Mosebølle (plante)
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er en 10-80 cm høj dværgbusk, der i Danmark oftest vokser på mager bund i heder. Blomsterne er krukketformet, og bærrene er blåduggede og ovale[1]. I modsætning til Blåbær er frugtkødet hvidt og saften smitter ikke af på tænderne. Bladene er uden mørke kirtler på undersiden i modsætning til Tyttebær.
Mosebølle | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
Familie | Ericaceae (Lyng-familien) |
Slægt | Vaccinium (Bølle-slægten) |
Art | V. uliginosum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Vaccinium uliginosum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
- For alternative betydninger, se Mosebølle. (Se også artikler, som begynder med Mosebølle)
Beskrivelse
redigérMosebølle er en løvfældende dværgbusk med en fintgrenet, opret vækst. Stænglerne er brune og runde i tværsnit. De bærer de spredtstillede blade, der er omvendt ægformede med fint takket rand. Oversiden er mørkegrøn med netagtige bladnerver, mens undersiden er lyst blågrøn. Høstfarven er rød til orange.
Blomstringen sker i Danmark maj-juni, hvor de klokkeformede, hvide blomster sidder enkeltvis i bladhjørnerne. Frugterne er blåduggede, ovale bær med lyst frugtkød.
Rodnettet består af meget fint trævlede rødder (rodfilt), som har symbiose med én eller flere svampe i form af mykorrhiza.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (5 x 5 cm/år).
Voksested
redigérMosebølle | |||||
L = 6 | T = x | K = 5 | F = x | R = 1 | N = 3 |
Mosebølle er udbredt i Nordamerika og Europa, hvor den findes på sur, næringsfattig og fugtig bund i let skygge. Den er desuden ret almindelig i store dele af Grønland[2], hvor den udgør et kærkomment supplement af C-vitamin.
I Danmark er mosebølle almindelig i Vest- og Nordjylland på mager tørvebund i både fugtig og tør hede. I resten af landet er den sjælden.
I Lyngby Åmose nord for København findes flere fattigkær, hvor arten vokser sammen med bl.a. Blåbær, Revling, Hedelyng, Klokke-Lyng og Tue-Kæruld samt en række forskellige arter af Tørvemos, deriblandt Butbladet Tørvemos og Rød Tørvemos [3].
Bær
redigérBærrene er lidt fade i smagen. De har ikke samme smagsfylde og sødme som blåbær, og farver ikke tænderne, som blåbær gør. Mosebøllebær må ifølge Fødevarestyrelsen sælges som blåbær[4].
Søsterprojekter med yderligere information: |
Referencer
redigér- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- ^ Böcher, T. W., Holmen, K., & Jakobson, K. (1978). Grønlands Flora (3.). Haase. https://doi.org/10.14430/arctic3887
- ^ Poul Evald Hansen: Lyngby Åmose
- ^ "Fødevarestyrelsen". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 15. marts 2015.