Narvabugten (estisk: Narva laht, russisk: Нарвский залив) er en bugt på den sydlige side af Finske Bugt, delt mellem Estland og Rusland. Kurgalskij-halvøen adskiller den fra Lugabugten mod øst. Bugten er omkring 40 km lang og 90 km bred ved mundingen. Den er op til 30 m dyb.[1] Den østlige kyst er lav og sandet, hvorimod den sydlige kyst er ret stejl. Bugten er dækket af is fra december til marts. Narva-floden flyder ud i bugten nær byen Narva-Jõesuu.

Fyrtårn på den estiske kyst.
Narvabugtens beliggenhed

Noter redigér

Koordinater: 59°32′N 27°51′Ø / 59.533°N 27.850°Ø / 59.533; 27.850