Mustafa Amini

australsk fodboldspiller

Mohammad Mustafa Amini Castillo (født 20. april 1993 i Sydney) er en australsk fodboldspiller af afghansk/nicaraguansk oprindelse. Han spiller for Sydney fc og har tidligere blandt andet spillet for den tyske fodboldklub Borussia Dortmund og for de danske klubber Randers FC og AGF.

Mustafa Amini
Amini hos Borussia Dortmund i 2012
Personlig information
Fulde navn Mohammad Mustafa Castillo Amini
Født 20. april 1993 (31 år)
Sydney, Australien
Højde 175 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Sydney FC
Ungdom
2004–2008 Blacktown City
2009–2010 AIS
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2011 Central Coast Mariners 23 (1)
2011–2015 Borussia Dortmund 0 (0)
2011–2012Central Coast Mariners (leje) 18 (2)
2012–2015 Borussia Dortmund II 57 (3)
2015–2016 Randers FC 29 (0)
2016–2020 AGF 119 (10)
2021-2021 Apollon Limassol 0 (0)
Sydney FC
Landshold
2009 Australien U/17 2 (0)
2010–2013 Australien U/20 23 (3)
2011–2016 Australien U/23 18 (4)
2017- Australien 8 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 26. juli 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 31. marts 2015

Baggrund redigér

Amini er født i Sydney i Australien af en afghansk far og en nicaraguansk mor. Morens afrikanske rødder er skyld i Aminis 'afro' hår. Foruden engelsk taler han flydende dari og spansk.

Klubkarriere redigér

Central Coast Mariners redigér

 
Amini som ynglingespiller hos AIS

I sommeren 2010 skrev Amini under på en toårig aftale med Central Coast Mariners. Han fik sin senior debut for klubben imod Central Coast FC, hvor Amini og co. vandt træningskampen 7-1. Hans ligadebut faldt den 20. oktober 2010 imod Brisbane Roar. Den 9. februar 2011 scorede Mustafa sit første mål for klubben i en 3-1 sejr over Gold Coast United.

Alt i alt havde Amini en god debutsæson som senior, og det resulterede i, at klubber som tyske Borussia Dortmund samt Bayern München var interesserede i ham. Amini spillede 23 ligakampe for klubben og scorede et enkelt mål.

Borussia Dortmund redigér

2011-12 sæsonen, udlån redigér

Den 4. juli 2011 skiftede Amini til Borussia Dortmund på en fireårig kontrakt.[1] Jürgen Klopp sagde i forbindelse med skiftet: "Han kan i hvert fald spille fodbold, og han er et stort talent."

Dog indgik klubberne den aftale, at selvom han var skiftet til den tyske storklub, skulle han indtil den 31. maj 2012 være udlånt til Central Coast Mariners, så han kunne hjælpe dem i bl.a. Asien Champions League.[1] Her havde han en vigtig andel i, at holdet nåede til kvartfinalerne.

2012 og herefter redigér

Den 11. juli 2012 fik Amini sin debut for Dortmund i en venskabskamp imod SV Meppen, hvor han i 63. minut scorede vindermålet til 2-1. Mere blev det ikke rigtig til i den omgang, da han for det meste spillede for reserveholdet.

Randers F.C. redigér

I sommeren 2015 skrev Amini kontrakt med Randers F.C., hvor han spillede en enkelt sæson.

AGF redigér

Derefter hentede naboerne mod syd, AGF ham til Aarhus i sommeren 2016.[2] Her fik han den bedst mulige begyndelse, idet han i sin debutkamp mod SønderjyskE scorede det andet AGF-mål i 2-1 sejren på udebane.[3] Han blev hurtigt en central del af holdet, og han spillede i den aarhusianske klub i fire sæsoner, hvor det blev til i alt 132 kampe samt bronzemedaljer i den sidste sæson. Da hans kontrakt udløb i sommeren 2020, valgte han ikke at forlænge med klubben.[4]

Amini indgik derpå en aftale med tyrkiske Ankaragücü, men klubben løb fra aftalen, hvilket betød, at spilleren kom i klemme.[5] I stedet indgik han en aftale med AGF om at fortsætte i denne klub i efterårssæsonen 2020.[6]

Apollon Limassol redigér

Efter at have gået ledig i foråret 2021 skrev Amini kontrakt med den cypriotiske klub, Apollon Limassol, i sommeren 2021. Han fik her en kontrakt frem til sommeren 2023.[7]

Landshold redigér

Amini har spillet på flere af Australiens ungdomslandshold som kan ses i infoboksen til højre.

 
Amini varmer op med landsholdet

Den 23. marts 2011 blev Amini for første gang kaldt ind til seniorlandsholdet af træner Holger Osieck, som skulle på træningslejr med holdet.

Amini var også blandt Afghanistans 43-mands trup som skulle spille AFC Challenge Cup 2014 i Qatar, men Amini takkede pænt nej til invitationen, og sagde i forbindelse med udtagelsen: "Jeg ønsker kun at spille for Australien, hvis jeg får chancen."[8]

Referencer redigér

  1. ^ a b Dortmund køber og udlejer ung australier, bold.dk, 4. juli 2011
  2. ^ "Amini til AGF". agf.dk. 2016-06-23. Arkiveret fra originalen 29. august 2016. Hentet 2016-07-16.
  3. ^ Kudsk, Kasper (2016-07-17). "Forrygende start for AGF". Århus Stiftstidende.
  4. ^ Mustafa Amini siger farvel, Agf.dk, 28. juli 2020, arkiveret fra originalen 9. august 2020, hentet 1. august 2020
  5. ^ Skjøth, Johannes (24. august 2020), Amini kritiserer klub: Håber de bliver straffet, bold.dk, hentet 4. september 2020
  6. ^ Amini vender tilbage, Agf.dk, 4. september 2020, arkiveret fra originalen 4. september 2020, hentet 4. september 2020
  7. ^ Schmidt, Martin (15. juni 2021), Zorninger henter Amini og tidligere FCN-talent, bold.dk, hentet 26. juli 2021
  8. ^ Lewis, David (2015-04-16). "Amini not temped by offer to ditch Australia for Afghanistan". SBS. Hentet 2016-07-17.

Eksterne henvisninger redigér