Åbn hovedmenuen

En ode er et højstemt lyrisk digt i strofisk form, oprindelig reciteret med musikledsagelse.

Gnome-speakernotes.svg
An die Freude som "Anthem of Europe" (Europahymnen)
Af Beethovens musik til Schillers ode "An die Freude"

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Den græske ode begynder med Sapfo og Alkaios (600-tallet f.Kr.) og når et højdepunkt med Pindars sejerssange (epinikier). Størst betydning for oden fik den romerske digter Horats.

Fra renæssancen har oden været en vigtig lyrisk form i europæisk litteratur, blandt andet repræsenteret ved Pierre de Ronsard, Alphonse de Lamartine, Paul Claudel; Bernardo Tasso, Alessandro Manzoni; John Dryden, Lord Byron, John Keats; Aleksandr Pusjkin, Mikhail Lermontov; Friedrich Klopstock, Friedrich Hölderlin og Henrik Wergeland. Af danske kan nævnes Johannes Ewald, Carsten Hauch og Holger Drachmann.

Europahymnen bygger på Beethovens bearbejding af Shillers ode An die Freude[1]

KildeRediger

  • "Ode" fra Store norske leksikon (Snl.no), version med 'fri gjenbruk'

NoterRediger

  1. ^ "Europahymnen" hos Europa.eu, informatonsportal for EU

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.