Niels Christian Esmann

Niels Christian Esmann (29. februar 1832 i Nyborg27. november 1901 i København) var en dansk officer, bror til Edvard Ferdinand Esmann og far til Gustav og Sigvard Esmann.

Niels Christian Esmann
Personlig information
Født29. februar 1832 Rediger på Wikidata
Nyborg Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Død27. november 1901 (69 år) Rediger på Wikidata
SøskendeEdvard Ferdinand Esmann Rediger på Wikidata
BarnGustav Esmann Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans forældre var købmand Gustav Ferdinand Esmann (1800-1842) og Henriette Christine Bagge (1802-1872), der var norskfødt. Esmann deltog i den 2. Slesvigske Krig 1864, hvor han som premierløjtnant besatte Æbelø, og udgav i 1884 en bog om begivenhederne med fokus på Christian Aarøe (N.C. Esmann: Det Aarøeske strejfkorps i 1864, 1884). Han sluttede sin karriere i Hæren som generalmajor i infanteriet. Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han ægtede den 25. oktober 1859 i Garnisons Kirke Adelheid Nathalia Erasmine Weber (17. september 1835 i København – 9. februar 1922 sammesteds), datter af tømrermester Carl Friedrich Weber og Maria Anthonetta Lehmann og søster til fabrikanten Theobald Weber.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Spire
Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.