n'te rod
I matematik er den n'te rod af et tal x de tal r, som opløftet til potensen n giver x, hvor n er et positivt heltal
- eller
- r = ,
hvor n er graden af roden. En rod af anden grad kaldes kvadratroden, en rod af tredjegrad kaldes kubikrod. Rødder af højere grad er beskrevet ved hjælp af ordenstal, som i fjerde rod, tyvende rod, osv.
Eksempel:
- 2 er kvadratroden af fire, siden 22 = 4
- -2 er kvadratroden af fire, da (-2)2 = 4
Udtrykket er opfundet af Michel Rolle.[1]
Et reelt tal eller komplekst tal har n rødder af graden n. Mens rødderne af 0 ikke adskiller sig (alle er lig 0), er de n n'te rødder af ethvert reelt eller komplekst tal forskelligt fra 0 alle forskellige.
Man skelner følgende tilfælde for værdier af n og x:
- Hvis n er lige, og x er reel og positiv, er en af dens n'te rødder rødder positiv, en er negativ, og resten er enten ikke-eksisterende (i det tilfælde, hvor n = 2) eller komplekse. Den positive n'te rod kaldes den principale rod.
- Hvis n er lige, og x er reel og negativ, da er ingen af de n'te rødder er reelle.
- Hvis n er ulige, og x er reel, da er en n'te rod reel og har samme fortegn som x, mens de andre rødder er komplekse.
- Endelig, hvis x er ikke reel, så er ingen af dens n'te rødder er reelle.
Rødder skrives normalt ved hjælp af rodtegnet eller radix eller , med eller angives den principale kvadratrod, angiver kubikroden, angiver den principale fjerde rod, og så videre. I udtrykket , n kaldes rodeksponent, er rodtegnet eller radix , og x kaldes radikanden eller grundtallet. For reelle tal er rodtegnet en funktion, som entydigt bestemmer en værdi. Dette opnås ved at bruge den principale værdi når n er lige.
I infinitesimalregning behandles rødder som særlige tilfælde af potens, hvor eksponenten er en brøk:
Rødder er særligt vigtige i teorien om uendelige rækker; rodkriteriet kan bruges til at afgøre om en uendelig række med reelle ikke-negative led konvengerer og fastlægger konvergensradius i potensrækker. N'te rødder kan også defineres for komplekse tal, og de komplekse rødder for 1 (enhedsrod) spiller i vigtig rolle i højere matematik. Galois-teori kan bruges til bestemme, som algebraiske tal der kan udtrykkes hjælp rødder, og at bevise Abel-Ruffinis sætning, hvori det hedder at et generel polynomium af grad fem eller højere ikke kan løses ved hjælp af rødder alene; dette resultat er også kendt som "femtegradsligningens uløselighed".
Algoritme til bestemmelse af n'te rod
redigérFor at beregne kan følgende algoritme anvendes:
- Lav et første gæt (desto nærmere desto hurtigere konvergerer algoritmen).
- Gentag trin 2, indtil den ønskede nøjagtighed er nået
Udledning
redigérAlgoritmen kan udledes af Newton-Raphsons metoden.
Vi søger altså løsningen til
Iterationsformelen bliver
- Eksempel
Beregning af
Løsningen ligger mellem 2 og 3, første gæt sættes til 2,5
: : ;
Efter tre iterationer er nøjagtigheden bedre end 0,000001, da