Muse er et engelsk alternativt rockband fra Teignmouth, Devon. Siden dannelsen i 1994 har bandet bestået af Matthew Bellamy (vokal, guitar, klaver, keyboard, keytar), Christopher Wolstenholme (bas, kor, keyboard, guitar, harmonika) og Dominic Howard (trommer, drums, percussion, synthesizer, kor, sampling). Efter udgivelsen af albummet Black Holes and Revelations, har Morgan Nicholls (keyboard, percussion, basguitar) optrådt live med bandet. Muse er kendt for deres energiske og ekstravagante live-optrædener,[1][2][3] og de har spillet over 950 koncerter i 47 lande med deres fusion af mange musikgenrer, blandt andet progressiv rock, alternativ rock, klassisk musik, heavy metal og electronica med et gennemgående tema om revolution.[4]

Muse
Muse på International Center, Canada, den 1. august 2007. Fra venstre mod højre: Matt Bellamy, Dominic Howard, og Chris Wolstenholme
Information
Genre Alternative rock
New prog
Space rock
Klassisk musik
Aktive år 1994-nu
Pladeselskab Warner, Helium 3, Taste, East West, Mushroom, Dangerous
Medlemmer Matthew Bellamy
Dominic Howard
Chris Wolstenholme
Eksterne henvisninger
www.muse.mu

Muse har udgivet otte studiealbums: Showbiz (1999), Origin of Symmetry (2001), Absolution (2003), Black Holes and Revelations (2006), The Resistance (2009), The 2nd Law (2012), Drones (2015) og Simulation Theory (2018). Bandet har også udgivet fire live-album, Live at Rome Olympic Stadium (2013), HAARP (2008), Absolution Tour (2005) og Hullabaloo Soundtrack (2002), som også indeholdt en samling B-sider. Deres bemærkelsesværdige sange er "Hysteria"[5] "Starlight", "Survival" (Olympics 2012), "Neutron Star Collision (Twillight)" og "Feeling Good".

Black Holes and Revelations indbragte bandet en nominering til en Mercury Prize og en tredjeplads på NME's Albums of the Year-liste i 2006.[6] Muse har vundet et hav af musikpriser gennem deres karriere, blandt andet fire MTV Europe Music Awards, fem Q Awards, otte NME Awards, to Brit Awards og fire Kerrang! Awards. Efter udgivelsen af "The 2nd Law" har Muse solgt over 15 millioner album over hele verden.[7] Bandet er kendt for at have en meget dedikeret fanskare, bl.a. har de flere gange ved britiske musikmagasins awardshow "NME Awards" modtaget titlen som bandet med den mest dedikerede fanskare. Særligt fansiden www.muselive.com har slået sig fast som en yderst informativ, veletableret og troværdig side hos hvilken administratorerne har kontakt til kilder omkring bandet og bandet selv, hvorfor nyhederne hurtigt når ud til fansene.[8]

Historie redigér

Opstart og tidlige år (1992–1998) redigér

Medlemmerne af Muse spillede i hver deres band under deres ophold på Teignmouth Community College i de tidlige 1990'ere, men opstarten af Muse begyndte da Bellamy med succes stillede op til audition som guitarist i Dominic Howards band. Derefter bad de Chris Wolstenholme – der dengang spillede trommer – om at lære at spille basguitar; de andre oprindelige medlemmer af Gothic Plague forlod bandet da Bellamy foreslog, at de skulle skrive deres egne sange frem for at spille cover-numre. Wolstenholme modtog opfordringen og begyndte at tage undervisning, mens Bellamy var nødt til at blive forsanger og sangskriver i bandet.[kilde mangler]

Matthew Bellamys og Dominic Howards oprindelige bandnavn var Gothic Plague. Derefter kaldte de sig Fixed Penalty, for så, inspireret af nogle piger fra deres klasse, at skifte navn til Rocket Baby Dolls.[9] I 1994 brugte bandet navnet Rocket Baby Dolls[10] med et goth/glam-image til en lokal band-konkurrence. Bandet vandt konkurrencen, men smadrede deres udstyr undervejs.[11][12] "Det var ment som en protest, et udsagn," sagde Bellamy, "så da vi vandt kom det som et chok, et stort chok. Derefter begyndte vi at tage os selv seriøst." Kort efter konkurrencen valgte de tre bandmedlemmer at glemme universitetet, opsige deres jobs, ændre bandnavnet til Muse (1994-1995) og flytte væk fra Teignmouth.[13] Navnet "Muse" var inspireret af Matt Bellamy's billedkunstlærer. Læreren nævnte ordet som udtrykker den guddommelige kreative inspiration fra den græske oldtid. Derefter valgte bandet at anvende ordet dels på grund af ordets korte længde, og fordi medlemmerne af bandet ville have noget der ville fange og kunne se stort og flot ud på en plakat.[14]

1998–2001 redigér

Med udgivelsen af de to første ep'er, det første selvbetitlet og det andet med titlen Muscle Museum, tiltrak bandet sig en del opmærksomhed, hvilket resulterede i en kontrakt med Mushroom Records, der i 1999 udsendte debutalbummet Showbiz, produceret af John Leckie. Rent musikalsk, brugte Muse dette album til at finde sit musikalske ståsted, men viste allerede tydelige tegn på intensiv og progressiv rock med Matthew Bellamys særegne stemme og højstemte guitar i fokus, som senere skulle vise sig at blive bandets musikalske varemærke. Rent musikalsk fortsatte Muse i samme spor på efterfølgeren Origin of Symmetry fra 2001 og med Matthew Bellamys affekterede falset, den højstemte guitarrock og musikalske skelen til grupper og komponister som Queen, Jeff Buckley, Radiohead, Johann Sebastian Bach og Sergei Rachmaninov slog gruppen sig for alvor fast som et lovende navn på såvel den britiske som den internationale rockscene. Albummet var produceret af Rich Costey, som tidligere havde arbejdet med bands som Rage Against the Machine og Audioslave.

 
Matthew Bellamy under en koncert i Cardiff 2003.

Musikalsk stil redigér

Gruppens musik spænder over en masse forskellige musikalske genrer. Gruppens evne til at blande klassisk musik med elektronisk musik og hård rock og gøre den nutidig, er én af grundene til at Muse har høstet stor succes rundt omkring i verden. Af klassiske komponister der har haft mest indflydelse på bandets musik kan nævnes Johann Sebastian Bach, Ludwig van Beethoven, Franz Liszt, Camille Saint-Säens, Frédéric Chopin og Sergei Rachmaninov. Sidstnævntes 2. klaverkoncert har nærmest været en skabelon for nummeret Megalomania. Matthew Bellamy har selv udtalt, at det velkendte guitar-riff til Plug In Baby er inspireret af Bachs Tocata og Fuga. Af nyere musik som har inspireret Muse kan nævnes Led Zeppelin, Jeff Buckley, Queen, Rage Against the Machine, U2 og Skrillex.

I starten af gruppens musikalske virke var det det rå og syrede udtryk der skinnede igennem, men senere (omkring udgivelsen af Absolution) har musikken og gruppen i sig selv fået et mere poleret udtryk.

Diskografi redigér

  Uddybende artikel: Muses diskografi

Priser redigér

Priser Vundet Nomineret
Billboard Music Awards 0 2
Brit Awards 2 8
Grammy Awards 1 3
Mercury Prizes 0 1
Meteor Music Awards 1 3
MTV Asia Awards 1 1
MTV Europe Music Awards 5 10
NME Awards 9 23
Q Awards 5 19
American Music Awards 1 1
Kerrang! Awards 4 10
MTV Music Video Awards 1 2
MTV Music Video Awards Japan 0 1
mtvU Woodie Awards 1 3
Andre priser 5 8

Koncerter i Danmark redigér

Sted Dato
Vega, København 11. december 1999
Roskilde Festival, Roskilde 2. juli 2000
Vega, København 4. november 2000
Voxhall, Aarhus 10. maj 2001
Pumpehuset, København 17. maj 2001
Vega, København 9. april 2002
Midtfyns Festival, Ringe 4. juli 2002
Vega, København 16. oktober 2003
Roskilde Festival, Roskilde 4. juli 2004
Bella Centret (MTV Europe Music Awards), København 2. november 2006
Roskilde Festival, Roskilde 8. juli 2007
Forum, København 24. oktober 2007
Parken, København 26. oktober 2009
Roskilde Festival, Roskilde 3. juli 2010
Roskilde Festival, Roskilde 2. juli 2015
Forum, København 8. juni 2016
Royal Arena, København 8. september 2019
Tinderbox, Odense 25. juni 2022

Referencer redigér

  1. ^ "Muse - Top 10 acts you MUST see live". Virginmedia.com. 2008-07-21. Hentet 2010-09-03.
  2. ^ "Best live band find their Muse at new Wembley| Music". This is London. Arkiveret fra originalen 15. april 2010. Hentet 2010-09-03.
  3. ^ "Muse the best live band in the world - Music". Time Out Sydney. Hentet 2010-09-03.
  4. ^ Heather Phares. "Muse > Biography". allmusic. Hentet 2009-07-01.
  5. ^ 20 Best Muse Songs - As Voted By You | NME.COM
  6. ^ "NME Albums Of The Year 2006". NME. 2006. Hentet 2008-01-27.
  7. ^ Telegraph, Daily (28. juni 2012). "Muse song Survival unveiled as the official London 2012 Olympic theme tune". Billboard. Hentet 14. februar 2013.
  8. ^ {{ | publisher = Politikens Forlag | author = Jan Sneum | date = 2004}}
  9. ^ Bishop, Tom (11. februar 2005). "Defiant Muse take centre stage". BBC News. Hentet 26. april 2010.
  10. ^ "Muse playing Battle of the Bands 1994 - Pt. 4". YouTube. 2009-04-15. Hentet 2010-04-15.
  11. ^ "muse: biography". microcuts.net. Arkiveret fra originalen 27. november 2015. Hentet 2007-08-04.
  12. ^ "Muse". Kerrang!. 1999.
  13. ^ "Muse Biography". Artists. Taste Music. Arkiveret fra originalen 8. december 2002. Hentet 2008-01-27.
  14. ^ "Biography - Muse Wiki: Supermassive wiki for the band Muse". Muse Wiki. Hentet 2010-04-15.

Eksterne henvisninger redigér