National strategi for Personlig Medicin
National strategi for Personlig Medicin betegner en sundhedspolitisk handlingsplan, udarbejdet i regi af regeringen og Danske Regioner. Handlingsplanen sætter fokus på integreringen af gen-relateret forskning i den almindelige kliniske praksis, og i sammenhængen forstås 'personlig medicin' også navnlig som det at ordinere eller dosere et lægemiddel ud fra patientens genetiske baggrund.
En persons gener kan indikere hvor hurtigt et medikament optages i cellerne eller nedbrydes i leveren, og yderligere kan en bestemt gensekvens indikere hvordan en given sygdom kommer til udtryk. Ideelt set tilstræbes så en behandling baseret på data fra en genbank samt analyse af den enkelte persons genom.
Personlig medicin
redigérI personlig medicin tilpasses behandling og forebyggelse til den enkelte patients genetik, miljø og livsstil.
— health.au.dk 2021
Personlig medicin drejer sig for så vidt ikke kun om genkarakteristik, men bliver, i det aktuelle kliniske perspektiv, i nogen grad profileret af den molekylærbiologiske forskning, og følgelig såvel metoder til genetisk analyse.[1]
I et didaktisk perspektiv omfatter kundskaben om personlig medicin bl.a. forståelsen af:[2]
- "oprindelse, indsamling, organisering, integration samt styring af danske sundhedsdata"
- "gældende lovgivning og strukturer, der muliggør og begrænser indsamling, opbevaring, klinisk og forskningsmæssig brug samt deling af biologisk materiale og sundhedsdata"
- samt "etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af anvendelsen af sundhedsdata, herunder genetiske/genomiske data"
- tillige med "gældende myndigheds- og dokumentationskrav, standarder og retningslinjer for validering og implementering af personlig medicin baseret på digitale sundhedsteknologier"
Alternative betegnelser på engelsk og tysk
redigérI en pressemeddelelse fra Ritzau, i forbindelse med lanceringen af "National strategi for Personlig Medicin" lyder det at mange grønlændere har brug for særligt store doser antipsykotisk medicin mens et bestemt lægemiddel mod lungekræft virker særlig godt på japanere,[3] men det er vigtigt at understrege her det politisk definerede statsborgerskab selvfølgelig ikke intentionelt afspejler et genetisk fænomen. Notitsens ligefremme fokus på større befolkningsgrupper formidler nok et væsentligt element i den nationale strategi, men det er samtidigt også sprogligt pudsigt at betegnelsen 'personlig medicin' finder anvendelse i sammenhæng med relativt omfattende, ideelt set grænseløse, statistiske data. Sprogbruget går igen i bl.a. tysk- og engelsksprogede områder - tysk: personalisierte Medizin, engelsk: personalized medicine - hvor også synonymet (hhv.) tysk: stratifizierte Medizin, engelsk: stratified medicine forekommer.[4]
Til dels kan det tænkes den sproglige problematik skyldes den kulturelle forståelse af person-begrebet, dvs. at det personlige også betyder et individualistisk særpræg, men faktisk anvendes på tysk og engelsk netop betegnelsen, hhv. tysk: individualisierte Medizin, engelsk: Individualized medicine delvist synonymt med 'personlig medicin'.[5]
Nationalt Genom Center
redigérNationalt Genom Center blev oprettet som styrelse 1. maj 2019, under det daværende Sundheds- og Ældreministerie,[6] i dag blot Sundhedsministeriet. Før etableringen gav NovoNordisk Fonden en bevilling på 1 milliard kroner til "opbygningen af en national infrastruktur i sundhedsvæsenet, som består af etablering og drift af et nationalt sekventeringscenter og et såkaldt High Performance Computing center".[7]
Handlingsplanerne
redigér- Første handlingsplan
- 2017-2020
Lanceret december 2016. Den korte sammenfatning af handlingsplanen omfatter som første punkt opbygningen af "et Nationalt Genom Center og opbygning af et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning", og en i sammenhængen følgende borger- og patientinddragelse, samt en styrkelse af etiske og juridiske aspekter. Med handlingsplanen fulgte en bevilling på 100 millioner kroner.[8]
Daværende formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, og daværende formand for Lægevidenskabelige Selskaber, Henrik Ullum, beskrev i en avis-kronik, og kort før lanceringen, nogle motiver for den nationale strategi, og betonede dels anvendelsen af genetiske analyser som en tilgangsvinkel til "mulighederne for at tilbyde patienter helt nye former for behandlinger i fremtiden.", dels at sådanne tiltag både fandtes i andre lande, altså i et nationalt regi, og i mindre målestok også blev praktiseret i det danske sundhedsvæsen.[9]
- Anden handlingsplan
- 2020-2021
Den korte sammenfatning af handlingsplanen nævner inddragelsen af flere patientgrupper der kan tilbydes helgenomsekventering, den fortsatte udarbejdelse af, henholdsvis praksis med, en national infrastruktur for personlig medicin i sundhedsvæsnet, og tillige forskning med vægt på anvendelse af især genetisk information samt nationale løsninger der kan give nye muligheder for at kombinere forskellige datakilder.[8]
Se også
redigérKilder
redigér- "Organisation", Om NGC, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021 – via ngc.dk
- Uggerhøj, Rikke Bruun (21. marts 2021), "National strategi for personlig medicin skal sikre målrettet behandling til patienterne", DI Life Science, Dansk Industri, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - "Uddannelsens opbygning", Master i personlig medicin, Københavns Universitet, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021 – via personligmedicin.ku.dk
- "Personlig medicin", sundhed/medicin/prioritering, Danske Regioner, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021 – via regioner.dk
- "National strategi for personlig medicin sikrer målrettet behandling til patienterne", Pressemeddelelser, Sundhedsministeriet, 4. marts 2021, arkiveret fra originalen 4. marts 2021, hentet 7. august 2021
- "Ny strategi for mere Personlig Medicin til patienterne", Pressemeddelelser, Sundhedsministeriet, 20. december 2016, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021
- "Personlig Medicin", Temaer, Sundhedsministeriet, arkiveret fra originalen 25. februar 2021, hentet 7. august 2021 – via sum.dk
- Health webredaktion, red. (2021), "Netværk om personlig medicin", Forskningsnetværk, arkiveret fra originalen 26. februar 2021, hentet 7. august 2021 – via health.au.dk
- "Personlig Medicin", Tema, Lægevidenskabelige Selskaber, arkiveret fra originalen 29. maj 2020, hentet 7. august 2021
- "Fondsbevilling kickstarter genomcenter", Artikler, Lægevidenskabelige Selskaber, 21. december 2018, arkiveret fra originalen 3. oktober 2019, hentet 7. august 2021
- "Sådan virker skræddersyet medicin", FAKTA, Kristeligt Dagblad, Ritzau, 16. februar 2017, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021
- Hersom, Camilla; Ullum, Henrik (12. december 2016), "Danmark halter bagefter den næste medicinske revolution", Kronik, Berlingske Tidende, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Hansen, Bent (9. december 2014), "Personlig medicin sætter patienten i centrum", Kommentatorer, Berlingske Tidende, arkiveret fra originalen 7. august 2021, hentet 7. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link)
- Udenlandske kilder (i relation til 'personlig medicin')
- "Individualisierte Medizin", Themen/Medizin und Gesundheit, Deutscher Ethikrat, arkiveret fra originalen 9. august 2021, hentet 9. august 2021 – via ethikrat.org
- Grant, Bob (2019), "Moving Towards Individualized Medicine For All", Editorial, The Scientist, arkiveret fra originalen 25. januar 2021, hentet 9. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (link) - Fürbach, Anja (2018), "Personalisierte Medizin vs. stratifizierte Medizin", Newsletter, SVP, arkiveret fra originalen 11. april 2021, hentet 9. august 2021 – via svp.de
- "Stratified, personalised or P4 medicine: a new direction..", Events, The Academy of Medical Sciences, 2015, arkiveret fra originalen 21. januar 2021, hentet 9. august 2021 – via acmedsci.ac.uk
- Supplerende information
- DAMVAD Analytics, red. (7. februar 2016), Analyse af Personlig Medicin (PDF), Danske Regioner, hentet 9. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - Bell, John (2014), "Stratified medicines: towards better treatment for disease", The Lancet, Elsevier (383), doi:10.1016/S0140-6736(14)60115-X, hentet 9. august 2021
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)