NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København, også kaldet NEXT, er landets største erhvervs- og gymnasieskole med omkring 7100 elever[1] fordelt på 14 adresser i Storkøbenhavn.
NEXT Uddannelse København | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Branche | Uddannelseinstitution |
Grundlagt | 2016 |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 11748708 |
OpenCorporates | dk/11748708 |
Erhvervs- og gymnasieskolen tilbyder alle de fire gymnasieretninger: htx, hhx, stx og hf og tre ud af erhvervsuddannelsernes fire hovedindgange: teknologi, byggeri og transport; kontor, handel og forretningsservice; samt omsorg, sundhed og pædagogik.
Det er derudover muligt at tage flere af erhvervsuddannelser som eux – uddannelsen, der er en kombination af det gymnasiale og erhvervsuddannelse.
Dertil kommer et bredt udbud af efteruddannelse og 10. klasser.
Historie
redigérNEXT Uddannelse København blev etableret i 2016 efter en fusion mellem Københavns Tekniske Skole og CPH West[2].
Målsætningen med fusionen var at tilbyde hele paletten af ungdomsuddannelser, og på den måde give unge i Storkøbenhavn mulighed for at få en attraktiv uddannelse, tæt på hvor de bor og tilpasset den enkelte.
14 Adresser
redigérNEXT Uddannelse København har 14 afdelinger i Storkøbenhavn. Hovedadressen er Carl Jacobsens Vej 25 i Valby, der ud over direktion og diverse støttefunktioner også huser Sukkertoppen Gymnasium.
Herudover rummer NEXT også fem andre gymnasier: Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg, Vibenshus Gymnasium på Østerbro, Baltorp Gymnasium i Ballerup, Sydkysten Gymnasium i Ishøj og Albertslund Gymnasium i Albertslund.
De mere end 40 erhvervsuddannelser, 19 eux-uddannelser, 10. klasserne og NEXTs kursusaktiviteter har hjemme i Emdrup, Nørrebro, Ishøj, Ballerup, Glostrup, Rødovre, Herlev, Kastrup og Høje-Taastrup.
Eksterne henvisninger
redigér- ^ Nøgletal Arkiveret 24. juli 2017 hos Wayback Machine på nextkbh.dk
- ^ Fusion skaber landets største uddannelsessted for unge Arkiveret 25. januar 2018 hos Wayback Machine sn.dk 20. december 2015