Niels Ravn

dansk folketingsmedlem

Niels Ravn (født 19. juli 1910 i Follerup[1] ved Børkop, død 22. august 2007) var en dansk dyrlæge og politiker, der var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Vejle Amtskreds fra 1957 til 1973.

Niels Ravn
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
7. december 1957 – 4. december 1973.
Foregående Aage Petersen
Valgkreds Vejle Amtskreds
Personlige detaljer
Født 19. juli 1910
Børkop, Danmark
Død 22. august 2007 (97 år)
Politisk parti Det Konservative Folkeparti
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Niels Ravn, der oprindeligt var praktisk uddannet indenfor landbruget, tog i 1940 dyrlægeeksamen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.[2] Han arbejdede en årrække som dyrlæge i Fredericia og blev i 1946 insemineringsdyrlæge ved Fredericiaegnens Kvægavlsforening. Her var han frem til 1958. Sideløbende drev han selv en gård. I 1944 var han med til at stifte Fredericia civile Hundeførerklub.[1]

I 1957 blev han opstillet til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Fredericiakredsen.[2] Han blev ikke indvalgt ved valget 14. maj samme år, men indtrådte i Folketinget 7. december 1957 idet han overtog mandatet fra sin partifælle Aage Petersen som var død dagen forinden.[3] Han var fra 1960 opstillet i Koldingkredsen og forblev medlem af tinget frem til jordskredsvalget i 1973. I Folketinget var han blandt andet medlem af finansudvalget fra 1968.[2]

Niels Ravn engagerede sig levende i debatten op til folkeafstemningen om jordlovene i 1963.

Referencer redigér

  1. ^ a b "Niels Ravn". arkiv.dk. Hentet 3. maj 2024.
  2. ^ a b c "Niels Ravn". Folketinget. Hentet 3. maj 2024.
  3. ^ "Folketingsvalget den 15. november 1960", Statistiske meddelelser 1961, København: Danmarks Statistik, s. 203, 1961