Odensjön
Odensjön er en sø i Skåne, Sverige, der ligger i Söderåsens nationalpark. Søen er rund, har en diameter på 150 meter og er 19 meter dyb.[1] Odensjön menes at være en glaciærformet issø.[2] Odensjön menes at have fået sit navn på grund af den cirkulære form, der ligner guden Odins øje. Odensjön er placeret i Söderåsens Natura 2000-område og beskyttet i EUs fugledirektiv.
Odensjön dansk: Odinsøen | |
---|---|
Overblik | |
Land | Sverige |
Kommuner | Svalövs kommun |
Sogne | Röstånga socken |
Område | Skåne |
Afvandingsareal | Rönne ås afvandingsoråde |
Overfladeareal | 0,0116 km² |
Middeldybde | 9 m |
Maks. dybde | 19,6 m |
Vandvolumen | 104 000 m³ |
Vandspejlskote | 59,9 moh. |
Oversigtskort | |
Sagn
redigérOmgivet af 30 meter høje skrænter har Odensjön givet anledning til forskellige sagn. Længe troede man, at søen var bundløs og havde forbindelse til krypten i Lund domkirke. Ifølge et andet sagn bosatte to jætter, Blink og Börta, sig så dybt i søen, så de ikke længere kunne høre kirkeklokkerne.[3] En tredje legende fortæller, at der i oldtiden lå et slot, hvor Odinsøen er i dag, og at slottets tårn kan ses i dybden når søen er klarest.
Der er også en legende fra Landskrona, om en ond mand, der døde. Folk ønskede at begrave ham i den bundløse Odensjö fra at forhindre ham i at "gå igen". Men han ville tilsyneladende ikke kastes i den bundløse sø, for hans kiste blev tungere og tungere jo nærmere hestevognen kom søen. Til sidst orkede hesten ikke mere, og den onde mand blev i stedet begravet i vejkanten.
Odensjön nu
redigérTakket være udsætningen af fisk som regnbueørred, bækørred, gedde, aborre og skalle kan der nu fiskes i Odensjön, imidlertid kræves fisketegn.
Langs bredden af Odensjön går den del af Skåneleden, der snor sig mellem Åstorp og Röstånga.
Kultur i Natur
redigérSiden 1993 har "Kultur i Natur" afholdt årlige koncerter på Odensjön, hvor kunstnere optræder på en tømmerflåde i søen. Koncerterne er arrangeret af "Röstånga Turist- og hembygdsförening" i august med kendte musikere. Arrangementet er efterhånden blevet velbesøgt. Af kendte optrædende kan nævnes Sven-Bertil Taube (1996), The Real Group (2003) og Malena Ernman (2014).
Galleri
redigér-
Odensjön i april
-
Odensjön i maj
Kilder
redigér- ^ "Svalövs kommun". Arkiveret fra originalen 6. august 2009. Hentet 9. oktober 2014.
- ^ Rapp, A. (1984). Nivation hollows and glacial cirques in Söderåsen, Scania, south Sweden. Geografiska Annaler. Series A. Physical Geography, 11-28.
- ^ "Svalövs kommun". Arkiveret fra originalen 30. marts 2008. Hentet 9. oktober 2014.