Netvinger
Netvinger (Neuroptera) er en insektorden med omkring 4.000 arter fordelt på 17 familier.[1] I Danmark kendes 56 arter fra 6 familier.[2]
| Netvinger | |
|---|---|
 Guldøje (Chrysoperla carnea) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden |
Neuroptera (Netvinger) Linnaeus, 1758 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse redigér
Netvinger har to par omtrent lige store,[1] hindeagtige vinger med et karakteristisk tæt ribbenet.[3][4] I hvile holdes vingerne taglagt over bagkroppen.[4] Vingefanget varierer fra 3 mm til over 100 mm.[4] Netvinger er typisk dårlige flyvere.[4]
Kroppen er blød og som regel grøn eller brun.[4] Antennerne er normalt længere end hoved og forkrop,[1] de er oftest trådformede, men de kan også være sammensat af led som en streng af perler (moniliforme), kam- eller kølleformede.[3] Netvinger har store facetøjne.[3][1]
Levevis redigér
De fleste netvinger er rovdyr som spiser andre insekter. De jager ofte sidst på dagen eller om aftenen.[1] Enkelte netvinger spiser pollen og nektar.[1] Larverne lever i ferskvand eller på land[2] af rov eller som snyltere.[3][4] Netvinger har fuldstændig forvandling.[1][2] Efter tre nymfestadier forpupper larverne sig i en kokon.[1]
Systematik redigér
Netvinger omfatter bl.a. familierne:[1]
- Ascalaphider (Ascalaphidae)
- Guldøjer (Chrysopidae)
- Knælerfluer (Mantispidae)
- Myreløver (Myrmeleontidae)
- Svalehale netvinger (Nemopteridae)
- Vandmyreløver (Osmylidae)
- Vandflorvinger (Sisyridae)
Netvinger er tæt beslægtede med dovenfluer (Megaloptera) og kamelhalsfluer (Rhaphidioptera).[2]
Referencer redigér
- ^ a b c d e f g h i Georhe C. McGavin (2001). Insekter fra hele verden. Politiken.
- ^ a b c d "Netvinger (Neuroptera)". Fugleognatur.dk. 19. juni 2006. Hentet 10. september 2014.
- ^ a b c d Michael Chinery og Henrik Enghoff (1998). Vesteuropas insekter (2 udgave). Gads Forlag.
- ^ a b c d e f Lars Serritslev (2004). Gyldendals guide til Danske insekter. Gyldendal.
