Nicolai Jørgensen (fodboldspiller, født 1991)

dansk fodboldspiller (1991-)

Nicolai Jørgensen (født 15. januar 1991 i Ballerup) er en dansk fodboldspiller, der senest har spillet for den danske fodboldklub F.C. København.

Nicolai Jørgensen
Personlig information
Født 15. januar 1991 (33 år)
Ballerup, Danmark
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde 190 cm
Position Venstre kant/Angriber
Klubinformation
Nuværende
F.C. København
Nummer 9
Ungdom
0000–2001 Grantoften IF
2001–2006 AB
2006 Brøndby IF
2007–2009 AB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2009–2010 AB 32 (8)
2010–2012 Bayer Leverkusen 10 (0)
2012Kaiserslautern (leje) 5 (0)
2012FC København (leje) 8 (3)
2012–2016 FC København 137 (51)
2016–2021 Feyenoord 114 (46)
2021–2022 Kasımpaşa 15 (2)
2022 FC København 9 (1)
Landshold
2009 Danmark U/18 4 (1)
2009–2010 Danmark U/19 12 (6)
2011 Danmark U/20 1 (0)
2010–2012 Danmark U/21 10 (1)
2011– Danmark 25 (8)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 27. maj 2022.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 1. september 2017

Han har tidligere spillet for Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen, hollandske klub Feyenoord og tyrkiske Kasımpaşa.

Klubkarriere

redigér

Tidligere karriere

redigér

Jørgensen begyndte sin karriere som ungdomsspiller hos Grantoften IF, skiftede videre til Skovlunde IF og via et længere ophold i AB kom han Brøndby IF for senere igen at slutte sig til AB.[1] Hos AB spillede han også et enkelt år som senior inden skiftet i 2010 til Bayer Leverkusen.

Bayer Leverkusen

redigér

Han skiftede til Bayer Leverkusen under deres før-sæson træningslejr i juli og underskrev en femårig kontrakt med klubben den 12. juli 2010.[2] Han fik Bundesligadebut i en kamp mod Borussia Mönchengladbach søndag den 29. august 2010, men på grund af manglende spilletid blev han udlejet til Kaiserslautern i december 2011.

Nicolai Jørgensen blev den 9. december 2011 udlejet til det tyske hold Kaiserslautern på en 18 måneder lang lejeaftale.[3][4][5] Jørgensen fik sin debut for 1. FC Kaiserslautern den 21. januar 2012, da han blev skiftet ind i stedet for Konstantinos Fortounis efter 63 minutter i 0-0-kampen mod Werder Bremen.[6][7]

FC København

redigér
 
Nicolai Jørgensen mens han spillede for FC København.

I sommeren 2012 blev han udlejet til FC København fra Bayer Leverkusen.[8] Aftalen var gældende for hele sæsonen 2012/2013, men blev allerede i september ændret til en permanent aftale, hvor FC København valgte at udnytte deres købsoption og hentede Jørgensen til klubben på en fire-årig aftale.[9] Han debuterede for klubben i sæsonpremiere mod FC Midtjylland. Nicolai Jørgensen scorede sit første mål for FCK den 8. august 2012, da han scorede i 3-2 sejren over Club Brugge i Champions League-kvalifikationen.[10]

Jørgensen opnåede succes for FCK, hvor han spillede 137 kampe, hvori han scorede 51 mål inden han i juni 2016 blev solgt til den hollandske klub Feyenoord.[11]

Feyenoord

redigér

Den 17. juni 2016 blev det offentliggjort, at Jørgensen havde skrevet en fem-årig kontrakt med Feyenoord, hvor han fik tildelt trøje nr. 9. Han fik hurtigt succes i sin nye klub, hvor han i sin debutligakamp 5. august samme år scorede et af holdets mål i udesejren på 0-5 over FC Groningen. Den 12. marts 2017 scorede han sit første hattrick i sejren på 5-1 over AZ Alkmaar og nåede dermed op på foreløbig 18 mål i sæsonen.[12] I sin første sæsom for Feyenoord blev Jørgensen topscorer i Eredivisie.

En række langtidsskader betød imidlertid, at han opnåede mindre spiletid efter første sæson. Han skiftede i sommerpausen 2021 til tyrksiske Kasımpaşa.

Kasımpaşa

redigér

Nicolai Jørgensen fik debut for Kasımpaşa den 14. august 2021, hvor han opnåede 15 kampe i Süper Lig (2 mål). Skader holdt ham dog ude af truppen fra december 2021, og den 31. januar 2022 oplyste klubben, at kontrakten var ophævet.

Retur til København

redigér

Den 31. januar 2022 skrev Nicolai Jørgensen under på en kontrakt med F.C. København gældende til sommeren 2022. Han opnåede ni kampe og én scoring for FCK i forårssæsonen 2022 og blev dansk mester med klubben fra tredje gang. Kontrakten blev ikke forlænget.

Landsholdskarriere

redigér

Han blev den 4. oktober 2010 for første gang udtaget til A-landsholdet, efter flere kampe på ungdomsholdene. Han blev udtaget til EM-kval-kampen mod Portugal.[13] Den 11. november 2011 fik Nicolai Jørgensen debut for det danske fodboldlandshold i venskabskampen mod Sverige.[14] Nicolai Jørgensen scorede sit første landskampsmål d. 14 november 2015 mod Sverige i det 79. minut efter et hjørnespark i et 1-2 nederlag. Nicolai Jørgensen brændte det afgørende straffespark mod Kroatien i 1/8-finalen ved VM i 2018, og var dermed skyld i at det danske landshold var ude af slutrunden.

Referencer

redigér
  1. ^ "Nicolai Jørgensen solgt til Leverkusen". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 21. september 2010.
  2. ^ Jörgensen unterzeichnet bis 2015
  3. ^ "Nicolai Jørgensen er lejet ud - TV 2". Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 15. november 2015.
  4. ^ Jørgensen får halvandet år i FC Kaiserslautern | Tipsbladet.dk
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 15. november 2015.
  6. ^ Jørgensen fik Lautern-debut i remis | bold.dk
  7. ^ 1. FC Kaiserslautern - Werder Bremen 0:0, 1. Bundesliga, Saison 2011/12, 18.Spieltag - Spielanalyse - kicker
  8. ^ Nicolaj Jørgensen til F.C. København Arkiveret 12. juli 2012 hos Wayback Machine FC København, 9. juli 2012
  9. ^ Nicolai Jørgensen bliver i København Arkiveret 17. oktober 2012 hos Wayback Machine FC København, 10. september 2012
  10. ^ N. Jørgensen: Fedt at score sit første mål i dag Arkiveret 16. april 2014 hos Wayback Machine sporten.tv2.dk, hentet 16. april 2014
  11. ^ Nicolai Jørgensen solgt til Feyenoord, fck.dk, 17.6.2016
  12. ^ "Fantastiske Jørgensen med hattrick og assists for Feyenoord". DR. Ritzau. 12. marts 2017. Hentet 13. marts 2017.
  13. ^ "Ekstra spillere til EM-kvalifikationskampe" Arkiveret 10. oktober 2010 hos Wayback Machine dbu.dk, hentet 2010-04-10
  14. ^ Jakob Stig Sørensen (11. november 2011). "Træfsikker offensiv gav Danmark hånerette". bold.dk. Hentet 11. november 2011.

Eksterne henvisninger

redigér