Ode

højstemt lyrisk digt

En ode er et højstemt lyrisk digt i strofisk form, oprindelig reciteret med musikledsagelse.

Gnome-speakernotes.svg
An die Freude som "Anthem of Europe" (Europahymnen)
Af Beethovens musik til Schillers ode "An die Freude"

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Den græske ode begynder med Sapfo og Alkaios (600-tallet f.Kr.) og når et højdepunkt med Pindars sejrssange (epinikier). Størst betydning for oden fik den romerske digter Horats.

Fra renæssancen har oden været en vigtig lyrisk form i europæisk litteratur, blandt andet repræsenteret ved Pierre de Ronsard, Alphonse de Lamartine, Paul Claudel; Bernardo Tasso, Alessandro Manzoni; John Dryden, Lord Byron, John Keats; Aleksandr Pusjkin, Mikhail Lermontov; Friedrich Klopstock, Friedrich Hölderlin og Henrik Wergeland. Af danske kan nævnes Johannes Ewald, Carsten Hauch og Holger Drachmann.

Europahymnen bygger på Beethovens bearbejding af Shillers ode An die Freude[1]

KildeRediger

  • "Ode" fra Store norske leksikon (Snl.no), version med 'fri gjenbruk'

NoterRediger

  1. ^ "Europahymnen" hos Europa.eu, informatonsportal for EU

Eksterne henvisningerRediger


 Spire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.