Åbn hovedmenuen

Neustadt (Østholsten)

(Omdirigeret fra Neustadt in Holstein)

Neustadt (ofte også omtalt som Neustadt in Holstein og Neustadt an der Ostseetysk) er en købstad i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger ved Lübeck Bugt (Østersøen), cirka 30 km nordøst for Lübeck, og 50 km sydøst for Kiel, og den har desuden status som Ostseebad. På grund af blandt andet gode havneforhold kommer en del turister sejlende til, via søen, for at opleve byen om sommeren.

Neustadt (Østholsten)
Neustadt holstein marktplatz 3.jpg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Neustadt (Østholsten)
Neustadt (Østholsten) ligger i Tyskland
Neustadt (Østholsten)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Østholsten
Borgmester Henning Reimann
Statistiske data
Areal 19,74 km²
Højde 16 m
Indbyggere 16.184  (31/03/2010)
 - Tæthed 820 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade OH
Postnr. 23730
Tlf.-forvalg 04561
Hjemmeside www.neustadt-holstein.de
Beliggenhed af byen Neustadt (Østholsten) i Landkreis Østholsten
Kort

Koordinater: 54°6′26″N 10°48′57″Ø / 54.10722°N 10.81583°Ø / 54.10722; 10.81583

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Neustadt. (Se også artikler, som begynder med Neustadt)
Udsigt over byen

Neustadts europæiske venskabsby er danske RønneBornholm. Neustadt er også med i samarbejdet Neustadt in Europa, hvilket omfatter 34 købstæder og kommuner fordelt i 5 lande (Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet og Ungarn).

Nærmeste lufthavn er Lübeck Lufthavn, som sørger for tilfartsmuligheder for de som vil til Neustadt. Der findes en hobbyflyveplads i nabokommunen Sieksdorf.

HistorieRediger

 
Markedsplads (1895)

Fiskerlejet Neustadt blev grundlagt i 1244 af grev Adolf 4. af Holsten som Neue Stadt (ny stad) som afløser for det ½ mil nordligere beliggende Kremp (Alten-Krempe) under navnet "Neu-Krempe". Byen fik lybsk stadsret, og der blev oprettet et augustinerkloster. Byens udvikling blev bremset af flere tilbageslag: i 1350 blev byen ramt af pest, i 1391, 1399, 1419 og 1425 af brande, i 1623, 1630 og 1639 atter af epidemier, i 1711 af pest, 1750 og 1817 af nye brande. [1]

Under Christian 4. foregik kongeligt skibsbyggeri (oprettet af Marselis & Berns) i byen, blandt andet af det berømte "Trefoldighed",[2] desuden orlogsskibene "Nældebladet", "Pelikanen", "Grå Ulv" og "Delmenhorst". I 1639 blev bygget fragtskibet "Sancta Maria" til Kronen.[3] Under Frederik 3. blev orlogsskibet "Frederik" bygget i 1649, men til en pris, der rettede opmærksomheden mod Corfitz Ulfelds regnskabsføring.

Lübeck frygtede konkurrencen fra Neustadt og klagede til hertugen af Gottorp, idet man hævdede, at det kongelige skibssbyggeri ødelagde skovene. I 1722 blev udskibning af træ forbudt af hertugen; skovejere og skibsbyggere havde i dette spørgsmål indbyrdes modstridende interesser. I 1700-tallet fortsatte skibsbyggeriet med adskillige nye fartøjer.[4]

Befolkningsudvikling: Neustadt havde 1.596 indbyggere i 1803[5], 2.452 indbyggere i 1835[5], 2.647 indbyggere i 1840[5], 3007 indbyggere i 1845[6], 3.545 indbyggere i 1855[6] og 3.662 indbyggere i 1860.[6]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed fremgår af nedenstående tabel[7]:

År Antal kmcl
1832 9 166
1833 10 241½
1834 13 319½
1835 13 318
1836 13 318
1837 12 320½
1838 13 328½
1839 14 383½

Under tysk overherredømmeRediger

Indbyggertal: i 1880 havde byen 4.119 indbyggere[8], i 1910 havde byen 5.083 indbyggere.[9]

NoterRediger

  1. ^ Baggesen, s. 311
  2. ^ Scocozza, s. 168
  3. ^ Mortensøn, s. 117
  4. ^ Klem, s. 217-221
  5. ^ a b c Bergsøe, s. 409
  6. ^ a b c Folketællingen 1860, s. 182
  7. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 93
  8. ^ Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 11 (1887), sp. 1021
  9. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, bind XVII (1924), s. 853

LitteraturRediger

  • August v. Baggesen: Der dänische Staat, oder das Königreich Dänemark mit dessen Nebenländern und den Herzogthümern Schleswig, Holstein und Lauenburg, geographisch und statistisch dargestellt, Zweiter Band, Kopenhagen 1847 (tysk)
  • Adolph Frederik Bergsøe: Den danske Stats Statistik, Første bind; København 1844
  • "Folketællingen i Kongeriget Danmark, Hertugdömmet Slesvig, Hertugdömmet Holsteen og Hertugdömmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), København 1861 (tysk)
  • Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene", bind II (Handels- og søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; ISBN 87-88646-13-0
  • Ole Mortensøn: Renæssancens fartøjer - sejlads og søfart i Danmark 1550-1650; Langelands Museum 1995; ISBN 87-88509-14-1
  • Benito Scocozza: "Ved afgrundens rand. 1600-1700" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 8; København 1989)

Eksterne henvisningerRediger