Åbn hovedmenuen

Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr. Insekter har et ydre hudskelet bestående af kitin og en krop delt i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet sidder et par følehorn, mundværktøj og øjne. På brystet sidder tre par ben og ofte to par vinger. Det er langt den mest artsrige og diverse dyregruppe på Jorden med repræsentanter i næsten alle miljøer med undtagelse af havet. Der er beskrevet cirka 925.000 arter[1], men forskerne regner med, at der findes op mod 5 millioner forskellige insektarter.[2]

Insekter
Apis mellifera - Prunus padus - Keila.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Underrække Hexapoda
(Seksbenede dyr)
Klasse Insecta
Hjælp til læsning af taksobokse
Hovedet på en guldsmed.

En person, som beskæftiger sig med insekter, kaldes en entomolog.

EtymologiRediger

Ordet insekt kommer fra latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”, fordi insekter tilsyneladende er delt i tre dele. Insectum er et lån fra oldgræsk ἔντομον [éntomon] insekt,[3] fra entemnein at indskære.

MorfologiRediger

Det kendetegner et voksent insekt (imago), at det er delt i tre overordnede dele (tagmata).[4] Hoved, bryst (thorax) og bagkrop (abdomen). Opdelingen af kroppen i tre dele er uhyre konservativ og findes hos alle insekter.[5] Et insekt har følgende tre kendetegn:

  • Et ydre skelet (kutikula), der består af et ydre lag af epidermisceller. Kutikulaen består af kitin og protein.[4]
  • Tre par ben (hos de voksne insekter).
  • Lægger æg, der enten bliver til larver eller nymfer.

Nogle insekter har fuldstændig forvandling (endopterygote insekter) eksempelvis biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) og netvinger (Neuroptera). Insekter med fuldstændig forvandling gemmegår stadierne æg, larve og puppe, inden de udvikler sig til det voksne insekt (imago).

Andre insekter har ufuldstændig forvandling (exopterygote insekter), hvor ungdomsstadiet kaldes nymfer som hos tæger (Hemiptera) og græshopper (Orthoptera).

Ydre morfologiRediger

 
Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi.
A-Hoved B-Bryst C-Bagkroppen
1. antenner
2. punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4. facetøje
5. hjerne (cerebral ganglia)
6. prothorax/forreste segment i brystet
7. dorsal blodåre
8. trachea
9. mesothorax
10. metathorax
11. forvinge
12. bagvinge
13. maven
14. dorsal tube (hjerte)
15. ovarium
16. bagerste mave (intestine, rectum & anus)
17. anus
18. oviduct
19. nervestreng (abdominal ganglia)
20. Malpighian tubes
21. tarsal trædepuder
22. Klør
23. tarsus
24. skinneben
25. femur
26. trochanter
27. fore-gut (crop, gizzard)
28. ganglion thoracicum
29. coxa
30. spytkirtel
31. ganglion suboesophagicum
32. munddele
.

SegmenteringRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

ExoskeletetRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Indre anatomiRediger

NervesystemetRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

FordøjelsenRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

ReproduktionRediger

Insekter lægger mange æg, hvilket hænger sammen med, at de er langt nede i fødekæden. Mange unger bliver spist, hvorfor arten er nødt til at reproducere sig selv mange gange for at overleve. [6]

Respiration og cirkulationssystemRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

EvolutionRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

BiologiRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Insekter i DanmarkRediger

De største danske insektgrupper er tovinger (Diptera), årevinger (Hymenoptera), biller (Coleoptera) og sommerfugle (Lepidoptera). Disse fire ordner af insekter har alle fuldstændig forvandling. Tabellen viser antal kendte arter for alle danske insektordner.

Orden Antal arter i Danmark
Ørentviste (Dermaptera) 5
Kakerlakker (Dictyoptera) 8
Græshopper (Orthoptera) 36
Guldsmede (Odonata) 58
Døgnfluer (Ephemeroptera) 43
Slørvinger (Plecoptera) 25
Næbmunde (Hemiptera) 1350
Lus (Phthiraptera) 31
Netvinger (Neuroptera) 60
Vårfluer (Trichoptera) 170
Biller (Coleoptera)[7] 3815
Sommerfugle (Lepidoptera)[8] 2551
Tovinger (Diptera)[9] 4750
Lopper (Siphonaptera) 51
Årevinger (Hymenoptera)[10] 4300
Sølvkræ (Zygentoma) 2
Trips (Thysanoptera) 113
Viftevinger (Strepsiptera) 5
Kamelhalsfluer (Raphidioptera) 2
Bark- og boglus (Psocoptera) 58
Klippespringere (Microcoryphia) 4
Dovenfluer (Megaloptera) 2
Skorpionfluer (Mecoptera) 4

Levesteder i DanmarkRediger

 
Gammel eg i Jægersborg Dyrehave nord for København.

I Danmark lever der insekter i både limniske miljøer (søer og åer) og terretriske miljøer (skove, overdrev, heder og klitter.). De mest artsrige lokaliteter i Danmark er gamle, urørte skove[11]. Også områder med høj befolkningstæthed har en større mangfoldighed af arter (diversitet) end mere tyndtbefolkede områder. Gamle træer er vigtige levesteder for adskillige insekter. Især mange biller og svirrefluer (Syrphidae) er knyttet til veterantræer.[12]

KlassifikationRediger

Se ogsåRediger

Eksterne henvisninger og kilderRediger

FodnoterRediger

  1. ^ David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press (Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.
  2. ^ Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9
  3. ^ Gyldendals dvd leksikon 2006.
  4. ^ a b P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6
  5. ^ Åse Jespersen & Jørgen Lützen. (2008). Zoologisk Morfologi - form og funktion i dyreriget. 268 pp.
  6. ^ NaturHandel.dk: Fødekæde. Januar 2019
  7. ^ M. Hansen, P. Jørum & M. E. Kaae: Fund af biller i Danmark, 2010 og 2011. Entomologiske Meddelelser 80: 127-156 pp.
  8. ^ O. Buhl, P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & F. Wilhemsen. Fund af småsommerfugle fra Danmark i 2011, Entomologiske Meddelelser 80: 99-118 pp.
  9. ^ Allearter.dk: Tovinger (Diptera). Arkiveret fra december 2013.
  10. ^ Allearter.dk: Årevinger (Hymenoptera). Arkiveret fra december 2013.
  11. ^ A. Højgård, N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner & C. Rahbek: Bevarelse af biodiversitet i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger: De økonomiske Råd
  12. ^ E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.

LiteraturRediger

  • Michael Chinery: Field Guide to Insects of Britain and Northern Europe. 3. udgave. Harper Collins, 1993, 448 s., ISBN 978-0-00-219918-6.
  • Morten D D Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 1. udgave. Gyldendal, 2010, 358 s., ISBN 978-8-70-207830-5.
  • Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks sommerfugle. 1. udgave. BugBook publishing, 2009, 678 s., ISBN 978-8-79-935120-6.
  • P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6.
  • E. Stresemann (Begr.), H. J. Hannemann, B. Klausnitzer, K. Senglaub: Exkursionsfauna von Deutschland, Wirbellose: Insekten. 9. Aufl. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg/Berlin 2000, 959 s., ISBN 3-8274-0922-5.
  • E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.
  • Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-5009-9.

HenvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Se Wiktionarys definition på ordet: