Nyropsgade

gade på Vesterbro i København

Nyropsgade er en gade beliggende i Udenbys Klædebo Kvarter i Vesterbro postdistrikt i København. Gaden løber parallelt mellem Vester Søgade og Vester Farimagsgade mellem Gyldenløvesgade mod nord og Gammel Kongevej i syd.

Nyropsgade 20-28 i 1954 set fra hjørnet af Nyropsgade og Kampmannsgade. Den markante ejendom er tegnet af arkitekterne Mogens Lassen og Frits Schlegel og husede tidligere Statsanstalten for Livsforsikring og er i dag benyttet af 3F.
Den sydlige ende af Nyropsgade med bl.a. Bremen Teater.

Nyropsgade ligger i et kvarter, der blev opført i 1920'ene i et område, hvor der tidligere havde været jernbaneterræn til den daværende Københavns Hovedbanegård. Kvarterets gader er opkaldt efter markante danske arkitekter (Kampmannsgade, Meldahlsgade m.fl.) og Nyropsgade er opkaldt efter arkitekten Martin Nyrop (1849-1921).[1]

Gadens ejendomme er i det væsentlige benyttet af større virksomheder og af en række fagforbund og A-kasser, der har domicil i gaden, herunder 3F, Dansk Metal, Malerforbundet i Danmark m.fl.

Et af Københavns første parkeringshuse blev åbnet i Nyropsgade i 1958, et parkeringshus i 7 etager med plads til 600 biler.[2]

Referencer redigér

 Spire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

55°40′42.9″N 12°33′41.1″Ø / 55.678583°N 12.561417°Ø / 55.678583; 12.561417Koordinater: 55°40′42.9″N 12°33′41.1″Ø / 55.678583°N 12.561417°Ø / 55.678583; 12.561417