Nørre Kongerslev
Nørre Kongerslev ligger i det østlige Himmerland og er en lille landsby med 248 indbyggere (2024)[1]. Byen er beliggende i Aalborg Kommune, der tilhører Region Nordjylland. Byens navn kan dateres tilbage til 1390, hvor man første gang støder på stavemåden: Nørkwngæsløf. Første led i bynavnet, som er fælles med "Sønder Kongers-lev", er antagelig genitiv af olddansk kunung. Andet led -lev betyder efterladenskab, arvegods eller ejendom [2]. Dermed refereres formentligt til, at kongen op gennem de forrige århundreder ejede anseelige arealer i og omkring Lille Vildmose.
Nørre Kongerslev landsby | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Aalborg Kommune |
Sogn | Nørre Kongerslev Sogn |
Postnr. | 9293 Kongerslev |
Demografi | |
Nørre Kongerslev by | 248[1] (2024) |
Kommunen | 223.174[1] (2024) |
- Areal | 1.143,99 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Højde m.o.h. | 30 m |
Hjemmeside | www.aalborg.dk |
Oversigtskort | |
Byen er beliggende på kanten af et bakkelandskab, som grænser op til Lille Vildmose. 2 kilometer mod syd ligger nabobyen Kongerslev. 1,5 kilometer vest for byen ligger Refsnæs, hvis historie kan føres tilbage til den første halvdel af det 14. århundrede. 2 kilometer øst for byen ligger kalkklinten Kællingbjerg, hvor der er fundet rester af en gravplads fra Jernalderen.
Nørre Kongerslev Kirke ligger midt i byen.
Eksterne henvisninger
redigér- Viggo Hansen: "Tre østhimmerlandske Sogne. Et bebyggelsesgeografisk Studie" (Geografisk Tidsskrift, Bind 48; 1946)
- Viggo Hansen: "Morphology and habitation in eastern Himmerland, NE. Jutland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 59; 1960)
- Lille Vildmosecentret Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine
- Nørre Kongerslev – Komdrup Friskole (Webside ikke længere tilgængelig)
Kildehenvisninger
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn