Næsehornsfugl

(Omdirigeret fra Næsehornfugl)

Næsehornsfuglen (Buceros rhinoceros) er en fugl, der lever i tropisk regnskov i Indonesien, på Java og Borneo. Den hører til blandt den asiatiske regnskovs største fugle. I modsætning til de fleste andre regnskovsfugle flyver disse store fugle ofte langt (over 20 km) i deres daglige søgning efter moden frugt. Den hører til den gruppe af fugle der også omfatter biædere og isfugle, men minder på mange måder om Sydamerikas tukaner, der ellers hører til spættegruppen.

Næsehornsfugl
Hun i en zoologisk have i Bangkok
Hun i en zoologisk have i Bangkok
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Bucerotiformes
Familie Bucerotidae (Næsehornsfugle)
Slægt Buceros
Art B. rhinoceros
Videnskabeligt artsnavn
Buceros rhinoceros
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse

Kendetegn og levevis redigér

Næsehornsfuglen vejer 2,5-3 kg og har en kropslængde på 70-80 cm, hale på 35-40 cm og næb på 25-30 cm.

Rugetiden er 35-50 dage og den lægger 2-4 æg. Den er kønsmoden efter 4 år og har en levealder på 30-35 år. Føden består af frugt (især figner), små hvirveldyr, æg og store insekter.

 
Næsehornsfugl i Kuala Lumpur Bird Park.

Referencer redigér

  1. ^ BirdLife International (2020). "Buceros rhinoceros". IUCN's Rødliste over Truede arter (engelsk). Hentet 11. juli 2022.

Eksterne henvisninger redigér

 Søsterprojekter med yderligere information:
 Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.