Ammoniumion
(Omdirigeret fra NH4)
Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol. Ionen dannes når ammoniak reagerer med en syre, f.eks. ved reaktion med vand (der her fungerer som en svag syre) under dannelse af ammoniakvand (salmiakspiritus).
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/Ammonium-3D-balls.png/150px-Ammonium-3D-balls.png)
Som den måske vigtigste fleratomige, positivt ladede ion (kation) optræder ammonium i salte på en tilsvarende måde som positive metalioner (for eksempel Na+).
Ammonium er den ene af to kvælstofholdige ioner, der kan optages i planterne som kvælstofgødning. Den anden er nitrationen. Desuden kan planterne optage aminosyrer direkte.