Nicolas Sarkozy

Nicolas Sarkozy (født Nicolas Paul Stéphane Sárközy de Nagy-Bócsa 28. januar 1955 i Paris' 17. arrondissement) var Frankrigs 23. præsident, valgt for Union pour un Mouvement Populaire. Han var den sjette præsident i Den Femte Republik. I anden valgrunde 6. maj 2007 slog han med 53% af stemmerne Parti Socialistes kandidat Ségolène Royal. Han blev indsat som Jacques Chiracs efterfølger den 17. maj 2007, men blev ikke genvalgt i 2012.

Nicolas Sarkozy
Nicolas Sarkozy i 2010
Nicolas Sarkozy i 2010
Frankrigs præsident
Embedsperiode
16. maj 2007 – 15. maj 2012
Premierminister François Fillon
Foregående Jacques Chirac
Efterfulgt af François Hollande
Personlige detaljer
Født 28. januar 1955 (66 år)
Paris, Frankrig
Fulde navn Nicolas Paul Stéphane Sarközy de Nagy-Bocsa
Politisk parti Union des démocrates pour la République (UDR) 19741976
Rassemblement pour la République (RPR) (19782002)
Union pour un Mouvement Populaire (UMP) (2002–2015)
Les Républicains (LR) (siden 2015)
Ægtefælle(r) Marie-Dominique Culioli (1982–1996)
Cécilia Ciganer-Albéniz (1996–2007)
Carla Bruni Tedeschi (siden 2008)
Børn Pierre Sarkozy (med Culioli)
Jean Sarkozy (med Culioli)
Louis Sarkozy (med Ciganer-Albéniz)
Giulia Sarkozy (med Bruni)
Uddannelses­sted Université Paris-Ouest-Nanterre-La-Défense
L'Institut d'études politiques de Paris (IEP)
Profession Advokat
Religion Romersk-katolsk
Underskrift Nicolas Sarkozy signature.svg
Links
Officiel hjemmeside
Link til Nicolas Sarkozys blog
Biografi på europarl.eu
Resultatet af præsidentvalget 2007. Ségolène Royal vandt de lyserøde valgkredse, Sárközy de blå.

Nicolas Sarkozy er også kendt under kælenavnet "Sarko", der dog aldrig bruges officielt, men ofte i aviser og tidsskrifter som satirebladet Le Canard Enchaîné.

1. marts 2021 blev han idømt tre års fængsel for korruption, hvoraf to var betinget.[1] Han kommer dog næppe til at afsone det ubetingede år i fængsel, men snarere blot med en fodlænke i sit eget hjem.[2]

Han er gift med sangerinde og tidligere model Carla Bruni.

Politisk karriereRediger

Sarkozy opnåede med sin stærke karisma og sine klare udmeldinger stor tilslutning i den franske befolkning og særligt i sit eget parti UMP, hvor han efter en urafstemning blev valgt som formand med overvældende flertal i 2005.

Flere politiske modstandere har karakteriseret hans hårde linje mod kriminalitet og udlændinge som populistiske og "amerikanske". I oktober og november 2007 udbrød der en række gadeoptøjer i Paris og siden i en række andre franske storbyer med bilafbrændinger og sociale aktioner (strejker).[3] Sarkozy stod som indenrigsminister for en hård linje mod gadeoptøjer.[kilde mangler] Sarkozy reagerede også denne gang hårdt og kaldte aktivisterne for "rakkerpak".[kilde mangler]

Sarkozy var indenrigsminister i Dominique de Villepins regering. Som indenrigsminister havde han blandt andet ansvaret for politiet samt samarbejdet mellem det nationale og lokale niveau i det franske regeringsapparat. Han har tidligere været medlem af den franske nationalforsamling, Assemblée Nationale. Denne post afgav han til fordel for ministerposten. Han har tidligere haft andre ministerposter, bl.a. finansminister.

På trods af at Sarkozy var formand for det parti, som tidligere præsident Jacques Chirac også var medlem af, var der udbredt enighed om, at de to toppolitikere ikke arbejdede godt sammen.[kilde mangler] Chirac forsøgte flere gange at hindre Sarkozy i at opstille som præsidentkandidat i 2007, og Chirac anbefalede heller ikke Sarkozy som UMP-formand. Flere analytikere[hvem?] har peget på, at udnævnelsen til indenrigsminister – der i Frankrig anses for at være lidt af en uriaspost – netop var et forsøg fra Chiracs side på at knække Sarkozy.[kilde mangler]

Ved præsidentvalget i 2007 sikrede Sarkozy sig med 31 % af stemmerne ved første valgrunde adgang til anden runde, hvor hans modkandidat var socialisten Ségolène Royal, som fik 26 % af stemmerne i første runde.[4] Ved det endelige valg vandt Sarkozy med 53,3 % af stemmerne.[5]

ReferencerRediger


Efterfulgte
Jacques Chirac
1995-2007
Frankrigs præsidenter
Efterfulgt af
François Hollande
2012-2017


Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne artikel om en fransk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.