Niels Harrit
Niels Harrit (født 25. januar 1945) er en dansk musiker og kemiker, lic.scient. og lektor emeritus ved Københavns Universitet.
Niels Harrit | |
---|---|
Født | 25. januar 1945 (79 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Musiker, kemiker |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Musik
redigérNiels Harrit spiller tenor- og barytonsaxofon, fløjte, keyboard og sav. Niels Harrit har spillet sammen med avantgardejazzgrupperne med The Contemporary Jazz Quintet og Cadentia Nova Danica, i egen sekstet, i rockgruppen The Maxwells og med Peter Bellis Seven Sounds, i swingorkesteret Arnvid Meiers Orkester, i fusionsbandet Blast fra 1980 til 1986, blues med Kenn Lending fra 1991 til 1992 og latin med Salsa Na Ma og Beliza Brazil siden 1993. Han har lavet pladeindspilninger med de fleste af grupperne.
I 2017 spillede Niels Harrit saxofon på Mr. Wilms' album Før vi er væk.
Offentlig debattør
redigérI de senere år er Harrit blevet kendt som kritiker af den almindelige forklaring omkring Terrorangrebet den 11. september 2001.[1] Han har fremført en teori om, at de tre skyskrabere i World Trade Center ikke styrtede sammen på grund af kollisionerne med de to passagerfly.[2] I 2009 fik Harrit sammen med en række internationale forskere udgivet en videnskabelig artikel hvor de hævdede at have fundet termit i støv fra World Trade Centers sammenstyrtning.[3] Artiklen var udgivet uden godkendelse fra tidsskriftets chefredaktør, Marie-Paule Pileni, og fik hende til at opsige sit hverv samt at betegne tidsskriftet som "dårligt".[4] Harrits teori har opbakning blandt en række fagfæller, samt arkitekter og ingeniører i gruppen "Architects and Engineers for 9/11 Truth".[5] Marts 2015 har over 2.300 arkitekter og ingeniører, og over 20.000 andre verden over, underskrevet en petition vedr. en ny undersøgelse fra NIST, National Institute of Standards and Technology.[6]
Injuriesag
redigérI forbindelse med en udstilling om det Armenske folkemord på Den Sorte Diamant - hvor det kongelige bibliotek som respons på kritik af udstillings fra den tyrkiske ambassade havde tilbudt ambassaden at arrangere "en parallel udstilling" med deres syn på sagen - havde journalist Søren K. Willemoes i en artikel i Weekendavisen den 7. december 2012 med titlen "Galskab i Den Sorte Diamand" skrevet:[7]
„ | Skal vi have en planche med kreationistisk plattenslageri op at hænge på en af Danmarks fineste oplysningsinstitutioner? Hvorfor ikke bare invitere Niels Harrit og de andre tosser fra 9/11-skeptikermiljøet, nu vi er i gang? Hvad med holocaustbenægter-miljøet? | “ |
Harrit lagde derefter sag an mod Willemoes og Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen ved Københavns Byret for overtrædelse af injurielovgivningen.[8] I september 2013 frikendte byretten journalisten og redaktøren som også blev ikendt 15.000 kr i sagsomkostninger.[7][9] Harrit ankede sagen til Østre Landsret,[10] som afholdt hovedforhandling den 12. marts 2015. Under sagen blev der afgivet forklaring af arkitekt Jan Utzon, som også havde vidnet for byretten, og fysiker Per Hedegård fra Niels Bohr Instituttet.[11][12] Den 27. marts stadfæstede Østre Landsret dommen.[13][14]
Referencer
redigér- ^ Mikkel Andersson (13. september 2013). "Derfor er 9/11-konspirationsteorien tosset". Politiken. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 26. januar 2015.
- ^ Thomas Hoffmann (3. april 2009). "Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11". Videnskab.dk. Hentet 22. september 2013.
- ^ Niels Harrit og andre (2009). "Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe" (PDF). The Open Chemical Physics Journal, Bentham Science Publishers. 2: 7-31.
- ^ Thomas Hoffmann (28. april 2009). "Chefredaktør skrider efter kontroversiel artikel om 9/11". Videnskab.dk. Hentet 25. januar 2015.
- ^ http://www.ae911truth.org/ - Architechts and Engineers for 9/11 Truths hjemmeside
- ^ AE911Truth Petition Signers
- ^ a b Jens Ramskov (13. september 2013). "Avis frikendt for at kalde 9/11-skeptiker Niels Harrit 'tosse'". Ingeniøren. Hentet 25. januar 2015.
- ^ Sagen dokumenter kan læses på http://www.oplysning.org/niels-harrit-siden.html
- ^ Københavns Byrets dom af 13. september 2013 i sag nr. BS 13D-8/2013. Niels Harrit mod Søren K. Villemoes og Weekendavisen v/chefredaktør Anne Knudsen.
- ^ Ritzau (3. oktober 2013). "Lektor anker dom: Vil ikke kaldes for en tosse". Politiken. Hentet 25. januar 2015.
- ^ Mike Young (12. marts 2015). "Courtroom drama in 9/11 ´crackpot´ libel case". Købehavns Universitets University Post. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 26. marts 2015.
- ^ Josef Hanji (14. marts 2015). "9/11 History Made in Danish High Court". ae911truth.org. Hentet 26. marts 2015.
- ^ Østre Landsret (27. marts 2015). "Pressemeddelse: Udtalelser anset for en meningstilkendegivelse, der ikke var strafbar efter straffelovens § 267". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 27. marts 2015.
- ^ Østre Landsrets (6. afdeling) dom af 27. marts 2015 i sag nr. B-3091-13.
Eksterne henvisninger
redigér- Niels Harrit på Discogs (engelsk)
- Niels Harrit på Internet Movie Database (engelsk)
- Niels Harrit på Filmdatabasen
- Niels Harrit på danskefilm.dk
- Portræt: 9/11-skeptikeren, der nægter at blive kaldt en tosse politiken.dk 12. marts 2015
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Artiklen om Niels Harrit kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |