Prinsesse Benedikte
| ||||||||||||||||||||
|
Ridder af Elefantordenen 1947 |
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark, Prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, født den 29. april 1944) er en dansk prinsesse, der er den næstældste datter af Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun er lillesøster til Dronning Margrethe 2. og storesøster til Dronning Anne-Marie.
Hun giftede sig i 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.
Fødsel og familie
redigérPrinsesse Benedikte blev født den 29. april 1944 i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i København i sin farfar Kong Christian 10.'s regeringstid. Hun var det andet barn og anden datter af daværende Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var den ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Gustav 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige.
Hendes fødsel fandt sted under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Dagen efter prinsessens fødsel, 30. april 1944, besluttede folk fra modstandsgruppen Holger Danske at affyre 21 salutbomber i Ørstedsparken. Modstandsmanden Hans Edvard Teglers var brudt ud af BOPA, og havde sluttet sig til Holger Danske sammen med sine erfarne folk, som Leif Bruhn Petersen der hjalp til med salutten, og som derfor i maj blev skudt og dræbt af Gestapo på Rådhuspladsen. [1]
Hun blev døbt den 24. maj 1944 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Prins Gustav, Kong Gustav 5. af Sverige, Sigvard Bernadotte, Sir Alexander Ramsay, Dronning Elizabeth af Storbritannien, Prinsesse Caroline-Mathilde, Prinsesse Margaretha og Prinsesse Ingeborg af Sverige. Ved dåben modtog hun navnene Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid.[2]
Fire år før hendes fødsel, i 1940, var hendes storesøster Prinsesse Margrethe blevet født. Og to år efter hendes fødsel, i 1946, blev hendes yngre søster Prinsesse Anne-Marie født, som senere blev gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.
Opvækst
redigérPrinsesse Benedikte voksede op med sine søstre i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Somrene tilbragte familien på Graasten Slot i Sønderjylland.
Den 20. april 1947 døde hendes farfar, Kong Christian 10., og Benediktes far besteg tronen som Kong Frederik 9.
Ændring i Tronfølgeloven
redigérVed kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Benedikte blev nummer 2 i tronfølgen efter sin storesøster.
Ægteskab og børn
redigérVed den daværende Prinsesse Beatrix af Nederlandenes bryllup i 1966 mødte Prinsesse Benedikte sin fremtidige mand, den tysk-svenske Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg. De giftede sig den 3. februar 1968 i Fredensborg Slotskirke.[3]
Parret har tre børn:
- Gustav Frederik Philip Richard, født 12. januar 1969.
- Alexandra Rosemarie Ingrid Benedikte, født 20. november 1970.
- Nathalie Xenia Margareta Benedikte, født 2. maj 1975.
Frederik 9.s samtykke
redigérDa prinsesse Benedikte giftede sig, fik hun kongens samtykke, men med en række forbehold[4]:
- I tilfælde af at prinsesse Benedikte bliver nærmeste arving til tronen, skal hun tage permanent ophold i Danmark,
- Prins Richard skal ligeledes tage permanent ophold og ansøge om dansk indfødsret,
- For at beholde arveret til tronen skal deres børn (og disses arvinger):
- tage permanent ophold i Danmark,
- når de bliver nærmeste arving til tronen,
- dog senest når de når den undervisningspligtige alder efter dansk lovgivning.
- ansøge om dansk indfødsret når de bliver myndige.
- tage permanent ophold i Danmark,
Samtykket gør, at prinsesse Benedikte stadig har arveret til den danske trone.
Da ingen af prinsesse Benediktes børn har taget permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten, må de umiddelbart formodes at have fraskrevet sig retten til at arve den danske trone. Dog er det blevet indvendt, at det kan diskuteres om disse betingelser kan tilsidesættes med henvisning til tronfølgeloven, som har forfatningsretlig status. Spørgsmålet er dog efterhånden temmelig akademisk: Dronning Margrethe har to sønner, fem sønnesønner og tre sønnedøtre, som alle har arveret før prinsesse Benedikte (og hendes børn).
Hofstat
redigérPrinsesse Benediktes hofstat med fire ansatte hører til på Amalienborg[5].
Formandskaber
redigérProtektioner
redigérDanske protektioner
redigér- Aktive Kvinder i Danmark - Landsforeningen
- Alzheimerforeningen
- Boligfonden for enlige mødre og fædre
- Dansk BørneAstma Center
- Dansk Forening for Rosport
- Parasport Danmark
- Dansk Køre-Forbund
- Dansk Orchide Klub
- Dansk Ride Forbund
- Dansk Varmblod
- De grønne pigespejdere
- Den Kongelige Ballets Venner
- Det Danske Spejderkorps
- Elsass Fonden
- Foreningen Hestens Værn
- Fredensborg Slotskirkes Pigekor
- Espergærde Gymnasiums Internationaliseringsprojekt
- Gentofte Grønlands Komité
- Gudmund Schacks Mindefond
- Jacob A. Riis Museet i Ribe[6]
- JDRF-Fonden for diabetesforskning
- Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser
- Landsforeningen til bekæmpelse af Cerebral Parese
- Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
- Margrethe-Skolen[7]
- Museet på Koldinghus
- OK-Fonden
- Pindstrup-Centret
- REHAB
- Sankt Annæ Pigekor
- SOS Børnebyerne, Danmark
- The International Women's Club i København
- Verdensdiabetesfonden
Udenlandske protektioner
redigér- The Olave Baden-Powell Society (OB-PS)
- Foundation for Allergy Research in Europe
- The Juvenile Diabetes Foundation International
- Jacob Riis Settlement House
- Verein zur Förderung spastisch Gelähmter und Behinderter Wittgenstein e.V.
- Konzerte im Schloss Berleburg
- World Breeding Federation for Sport Horses
- Dronning Isabella Fonden
- Dansk KFUK i London
Titler, prædikater og æresbevisninger
redigérTitler og prædikater
redigér- 24. maj 1944 – 17. juni 1944: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse af Danmark og Island
- 17. juni 1944 – 5. juni 1953: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse af Danmark
- 5. juni 1953 – 3. februar 1968: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse til Danmark
- 3. februar 1968 – nu: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse til Danmark, prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
Æresbevisninger
redigérDanske dekorationer
redigér- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1947)[8]
- Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1993)[8]
- Danmark: Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) [9]
- Danmark: Prins Henriks Mindemedaille (Pr.H.Mm.) [9]
- Danmark: Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks guldbryllup (G.Em.)
- Danmark: Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's 40 års regeringsjubilæum (R.40.Em.)
- Danmark: Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70-års fødselsdag (Em.16.apr.2010)
- Danmark: Erindringsmedaille i anledning af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 75-års fødselsdag (Em.11.juni.2009.)
- Danmark: Erindringsmedaillen i anledning af H.M. Dronning Margrethe II's 25 års regeringsjubilæum (R.E.m.)
- Danmark: Erindringsmedaillen i anledning af H.M. Dronning Margrethes og H.K.H. Prins Henriks sølvbryllup 10.6.92 (S.E.m.)
- Danmark: Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX's fødsel (M.M.11.marts 1899-1999)
- Danmark: Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X's fødsel (M.M.26.sept.1870-1970)
- Danmark: Dronning Ingrids Mindemedaille (Dr.I.M.M.)
- Danmark: Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark (Dr.I.E.M.)
- Danmark: Hjemmeværnets Fortjensttegn (Hjv.Ft.) [9]
Udenlandske dekorationer
redigér- Argentina: Storkors af San Martins Orden, (A.S.M.1)
- Belgien: Storkors af Kroneorden, (B.K.1)
- Finland: Storkors af Hvide Roses Orden, (Fi.H.R.1)
- Grækenland: Storkors af St. Olgas Orden (Gr.O.1)
- Grækenland: Storkors af St. Sofias Orden (Gr.S.1)
- Italien: Storkors af Fortjenstorden (It.F.1)
- Luxembourg: Storkors af Adolph af Nassaus civile og militære Fortjenstorden (N.A.1)
- Nederlandene: Storkors af Oranje Husorden (N.O.H.D)[10]
- Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1) (1974)[11]
- Den Hellige Stol: Pavestolens æreskors "Pro Ecclesia et Pontifice", (P.E.&P)
- Spanien: Storkorskæde af Isabella den Katolske Orden, (Sp.I.K.D.1)
- Sverige: Kommandør med Storkors af Nordstjerneordenen
- Sverige: Kong Carl XVI Gustaf's 70 års Fødselsdagsmindetegn (Sv.C.XVI.G.70.Jubt.)
- Tunesien: Storofficer af Den Tunesiske Republiks Orden (Tun.R.O.2)
- Tyskland: Storkors af Fortjenstorden (Ty.F.R.F.1)[10]
Anetavle
redigérBenedikte deler i sagens natur anetavle med sine søstre Margrethe og Anne-Marie.
Referencer
redigér- ^ Peter Øvig Knudsen: Efter drabet (s. 191), forlaget Press, Oslo 2003, ISBN 82-7547-119-2
- ^ Prinsesse Benediktes fødsel og dåb Arkiveret 3. februar 2012 hos Wayback Machine – Statens Arkivers hjemmeside.
- ^ "kongehuset.dk - den kongelige familie". Arkiveret fra originalen 30. juli 2019. Hentet 2. august 2012.
- ^ Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession af Peter Kurrild-Klitgaard
- ^ Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes Hofstat (Webside ikke længere tilgængelig) på borger.dk
- ^ SYDVESTJYSKE MUSEER, Jacob A. Riis Museum, Hentet d. 28/6 2019: https://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/aktuelle-projekter/jacob-a-riis-museum/ Arkiveret 5. februar 2020 hos Wayback Machine
- ^ Margrethe Skolen
- ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
- ^ a b c Det Danske Kongehus, H.K.H. Prinsesse Benedikte, DEKORATIONER, DANSKE DEKORATIONER, Hentet d. 28/6 2019: http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-benedikte Arkiveret 30. juli 2019 hos Wayback Machine
- ^ a b Det Danske Kongehus,H.K.H. Prinsesse Benedikte, DEKORATIONER, UDENLANDSKE DEKORATIONER, Hentet d. 28/6 2019: http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-benedikte Arkiveret 30. juli 2019 hos Wayback Machine
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.
Litteratur
redigér- Bacher, Mette (2002). Benedikte – prinsesse til Danmark. København: Mellemgaard. ISBN 87-90958-27-6.
- Bloch Skipper, Jon (2008). Tre søstre : samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711300602.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Buchwald, Randi (1994). Prinsesse Benedikte – prinsessen i midten. København: Forenede Udgivere. ISBN 87-90065-03-4.
- Kragh, Anne Sofie (2019). Benedikte : En kongelig prinsesse. København: Politikens Forlag. ISBN 9788740051520.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Eksterne henvisninger
redigér- H.K.H. Prinsesse Benedikte – Kongehuset Arkiveret 30. juli 2019 hos Wayback Machine.dk