Åbn hovedmenuen

Nina Sten-Knudsen

dansk maler og installationskunstner

Nina Sten-Knudsen (født 2. december 1957) er en dansk maler. Deltog i 1982 på den skelsættende generationsudstilling Kniven på hovedetTranegården i Gentofte. Udstillingen markerede maleriets genkomst i dansk kunst[1]. Nina Sten-Knudsen fik i 2000 Eckersberg Medaillen for sine monumentale landskabsmalerier, hvor kunsten har rod i hendes "ide og håndværksmæssig kunnen".[2] Hun har siden 2007 boet i Berlin.[3]

Nina Sten-Knudsen
Nina Sten-Knudsen.jpg
Personlig information
Født 2. december 1957Rediger på Wikidata
GentofteRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Elev af Sven Dalsgaard, Hein Heinsen, Robert JacobsenRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Eckersberg Medaillen (2000)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

KunstRediger

Nina Sten-Knudsens kunst og forholdet til maleriet var i starten af hendes karriere påvirket af samtidens strømninger: konceptkunst, minimalisme og det unge, vilde maleri[4]. I sin studietid på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1977-82 lavede hun installationer og readymades med økser, pilespidser og andre arkæologiske objekter. I en periode, hvor man på kunstakademierne stort set ikke underviste i maleri, brugte hun disse fundne, mytiske objekter i sine værker til at fremmane en form for kollektiv erindring.[5]. Skiftet til malerier kom med hendes folkelige gennembrud på Tranegård-udstillingen, 1982 hvor hun arbejdede hun med malerier som udtryksform.

Nina Sten-Knudsens malerier fra denne periode forestiller arketypiske, mørke figurer, som en ørn, en kronhjort eller en ulv på en farvet baggrund. Erindring, historie og mytologi var stadig et gennemgående tema. I 1990’erne blev maleriernes figuration gradvist nedtonet. Hun indsatte en malet ramme om sit motiv, for at understrege maleriets flade og tingslighed. Motiverne var stadig enkle, men små historier begyndte gradvist at tone frem med biler, mennesker på øde steder.

Med udstillingen Landskabet, Senere på Glyptoteket i 1998 vendte hun tilbage til maleriets fiktive univers. Væk er de isolerede, symbolske figurer, den monokrome ramme. Malerierne fra årtusindskiftet og frem er flere meter brede, og forestiller landskaber, interiører og bybilleder med inspiration fra både engelsk romantik og 1800-tallets franske kunst, især Barbizon-skolen[6], hollandsk barok og italiensk renæssance. Udstillingen Love and Fear, 2010 udgør en fortælling, der med malerier, tekster og genstande berører både historiske, kunstneriske, filosofiske og dybt personlige temaer.

De store lærreder på op til 12-15 kvadratmeter er en slags collager med forskellige, overlappende motiver, der refererer både til hverdagens genstande og til arkæologiske fund. Alt sammen præsenteret i et mangfoldigt billedrum, der modsat centralperspektivet har et uendeligt antal forsvindingspunkter. Et malerisk rum, som Nina Sten-Knudsen betegner som polyfokalt.

UdstillingerRediger

Eksterne henvisningerRediger

KilderRediger

  1. ^ Cecil Bojsen Haarder: Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009
  2. ^ Akademirådets hjemmeside Akademiraadet | Motivering
  3. ^ Bonde, Lisbeth: "Nina Sten-Knudsen, senere", Weekendavisen 20. september 2010
  4. ^ Hornung, Peter Michael: "De vilde er endt på museum", Politiken, 25. juli 2012
  5. ^ Haarder, Cecil Bojsen, Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009
  6. ^ von Folsach, Birgitte "Som en drøm" i udstillingskataloget Love and Fear, 2010
 Artiklen om Nina Sten-Knudsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.