Åbn hovedmenuen

Neoplasticisme

en kunstteori
Piet Mondrian: Le Néo-Plasticisme (1920)
Rietveld Schröderhuis i Utrecht, opført 1924 af Gerrit Rietveld. Huset er på UNESCO's Verdensarvsliste.[1]

Neoplasticisme (fra fr. néo-plasticisme, ned. nieuwe-beelding "ny gestaltning"[2] "nyt billedsprog") er en kunstteori som omkring 1917 blev fremført af De Stijl, en gruppe kunstnere som forandrede æstetikken, blandt dem Piet Mondrian og Theo van Doesburg.

Et princip for gruppen var at kunsten skulle være helt og holdent abstrakt. De foreskrev brug af elementære former i kunsten, i særdeleshed kuber, vertikaler og horisontaler. Kun rette vinkler horisontalt eller vertikalt måtte anvendes, og farverne skulle være de enkle grundfarver rød, gul og blå med tillæg af hvidt, sort og gråt.[3]

Piet Mondrian var inspireret af teosofien, og hans maleri var en søgen efter den orden som rådede bag "det for øjnene givne". De vertikale linjer kan tolkes som det teosofferne kalder det "maskulint konstruktive", og de horisontale som det "feminint passive". Derfor er det muligt at se hans maleri som en slags søgen efter balance og harmoni i dybere forstand.

GalleriRediger

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ "Rietveld Schröderhuis (Rietveld Schröder House)". World Heritage Centre. UNESCO. Hentet 2007-05-06. 
  2. ^ "gestalt" hos Ordnet.dk
  3. ^ "Allgemeine Prinzipien des Neo-Plastizismus" af Piet Mondrian i en opsats fra 1926 (de)

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.