Newport Transporter Bridge

Newport Transporter Bridge ("Newport Hængefærge", walisisk: Pont Gludo Casnewydd) er en hængefærge som krydser floden Usk i byen Newport i Wales. Det er den sidste krydsning af Usk før den flyder ind i Severns æstuarium. Broen er en fredet bygning i den højeste kategori i Storbritannien (Grade I)[1] og et ikonisk symbol på Newport, som et udtryk for byens industrielle arv.[2]

Newport Hængefærge
Newport Transporter Bridge
Pont Gludo Casnewydd
Broen set fra Coronation Park
Koordinater 51°34′14″N 2°59′08″V / 51.57064°N 2.98556°V / 51.57064; -2.98556Koordinater: 51°34′14″N 2°59′08″V / 51.57064°N 2.98556°V / 51.57064; -2.98556
Krydser Usk
Sted Newport, Wales
Karakteristika
Design Hængefærge
Højde 54 m
Største spænd 197 m
Historie
Anlægs-
omkostninger
98.000 pund
Åbningsdato 12. september 1906
Newport Hængefærge ligger i Wales
Newport Hængefærge
Newport Hængefærge
Placering af Newport Hængefærge

Historie redigér

Broen blev designet af den franske ingeniør Ferdinand Arnodin. Det blev besluttet at bygge broen i 1900. Opførelsen begyndte i 1902, og broen blev åbnet 12. september 1906. Byggeriet kostede 98.000 pund.[3]

Broen blev opført for at følge med den hurtige udvikling på østsiden af Usk, og specielt at transportere arbejderne til et stålværk (John Lysaght and Co.).[1]

Man valgte at lave krydsningen som en hængefærge fordi flodbredderne er meget lave, så en almindelig bro ville kræve meget lange tilkørselsramper for få at tilstrækkelig højde til at skibe ville kunne passere under broen. En færge kunne ikke bruges fordi vanddybden er for lille ved lavvande.[4]

Broens dimensioner redigér

Brospændet er 197 m og afstanden over vandet er 180 m. Broens højde er 54 m ved højvande. Højden på brotårnene er 74 m over vandoverfladen. Afstanden mellem brotårnene og deres forankringspunkter er 137 m, og den samlede afstand de østlige og vestlige forankringspunkter er 471 m. Broen har to elektriske motorer på hver 35 hp (26 kW) som trækker færgeplatformen med en hastighed på 3 m/s.[3]

Renovering redigér

Broen blev lukket i 1985 på grund af slitage. Efter en renovering for 3 millioner pund blev den genåbnet i 1995. Driften blev igen indstillet i december 2008.[5] Efter reparationer for 1,225 millioner pund, betalt af staten (Wales) og kommunen, åbnede broen igen 30. juli 2010.[6]

Broen var lukket endnu engang i perioden 16. februar - 4. juni 2011 på grund af driftsproblemer.[7]

Besøgscenter redigér

Der er et besøgscenter på vestsiden af broen.[8][9]

Galleri redigér

 
Broen set fra vestbredden mod nord
Broen set fra vestbredden mod nord  
 
Platformen undervejs
Platformen undervejs  
 
Platformen på vej mod kajen
Platformen på vej mod kajen  
 
Kig nedad på platformen
Kig nedad på platformen  
 
Gangsti på toppen af broen
Gangsti på toppen af broen  

Referencer redigér

  1. ^ a b "City transporter bridge centenary". Newport: BBC News. 12. september 2006. Hentet 2013-08-17.
  2. ^ https://www.bbc.co.uk/blogs/waleshistory/2010/09/newport_transporter_bridge.html
  3. ^ a b "Transporter Bridge". Newport Kommune. Hentet 26. december 2019.
  4. ^ Popular Mechanics Magazine: Written So You Can Understand it. Books.google.com. s. 60. Hentet 2016-09-18.
  5. ^ "Nine historic buildings get £385k". Newport: BBC Wales News. 13. januar 2009. Hentet 2013-08-17.
  6. ^ "Transporter Bridge to re-open". Newport: South Wales Argus. 2010-07-25. Hentet 2010-07-25.
  7. ^ "Newport Museums & Heritage Service : Homepage". Newport.gov.uk. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2012. Hentet 2016-09-18.
  8. ^ "Visit". Newport Kommune. Hentet 26. december 2019.
  9. ^ "Visitor Centre at Newport Transporter Bridge". Visit Monmouthshire. Hentet 26. december 2019.

Eksterne henvisninger redigér