Naturmødet er naturens eget folkemøde, der har fundet sted siden 2016. Det sker i Hirtshals over tre dage i maj måned. Det er Naturmødets formål at være en demokratisk platform, hvor beslutningstagere, professionelle og borgere årligt mødes i dialog om biodiversitet og naturforvaltning. Med et politisk, fagligt og folkeligt fokus vil Naturmødet fejre, forandre og forstærke danskernes forhold til og udnyttelse af naturen.

Naturmødet
Generelle informationer
Type Folkemøde
Hjemsted Hirtshals, Danmark
Grundlagt 26. maj 2016; 7 år siden (2016-05-26)
Arrangør Hjørring Kommune[1]
Eksterne henvisninger
www.naturmoedet.dk
Oversigtskort
Næste arrangement: 23. – 25. maj 2024

Naturmødet skal betragtes som en åben platform, hvor alle har mulighed for at byde ind og komme til orde. Naturmødets officielle program og indhold er i stor udstrækning skabt af de mange aktører, som finder Naturmødet relevant, bl.a. repræsentanter fra landbrugsorganisationer, de grønne organisationer, universiteterne, erhvervslivet og det politiske niveau. Naturmødet understøtter fællesskabet, og afholder en række workshops. Her mødes aktørerne med Naturmødets moderatorer for at udvikle og skabe de mest relevante og aktuelle debatter og oplæg.

I 2023 var der over 30.000 besøgende, 600+ debatter, samtaler og aktiviteter, og over 80 stande.[2]  

Naturmødet er også en kulturel begivenhed, der henvender sig til børn og voksne i alle aldre med fx kreative workshops, musik, kunst og teater.

Danmarks bedste naturformidler redigér

Siden Naturmødets begyndelse i 2016 er "Danmarks bedste naturformidler" blevet kåret her. Det første år var der to priser, "Danmarks bedste naturformidler for børn" og "Danmarks bedste naturformidler for voksne".[3]

Organisation og samarbejdsrelationer redigér

Organisationen bag Naturmødet består af tungtvejende kompetencer inden for både naturformidling, naturdebat, projektstyring og eventplanlægning. Det ligger i Naturmødets dna at tænke projektet som et åbent samarbejde med både lokale og nationale naturinstitutioner og -organisationer.

Naturmødet er drevet af Hjørring Kommune i samarbejde med en række nationale og lokale aktører.

Naturmødets sekretariat er placeret i Hjørring Kommunes Team Kultur og Event. Sekretariatet består af en naturmødechef, en oplevelsesdesigner, en eventkoordinator og andre stærke ressourcer. Naturmødets organisering tager udgangspunkt i en række grupper, der er tildelt forskellige ansvarsområder som bl.a. program, scenografi, logistik, frivillige, sikkerhed, kommunikation, funding m.m. Sekretariatet trækker også ressourcer ind fra forskellige andre afdelinger i Hjørring Kommune og er således suppleret med biologer, byggesagsbehandlere, medarbejdere fra Park og Vej m.fl. På denne baggrund har Naturmødet nem adgang til en bred vifte af kompetencer.

Ledelsen af Naturmødet finder sted gennem Chefen for Naturmødet og Naturmødets bestyrelse, som består af to Folketingsrepræsentanter, to repræsentanter fra Region Nordjylland og fire repræsentanter fra Hjørring Kommunes Byråd. Den siddende borgmester i Hjørring Kommune er formand for bestyrelsen.

Referencer redigér

  1. ^ "Ny miljø- og fødevareminister åbner naturmødet". Det årlige naturmøde i Hirtshals, arrangeret af Hjørring Kommune [...]
  2. ^ Naturmødet er naturens eget folkemøde naturmoedet.dk hentet 6. december 2022
  3. ^ "Hall of formidling: - Kæmpe naturtalent". Naturmødet. Arkiveret fra originalen 3. juli 2019. Hentet 3. juli 2019.
  4. ^ "om Bjørli Lehrmann". Vestre Hus Børnenaturcenter. Arkiveret fra originalen 2. juli 2019. Hentet 3. juli 2019.

Eksterne henvisninger redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.