Moseliget fra Vindeby I

For Manden fra Vindeby, se Moseliget fra Vindeby II.

Moseliget fra Vindeby (Barnet fra Vindeby, Drengen fra Vindeby eller officielt Moselig Vindeby 1) er et moselig fra jernalderen, som blev fundet i en mose under tørvegravning i det nordlige Tyskland ved Vindeby (Sydslesvig), 1952. Kulstof 14-datering angav, at liget stammer fra 41 f.Kr. til 118 e.Kr.

Drengen fra Vindeby
Overkrop af Drengen fra Vindeby med bånd foran øjnene

Mosefund redigér

Oprindeligt blev liget formodet at være en pige, men ved en nærmere analyse fandt den canadiske antropolog og retsmediciner Heather Gill-Robinson ud af, at der var tale om en dreng [1]. Ved en røntgenundersøgelse blev drengen estimeret til at være 16 år på dødstidspunktet. Drengens hovedhår havde været lysblondt og meget fint. På venstre side af hovedet var det barberet bort med en ragekniv til ca. 2 mm, på højre side var håret klippet ned til 4 til 5 cm. Om hovedet havde drengen bundet et bånd, der måske dækkede øjnene eller munden. Om halsen havde han en krave af dobbelt okseskind. Liget blev lagt ned i en ca. 1,5 meter bred og 1,5 meter dyb grav, hvor det hvilede på et lag tørret lyng og var dækket med uld. Ved siden af liget blev der fundet dele af keramikkar og klæder.

Der har været flere spekulationer om dødsårsagen. På tidspunktet, hvor mange endnu troede, moseliget var en pige, troede mange, at hun var henrettet på grund af utroskab.

Moseliget kan i dag ses på museerne på Gottorp Slot i Slesvig.

Se også redigér

Kilder redigér

Litteratur redigér

  • Michael Gebühr: Moorleichen in Schleswig-Holstein. Verein zur Förderung des Archäologischen Landesmuseums e.V., Neumünster 2005. ISBN 3-529-01870-8
  • Wijnand van der Sanden Mumien aus dem Moor – Die vor- und frühgeschichtlichen Moorleichen aus Nordwesteuropa. Drents Museum / Batavian Lion International. Amsterdam 1996. ISBN 90-6707-416-0
  • Peter Petersen: Nydam offermose, Dansk Historisk Håndbogsforlag 1995. ISBN 87-88742-78-4

Eksterne henvisninger redigér