N.P.L. Dahl

dansk politiker og præst (1869-1936)

Niels Peter Lorentsen Dahl (1. oktober 1869 i Sønder Bjert ved Kolding7. maj 1936 i Hellerup) var en dansk sognepræst, politiker og kirkeminister.

N.P.L. Dahl

Han var valgt til Folketinget for socialdemokraterne i Præstø Amts 5. valgkreds (Vordingborg) 20. maj 1913-22. april 1918 og landstingsmand for 2. kreds 11. maj 1918-7. maj 1936. Som kirkeminister gennemførte han bl.a. en større sognereform i København, som gjorde, at Christiansborg Slotskirke mistede sin status som hofkirke og herefter blev gjort til sognekirke i et nyoprettet sogn.

Han blev student fra Aarhus Katedralskole og cand. theol. 1896. Han blev året efter ansat som kateket ved Vor Frelsers Kirke i København, sognepræst i Brande 1899 og i Sædder ved Køge 1907-24.

Han var kirkeminister i Ministeriet Thorvald Stauning I (1924-1926) og til rekonstruktionen af Ministeriet Thorvald Stauning II (1929-1935) den 4. november 1935.

Eksterne henvisninger

redigér


Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.