Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Prinsesse Nathalie til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk: Nathalie Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg; født 2. maj 1975) er en tysk-dansk prinsesse og dressurrytter. Hun er yngste datter af Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Prinsesse Benedikte af Danmark. Som dressurrytter stiller hun op for Danmark og har repræsenteret nationen to gange ved de olympiske lege.
Nathalie | |
---|---|
Prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg | |
Ægtefælle | Alexander Johannsmann (g. 2010; sk. 2022) |
Børn | Konstantin Johannsmann Louisa Johannsmann |
Fulde navn | Nathalie Xenia Margareta Benedikte |
Far | Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg |
Mor | Prinsesse Benedikte af Danmark |
Født | 2. maj 1975 (49 år) København, Danmark |
I 2017 overtog hun stillingen som landstræner for det danske dressurlandshold.[1]
Prinsesse Nathalie er ikke arveberettiget til den danske trone, jævnfør Frederik 9.s samtykke til prinsesse Benediktes ægteskab med prins Richard; hvis prinsesse Nathalie skulle være arveberettiget, skulle hun være flyttet til Danmark, da hun blev skolepligtig.[2]
Biografi
redigérPrinsesse Nathalie blev født den 2. maj 1975 i København som tredje barn og anden datter af H.H. Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og H.K.H. Prinsesse Benedikte af Danmark.
Hun har to søskende, en storebror Prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og en storesøster Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Hun voksede op på Berleburg Slot i byen Bad Berleburg nær Dortmund i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland.
Prinsesse Nathalie blev dansk statsborger den 19. maj 1998.
Udover at være kusine til Kronprins Frederik og Prins Joachim via sin mor, Prinsesse Benedikte, er hun også kusine til Donatus, Prins og Landgreve af Hessen via sin faster Tatiana af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.[3]
Ægteskab og børn
redigérVed en højtidelighed den 27. maj 2010 i Orangeriet i slotsparken i Berleburg indgik prinsesse Nathalie borgerligt ægteskab med den tyske statsborger Alexander Johannsmann og kirkeligt den 18. juni 2011 i Bad Berleburg i Tyskland.[4]
Den 24. juli 2010 fik parret sønnen Konstantin Gustav Heinrich Richard. Fødslen fandt sted på Helios-Klinikken i Bad Berleburg.[5] Konstantin blev døbt 26. december (2. juledag) 2010 ved en privat ceremoni i slotskappellet i Berleburg. Sognepræst Claudia Latzel-Binder døbte ham. Kronprinsesse Mary af Danmark var gudmor. Ann-Kathrin Johannsmann og prins Gustav af Berleburg var faddere.
Den 13. august 2014 blev det annonceret, at prinsesse Nathalie var gravid med barn nummer to.[6] En datter, Louisa Margareta Benedikte Hanna, blev født den 28. januar 2015 i Bad Berleburg i Tyskland.[7] Louisa blev døbt 2. april 2016 ved en privat ceremoni.[8]
Parret blev skilt sommeren 2022.[9]
Sportslig karriere
redigérPrinsesse Nathalie har i flere år tilhørt den danske elite inden for dressur. Hun stiller op for Danmark og var reserve for dressurholdet ved OL i 2000 og 2004. I 2008 var hun (med hesten Digby) sammen med Anne van Olst og Andreas Helgstrand på holdet, der vandt bronzemedalje. Hun deltog også ved legene i London 2012, hvor hun, Anne van Olst og Anna Kasprzak fik en fjerdeplads.
Danske mesterskaber
redigérEuropamesterskaber
redigér- Bronze 2001 for hold
- Bronze 2008 for hold
Anetavle
redigérNoter
redigér- ^ B.Carlsen (04.01.2017): "Nathalie - ny landstræner", hentet d. 17.07.2020 fra https://www.ridehesten.com/nyheder/nathalie-ny-landstraener/44027, Ridehesten
- ^ Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession af Peter Kurrild-Klitgaard
- ^ Nathalie Xenia Margareta Benedikte Prinzessin zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg
- ^ "The Wedding of Princess Nathalie of Sayn Wittgenstein Berleburg and Alexander Johannsmann | LATEST LIFESTYLE PICTURE GALLERIES". Marie Claire. Arkiveret fra originalen 9. november 2011. Hentet 6. november 2012.
- ^ "Ny royal baby". Se og Hør. 2010-07-25. Arkiveret fra originalen 28. juli 2010. Hentet 25. juli 2010.
- ^ Joensen, Milan (13. august 2014). "TILLYKKE: Prinsesse Nathalie venter sig igen". Billed-Bladet. Hentet 18. marts 2018.
- ^ "H.H. Prinsesse Nathalie har født en pige". kongehuset.dk. 29. juni 2014. Hentet 18. marts 2018.
- ^ Salling, Henrik (7. april 2016). "Prinsesse Nathalie og familien holdt barnedåb for lille Louisa". Billed-Bladet. Hentet 18. marts 2018.
- ^ Thomsen, Carsten (15. august 2022), Prinsesse Nathalie er blevet skilt, dr.dk, hentet 16. august 2022
- ^ "Nathalie zu Sayn-Wittgenstein blev dansk mester i dressur" Arkiveret 29. juli 2009 hos Wayback Machine, www.rideforbund.dk, 26. juli 2009
Litteratur
redigér- Burkardt, Johannes og Lückel, Ulf (2005). Das Fürstliche Haus zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg (tysk). Werl. ISBN 3-9810-3150-4.
Eksterne henvisninger
redigérWikimedia Commons har medier relateret til: |
- Prinsesse Nathalies officielle hjemmeside (tysk)
- Konstantin Johannsmanns dåb Arkiveret 19. september 2015 hos Wayback Machine (tysk)
- Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburgs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburgs profil på Olympedia (engelsk)
- Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburgs profil på FEI.org (engelsk)
Spire Denne biografi om en dansk sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |