htm#kult19
  3. ^ https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-forudsigelser-om-den-store-udskiftning-er-noget-vaerre-vroevl. Detektor: Forudsigelser om Den store Udskiftning er 'noget værre vrøvl'. DR.dk. 20. JUNI 2019.

Eksterne henvisningerRediger